Læsetid: 2 min.

Mange historier, der godt kunne have båret alene

Talentfuld spansk debutant skaber overbroderet familiedrama
Forudsigeligt. Det der skulle have været en tjeneste i form af befrugting udvikler sig naturligvis til mere end det.

Forudsigeligt. Det der skulle have været en tjeneste i form af befrugting udvikler sig naturligvis til mere end det.

23. maj 2008

Problemet for mange debutanter, i litteraturen såvel som i filmbranchen, er, at de vil have for meget med. Deres første arbejde risikerer at blive overlæsset med en masse stof fra 'hovedstolen' om liv og død og alskens erfaringer frem til denne debut.

Spanieren Daniel Sánchez Arévalo har ganske vist erfaring som manuskriptforfatter, men hans instruktørdebut lider af en voldsomt kompakt udtryksform, hvor hovedhistorien forgrener sig ud i flere sidehistorier, som sagtens i sig selv kunne være hele sagen, om han så havde villet.

Fængslet skønhed

Vi har en ung hovedperson, Jorge, som egentlig lever et meget stille liv optaget af at passe sin demente far, læse til en universitetsgrad og i øvrigt tjene til dagen og vejen i et ydmygt job som vicevært.

Men snart ses Jorge i forhold til to kvinder samtidig: En mere forkælet barndomskæreste, som melder sig på banen igen, men står socialt over ham. Og en endnu vigtigere: En ung fængslet dejlighed, som hans bror har scoret bag tremmerne, og som drømmer om at blive gravid.

Det kan den sterile bror ikke sørge for, så fader-hvervet tilfalder vor hovedperson. Med de forudsigelige resultater: til den indespærrede broders forståelige fortrydelse udvikler forholdet sig til andet og mere end en ren befrugtningssag.

Og som om, det ikke var nok, får vi også serveret en grotesk historie om Jorge's fandenivoldske ven, der udspionerer sin far, mens denne foretager mistænkelige besøg på en massageklinik. Også den har gode, pudsige pointer, men særlig langt under overfladen når man ikke.

Kølig mosaik

Målestok og inspiration har efter alt at dømme været den uomgængelige Pedro Almodóvar, når denne breder sig mest fabulerende. Men den talentfulde Arévalo har heldigvis sin egen tone, tør og knap og langt køligere end forbilledet. Og han bygger ofte filmen op som en mosaik af korte sekvenser, der afsnuppes inden de for alvor formår at gribe. På én gang beundringsværdigt og frustrerende.

Der lægges også større vægt på det socialt hverdagslige end normalt hos Almodóvar, uden at man alligevel får nogen stærk fornemmelse af, at hovedpersonen og hans familie tilhører den deciderede arbejderklasse.

Problemet er, at Arévalo - trods elegante, slående billed-idéer - ikke får skabt nogen særlig fornemmelse for miljø og omgivelser. For ofte har han bare travlt med at illustrere sit manuskript - en genkommende skavank ved film lavet af forhenværende manuskriptforfattere.

Én brænder igennem

Tilsvarende er den underspillede ageren ofte på kanten af det mekaniske. Quim Gutierrez er lige rigelig anonym som den rare hovedperson, der skjuler en noget mere egoistisk natur end man skulle tro. Mens Marta Etura får lidt mere lidenskabelighed frem i den fængslede pige, der ser moderskabet som sit eneste fremtidshåb.

Den eneste medvirkende, som for alvor brænder igennem er Antonio de la Torre, der kendes fra Almodóvars Volver. Som den kriminelle bror viser han en både morsom og rammende blanding af upålidelig forsoren charme og barnlig renfærdighed.

Her er en skuespiller, der virkelig kan føje den ekstra dimension af uforudsigeligt liv til sin figur, som filmens personer har brug for, hvor begavet de end er tegnet fra forfatter-instruktør Arévalos hånd.

MørkeBlåNæstenSort. Instruktion og manuskript: Daniel Sánchez Arévalo. Spansk (Grand, Øst for Paradis, Århus, Biffen, Aalborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu