Læsetid: 3 min.

'Da Rikke slog op med mig var jeg sønderknust'

'Bortset fra himlen' handler om at være ung og vild KUA-style. Har man været der og savner det - og også lidt Bob Dylan - er der godt nyt
8. maj 2008

Forfatterens fødselsår står gerne sammen med et portrætfoto på bogens omslag, men egentlig skulle forfatterens alder ikke betyde spor i vurderingen af hans bog. Så egentlig burde jeg ikke tænke videre over, at debutant Eske Troelstrup er født i 1974, og jeg burde slet ikke tænke på, at det er samme år som forfattere som Lone Hørslev, Thomas Hvid Kromann og Kim Blæsbjerg, der har skrevet vidt forskellige og skønne romaner som Fjerne galakser er kedelige (2005), Hr. Toksvig (2006), Rådhusklatreren (2007), også er født.

Men det gør jeg. Jeg tænker på, at romanens hamrende naive måde at formulere sig om at ville storme himlen, gøre oprør mod samfundets normer og regler og drømme om at realisere sig selv som kunstner ikke svarer til forfatterens alder. Og jeg spørger mig selv, om jeg ville have modtaget romanen anderledes positivt, hvis forfatterens fødselsår havde været 1984, og svaret er, at det ville jeg nok, selv om det ikke ville høre nogen steder hjemme, for er en roman problematisk, er den det vel uanset forfatterens alder.

Bortset fra himlen begynder ellers ret fikst og dybt koncentreret. Jeg-fortæller Rune sidder tilbage i den lejlighed, han har boet i sammen med Line, der drømmer om at blive skuespiller, men af hensyn til forældrene hjemme i Jylland er skrevet ind på engelsk, Anja, som lader til at have styr på lårtet, Erik, der vist bare drømmer om at slippe for tømmermændene og så Malthe, som de alle sammen drømmer om og forskrækkes over.

Forestillingen om kunst

Her i lejligheden tænker Rune tilbage på det, der står som den vigtigste begivenhed i hans liv, nemlig da han flyttede i kollektiv, og Malthe kom ind i hans tilværelse og gjorde den uforudsigelig og skræmmende, men også fuld af mening. Multitalentet Malthe, der både favnede Mozart og Bob Dylan, kunne det hele og nåede at søge ind på de fleste af landets kunstneriske uddannelser og også kom ind på nogle af dem, mens Rune bare fik afslag på Forfatterskolen og Line på Teaterskolen.

Rune fortæller fra en ende af, og på særlige steder henvender han sig til et 'du'. Det er Malthe, som ingen nu ved hvor er. På disse steder i teksten, hvor den skifter mellem at fortælle til en hvilken som helst læser og til at tale direkte til Malthe, kan man tage den helt alvorligt som litteratur. Men det flotte set-up og skiftene i henvendelsesformen gør jo ingen roman.

I lange passager lader Eske Troelstrup bare ordene flyde fra forfatterspiren Rune: "Da Rikke slog op med mig var jeg sønderknust" og videre i den dur og lader hermed romanen falde helt igennem sprogligt.

Runes brevlignende tekst er en opvisning i klicheagtige personbeskrivelser, og han bruger de samme vendinger igen og igen til at få handlingen drevet fremad: "Da jeg vågnede -", "Tilbage på mit eget værelse -", "Et kvarter senere -". Fremad mod Malthes selvdestruktivitet og til den dag, hvor han træder ud af Runes historie.

Personerne i Bortset fra himlen er optagede af kunst og især af at se sig selv som kunstnere. De har en forestilling om kunstneren som den, der lever livet mere ægte end andre småborgerlige materialister som for eksempel deres forældre. De vil noget andet og mere end de gamle. Romanen, de optræder i, vil til gengæld ikke ret meget. Den er en underlig gammeldags ungdomsroman, der hylder kunsten og litteraturen som et følelsernes og vildskabens sted, hvor man lever sine drømme ud, og hvor det er nok at have noget på hjerte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu