Læsetid: 5 min.

'Nypuritanismen breder sig'

Nøgne mennesker med svin ud af kæften på den nye fotoudstilling, CENSUR på AroS er vigtig, fordi mennesket kvæles i normer, der forhindrer ytringer i det offentlige rum, siger kunstneren. Der er en ny følsomhed omkring censur, der let bliver til selvcensur, mener kunsthistorikere
Nøgne mennesker med svin ud af kæften på den nye fotoudstilling, CENSUR på AroS er vigtig, fordi mennesket kvæles i normer, der forhindrer ytringer i det offentlige rum, siger kunstneren. Der er en ny følsomhed omkring censur, der let bliver til selvcensur, mener kunsthistorikere
24. maj 2008

Kvinden ligger på dagligstuens sofa med åbne arme. Nøgen. En stribe blod løber fra et hul i hendes mave. Barnet for enden af sofaen er også ramt af skud. Mellem sofa og bord står manden, også nøgen, med blikket på kvinden og et maskingevær i hånden. Et spejl på sofabordet eksponerer hans underliv. Ud af munden på manden og kvinden hænger en flæskeside med dele af ordet censur.

"Jeg lavede det her billede i tiden omkring Afghanistan, hvor der var soldater og maskinpistoler overalt," siger fotografen Per Morten Abrahamsen og fortsætter, "det handler om voldsomme konsekvenser, når tingene eskalerer, fordi de ikke bliver løst og tingene får lov til at udvikle sig til dæmoner, og pludselig udløses irrationelt. I det her tilfælde ved et skud."

I går åbnede fotograf Per Morten Abrahamsens udstilling CENSUR på Kunstmuseet, AroS, i Århus. Med 26 store fotografier vil Abrahamsen skildre det moderne vestlige menneske, der har alt, men derfor også alt at miste. Nøgne mænd og kvinder med en flæskeside i munden, der viser dele af ordet Censur, optræder i hjemmet, naturen eller et byrum. De tilstoppede munde skal symbolisere forstoppelse eller selvcensur.

"Normer og regler omkring, hvad man må sige hæmmer mennesket, og derfor handler min udstilling egentlig om selvcensur," siger Per Morten Abrahamsen og fortsætter, "der er en nypuritanisme i Danmark, som jeg tror hænger sammen med angsten for at miste. Folk graver sig ned, og de er bange for at protestere både privat og politisk, fordi man ikke er en god arbejder, en god hustru eller en god mand, når man brokker sig," siger Abrahamsen.

Selvcensur

Pointen om nypuritanisme handler om en ny følsomhed overfor censur, mener lektorer i Kunsthistorie fra Københavns Universitet, Mette Sandbye og Rune Gade, som blandt andet kan spores i kølvandet på Muhammedkrisen, fordi der handler om religiøse symboler i det offentlige rum, mener Rune Gade. Han er enig med Abrahamsen i, at vi begrænser vores udtryk og handlinger på en måde, der minder om selvcensur.

"Det er sværere at kontrollere billeder og informationer, fordi man så let kan distribuere digitale fotografier globalt, og billeder kan indgå i kredsløb, som man ikke selv er herre over. Det har forandret måden, vi opfatter billeder på," siger Rune Gade.

Fotos af nøgenhed og børn bliver eksempelvis også tabuiseret i dag på grund af pædofilidebatten, der naturligt nok har medført censur. "Private albums er ikke længere private, og det ændrer på vores normer, fordi vi pludselig bliver forsigtige," siger Rune Gade og fortsætter, "den forsigtighed grænser til selvcensur, fordi man tager nogle forbehold, der reelt er begrundet i en minimal risiko," siger Rune Gade.

I februar 2008 deltager en mor eksempelvis i en sommerfotokonkurrence med et billede af tre piger og en dreng, der går i bro på græsplænen. Drengen er nøgen, og derfor beslutter en trykker at lægge en sort bjælke henover drengens underliv.

Dermed blev et uskyldigt sommerbillede gjort til tabu, fordi en trykker tog et velment hensyn, siger Rune Gade, der mener, at en del af forklaringen er digitaliseringen og den hurtige distribution af billeder og informationer via nettet.

"Risikoen for, at informationer og billeder skal falde i de forkerte hænder, øger vores behov for trang til kontrol," siger Rune Gade.

Forsidestof eller kunst

Samtidens normer har altid været genstand for billedkunstnerens grænseafprøvning, men det er ofte konteksten, som billedet optræder i, der afgør, om det er kontroversielt.

Den amerikanske fotograf Nan Goldins billede af to dansende piger blev beslaglagt på en engelsk udstilling, Baltic Centre for Contemporary Art i den provinsbyen Gateshead. En af de to dansende piger var nøgen og lå ned, så beskueren kan se hendes køn.

Billedet blev senere frikendt, men udløste læserstorm, da Dagbladet Politiken igen bragte billedet på forsiden af kultursektionen i oktober 2007. Én af Politikens læsere skrev i sin blog:

"Det voksne seksuelle menneske konfronteres med barnets leg/ nøgenhed/potentielt legende seksualitet i avisens fremstilling, og fotoet mister sin karakter af at være kunst og bliver slet og ret banalt anstødeligt med sine indbyggede åbenlyse seksuelle henvisninger og forvandles til børnepornografi".

Og det er præcis Rune Gades pointe: "Billederne er kontroversielle, fordi de rammer en bred offentlighed i stedet for afgrænset udstilling, hvor de bliver set i en kunstnerisk kontekst," siger Rune Gade.

I Den Sorte Diamant udstiller den amerikanske fotograf Sally Mann lige nu sin fotoudstilling fra 1992, "Immidiate Family", der er forbudt i flere amerikanske stater, fordi den er "pornografisk" og "incestuøs".

Sally Mann mener selv, at det kun er i Skandinavien, at hun kan tillade sig at vise samtlige billeder af sine nøgne børn, hvorimod hun i resten af Europa er nødt til at pille enkelte ud. Et billede viser hendes datter nøgen og henslægt i en sofa med en hvilende hånd i skridtet, mens et andet foto viser hendes døtre, mens de tisser stående.

Sally Mann bliver kontroversiel i en bredere offentlighed, når hendes kunst opleves udenfor den institutionaliserede ramme, som hendes formål med kunsten og øvrige værker er, mener Rune Gade, "et af Sally Manns billeder i avisen ikke er det samme, som når man går ned og ser hendes samlede udstilling i et museum for et relativt afgrænset publikum."

Et foto viser en nøgen kvinde med englevinger, der hviler mellem benene på en anden kvinde, mens en tredje sidder ved hendes fod, en fjerde kvinde er på vej ind i rummet med flæskesiden hængende ud af munden. Flæskesiderne flyder overalt på gulvet.

Rummet er nøgent som kvinderne, og billedet ryster en smule på grund af forskudte farvelag, der ifølge Abrahamsen, "er anvendt for at forstærke værkernes dissonans."

Fælles for Per Morten Abrahamsens kunstneriske og kommercielle produktioner er, at de går til grænsen, og CENSUR er ingen undtagelse, mener Mette Sandbye, der ikke ønsker at udtale sig om udstillingen, som hun endnu ikke har set, men kommenterer seks billeder fra Aros hjemmeside.

"Billederne ser spektakulære ud, og de er iøvrigt flotte. Ordet, censur, er jo et tema i den offentlige debat for tiden og i kombination med det groteske i hverdagssituationer, hvor folk er nøgne, virker det meget bombastisk," siger Mette Sandbye. "Kunsten skal være etisk, men kunstens rum er mere frit end fotografier, der cirkulerer på internettet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg vil gerne stille mig tvivlende overfor om der er noget nyt i den puritanisme, der møder eksempelvis en Sally Mann. Nu er hendes billeder af hendes børn stærkt prægede af, at hun er, hvad der vrænges ud i dag, nemlig en rigtig 68'er - en gammel hippie, kort sagt. Den form for nøgenhed, som vises i hendes billeder, der ikke er pornografiske, men heller ikke renset for køn, krop eller seksualitet, var også kontroversiel, da bogen med billedserien udkom i '90. Det blik på kroppen har været kontroversielt i århundreder. Måske er det bare et udtryk for en fusion af borgerlighed og kristendom.

Spørg i Midtjylland, hvordan der 1970erne blev set på, at piger i seksårsalderen var "topløse" hjemme i haven om sommeren eller hvordan der blev reageret på, at de mindste børnehavebørn af pædagogerne fik lov at bade nøgne i børnehavens soppebad. Ramaskrig. Den negative seksualisering af børn er meget ældre end den korte periode, hvor man forsøgte at gøre krop og seksualitet til noget naturligt, som en skikkelse som Sally Mann repræsenterer, og den negative seksualisering kommer til at overleve hende.

Det er jo pudsigt, at efter 68 generationen(hippi) er blevet repræsenteret i folketinget, væsentligst manifesteret på venstrefløjen, så er puritanismen steget støt. Kulturradikalismen er bestemt ikke længere oplysning af folket eller borgeren, men ensretning, stagnation og frem for alt fremmedgørelse.
Hovedpersonen i Georg Orwells roman ”1984” har som arbejde at rette i historiske data, så de passer med den politik magthaverne ønsker at borgerne skal tro de udøver, så fx en prisstigning tager sig ud som et prisfald. Helt i samme ånd leger venstrefløjen med tanken om, til at begynde med, at fjerne personer eller genstande i film, blade og bøger, der kan henlede tanken på rygning.

Vi må formode at venstrefløjen vil forbyde visning af René Magritte's billede af en pibe med titlen ”Ceci n'est pas une pipe”
De der tør kan se billedet via nedenstående link:
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://gallery.kadath.org/albums/H...

Det er åbenbart ikke gået op for C. Nielsen, at Orwell var socialist.

Var det ikke en idé, at holde sig til artiklens udsagn? Hvis du vil vide, hvem det er, der har været efter Sally Mann i USA, skulle jeg hilse og sige, at det er nøjagtig den samme kristne højrefløj, der protesterer imod homoseksuelles og kvinders rettigheder.

Kristen konservatisme er ikke et venstrefløjsfænomen.

@Vibeke

Jeg beklager når du opfatter mit indlæg som utidigt, men for mig er den kristen konservative puritanisme umiddelbar forklarlig i religion, hvorimod venstrefløjens ditto ikke er.
Den kristen konservative puritanisme er relativ harmløs, fordi den er kendt og gennemskuelig, og blot varierer i intensitet over tid, modsat venstrefløjens puritanisme, der er udtryk for enkelte venstrefløjs politikeres personlige aversioner og præferencer, som disse politikere synes de, i deres selvfedhed, har pligt til at undertrykke folket med(jnf. Forholdet til fx porno, prostitution,rygning...).

Uanset det ene eller andet politiske ståsted er det eneste essensielle spørgsmål: er der politisk magt bag? Og der er den amerikanske højrefløj nok mere i vælten i USA, end den tilsvarende venstrefløj er det her.

@PeterH

Om den amerikanske eller den danske puritanisme er mest fremskreden, har jeg svært ved at gennemskue, da min viden om den amerikanske begrænser sig til et generelt indtryk, der blot siger, at amerikanerne er blevet væsentlig mere puritanske de sidste år. Dog synes det klart at den amerikanske puritanisme er styret af republikanernes ægteskab med religionen, modsat den danske puritanisme, der i øjeblikket synes at blive styret af venstrefløjen, der jo pr. definition ikke styres af religion.

Den tiltagende amerikanske puritanisme er umiddelbar forklaret, og i nogen grad forventet, fordi de i øjeblikket har republikanerne ved magten, derfor er den, for mig, mindre interessant end den danske.

Den danske nypuritanisme, som jeg hævder væsentligst kommer fra venstrefløjen, er derimod interessant, fordi den netop ikke har rod i religiøs funderet puritanisme, men alene er udtryk for ”tilfældige” politikeres personlige aversioner og præferencer. Det er interessant fordi nypuritanismen er en væsentlig årsag til at venstrefløjen ikke kan mønstre et flertal for tiden.

"Nypuritanismen breder sig".

Etisk råd forsvarer syge menneskers ret til at voldtage dyr, der er netop blev afholdt et kollektivt onanimarathon, folk forsvarer flerkoneri og flermanderi. Museerne udstiller nøgenbilleder af børn. Ingen fordømmer folk, der lader sig skille udelukkende på grund af et utilfredsstillende seksualliv, selvom han kaster børnene ud i et følelsesmæssigt og socialt kaos: Hvem hader Woody Allen, der giftede sig med sin adoptivdatter, udover hans to drenge og Mia Farrow?

Hvad mener I egentlig med puritanisme?