Læsetid: 3 min.

En studie i løgn

Jennifer Lynch, David Lynchs datter, er efter 15 års fravær tilbage med sin anden film, 'Surveillance', en usædvanlig, sorthumoristisk thriller
Jennifer Lynch, David Lynchs datter, er efter 15 års fravær tilbage med sin anden film, 'Surveillance', en usædvanlig, sorthumoristisk thriller
23. maj 2008

CANNES - Det kan ikke være nemt at være David Lynchs datter, især ikke hvis man beslutter sig for, at man vil lave film ligesom sin berømte og respekterede far. Jennifer Lynch, der nu er blevet 40, debuterede som instruktør for 15 år siden med dramaet Boxing Helena, som blev så dårligt modtaget af kritikere og publikum, at hendes karriere syntes at være ovre, inden den var kommet i gang.

Siden har hun blandt andet instrueret reklamer, haft voldsomme problemer med ryggen og fået barn, og nu er hun tilbage med en film, Surveillance, som hun selv har skrevet manuskriptet til sammen med skuespilleren og producenten Kent Harper. Og jeg er glad for at kunne sige, at Jennifer Lynch slipper bedre fra det anden gang. Filmen er ikke lydefri og bevæger sig lidt usikkert på samme hårfine grænse mellem kitsch og seriøsitet som Boxing Helena, men det lykkes hende trods alt at holde balancen.

Surveillance, der vises uden for konkurrence her i Cannes, markerer også et comeback af en slags for en anden udskældt skikkelse, nemlig skuespillerinden Julia Ormond, som blandt andet havde hovedrollen i Bille Augusts Frøken Smillas fornemmelse for sne og gennem de seneste 10 år ikke rigtig har kunnet gøre sig gældende.

Velformet twist

Det indtryk har Ormond dog held med at ændre på med sin rolle som FBI-agenten Elizabeth Anderson, der i Surveillance ankommer til en lille politistation in the middle of nowhere sammen med sin makker, Sam Hallaway (Bill Pullman). De jagter to seriemordere, som myrder sig vej gennem det amerikanske midtvest, og som senest har myrdet en politimand og det meste af en familie og efterladt sig tre vidner, som Anderson og Hallaway skal afhøre.

Vidnerne - politimandens makker, en lille pige fra den udslettede familie og en ung kvinde, hvis kæreste også blev dræbt - isoleres i hvert sit afhøringsrum, og mens Hallaway overvåger via en række monitorer og indimellem stiller uddybende spørgsmål, klarer Anderson og et par af de lokale politimænd selve afhøringen.

Langsomt får de to FBI-agenter - og publikum - afdækket begivenhederne, som endte i et brutalt blodbad, og Jennifer Lynch benytter sig veloplagt af flashbacks, der oftere end ikke direkte modsiger det, vidnerne siger. De lyver altså - på nær den lille pige - og efterhånden går det op for én, at noget er helt og aldeles galt. Jeg skal ikke afsløre filmens sidste, velformede twist, blot sige, at jeg faktisk tidligt regnede den ud, men at den i modsætning til i så mange andre thrillers bestemt ikke er nem at få øje på.

Mørke og humor

Jennifer Lynch kunne have valgt at lave Surveillance som en traditionel og ligefrem spændingsfilm, men hun har arvet sin fars sans for sort humor og evnen til at bruge den på de mest upassende tidspunkter. Det kunne have ødelagt filmen, men giver den en skæv tone og god energi, hvilket kombineret med en suggestiv lyd- og billedside og fine præstationer fra Ormond og især Pullman, der sjældent er set så sær og uigennemskuelig, løfter Surveillance langt over den gennemsnitlige genrefilm og gør den til en interessant og uforudsigelig studie i løgnen og en både underholdende og foruroligende rejse ind i mørkets hjerte.

"Jeg ville se, om ikke jeg kunne lave en thriller, der er lidt mere end bare en thriller," sagde Jennifer Lynch forleden til Hollywood Reporter.

"Filmen har humor og mørke, hvor man ikke forventer det, og når den endelige sandhed kommer for en dag, ser man den ikke komme. Den handler mere om, hvad der er spændende ved at lyve, hvorfor folk ikke siger sandheden."

Om det at være David Lynchs datter og Boxing Helenas triste skæbne - filmen blev også taget fra hende og klippet om - havde hun følgende at sige: "Jeg plejede at blive set ned på, fordi mine forældre var kunstnere, og så blev jeg bedømt på, at min far er en velhavende, succesfuld instruktør. At have en stærk filmskabers efternavn skaffer én aftaler, men så skal man også præstere. Der var så mange fordomme omkring Boxing Helena, at det var fuldstændig latterligt. Den havde ikke en chance."

Surveillance er endnu ikke i dansk biografdistribution

Mere Cannes på information.dk/film og luftskibet.information.dk/forsidesensationen

www.festival-cannes.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu