Liget af en meget ung kvinde bliver fundet ved Stadion i Århus under en fodboldkamp. Hendes øjne er fjernet, knoglerne i benene er erstattet af pvc-rør, og i munden ligger et glasøje
"Den satan. Han har udbenet hende. Som et stykke fjerkræ, kraftedeme," som en af politimændene kommenterer det ved obduktionen.
Så makabert lægger Elsebeth Egholm for i sin nye, femte krimi om journalisten Dicte Svendsen. Det eneste spor er et mobilbillede, en lille pige har taget af en Doc Martens-støvle bag ved liget. Naturligvis får Dicte fingre i billedet før politiet, og det leder hende mod det højreekstremistiske miljø i Århus. Det viser sig hurtigt, at lignende mord - måske rituelle eller politiske? - er begået andre steder i Europa.
Mens Dicte Svendsen - sammen med den otte år yngre fotografkæreste Bo - kører sine egen efterforskning ved siden af politimanden John Wagners opklaring, kontaktes hun af en hospitalsindlagt straffefange, der er dømt for uagtsomt manddrab. Han vil gerne hjælpe hende med informationer om sagen, men skal have noget dyrebart til gengæld. Når man kender Dicte Svendsen, ved man, at hun vil gå meget langt for at opklare en sag, men spørgsmålet er, om prisen denne gang alligevel er for høj. Svaret kommer først til sidst i bogen, der samtidig kaster helt nyt lys på Dicte Svendsens fortid.
Mordsagen og opklaringen leder ind i et sadomasochistisk miljø, til mystiske bedemænd, korrupte velærværdige samfundsborgere, benhårde afpresningsbanditter - med små og vigtige sidehistorier - men først og fremmest ind i etiske problemstillinger omkring handel med organer. Hvem har ret til hvilke organer, og skal man kunne få, hvad man ønsker, bare man har penge nok?
Som en læge i bogen udtrykker det:
"Forudsat at en nyre vævsmæssigt passer lige godt til flere forskellige personer, hvem skal så modtage den?" (...) "Tag en arbejdsløs indvandrer, Den særlige Patient fra Statsfængslet Østjylland og en helt almindelig, skatteplaget dansker med fast job. Hvem af dem skal modtage en nyre?"
Dilemmaet for lægerne er til at tage og føle på, og det bliver diskuteret hele vejen gennem bogen. Det er netop denne debat, der gør bogen til mere end 'bare' underholdning, hvilket såmænd ellers er i orden, og værd at læse, for sandt at sige er spændingen knap så høj som i de tidligere bøger om Dicte Svendsen. Men velskrevet og velturneret er den bestemt.
