Læsetid: 6 min.

De voksne synger

Producer Thomas Blachman løfter Klondykes fjerde udspil op under himmelhvælvet, Nice Little Penguins kaster sig med succes over den dansksprogede sang, og debutanterne i Stuen th. leverer med rå vokal og bankende beats et godt bud på fremtidens danske musik
17. maj 2008

Som en af de få i kongeriget stammer mit kendskab til denne hersens Thomas Blachman ikke fra hans rolle som bad cop i tv-musikkonkurrenceprogrammet X-Factor. Med skam at melde så jeg ikke så meget som et sekund af bemeldte programflade (som det så smukt hedder) ud over et helt bestemt klip, som indtil flere af mine "gode venner" insisterede på at vise mig på YouTube; det med to åbenlyst udviklingshæmmede ungersvende, der unisont sang en ligegyldig popmelodunte, mens de kiggede hinanden dybt i øjnene. Fint lille freakshow, tilpas skræmmende, bare ikke synderlig god musik.

Derimod har jeg med interesse fulgt Blachmans musikalske meritter som både udøvende musiker - han var i samarbejde med Remee og Al Agami således lokal pioner inden for den særlige fusion af jazz og hiphop, som i længden desværre ikke kunne hamle op med gangsta-rappens afgrundsdybe stupiditet - og producer for bl.a. Caroline Henderson. Og jeg så på fra sidelinjen, da han omkring årtusindskiftet dumdristigt (men ikke helt gennemtænkt) som provokation mod de store pladeselskabers vanetænkning lancerede pladeselskabet ManRec, der på to år udsendte over 20 cd'er, før det gik grasserende konkurs. Nok mest fordi der trods fine enkeltstående stunder ikke var skyggen af en sællert blandt de mange udgivelser. Men på den led nærer jeg udpræget respekt for Blachmans vovemod, musikalitet og mange altid himmelstræbende, men også ofte vildt urealiserbare ideer. Nogen skal jo vove et øje i ny og næ.

Så når Blachman nu liner op som producer for et af de få rigtig substantielle navne inden for den stadigt pågående dansksprogede sanger-sangskriverbølge (måske ikke så meget bølge som et skvæt i vandkanten), den gode Mikael K, der efterhånden er blevet synonym med Klondyke (de andre forlod foretagendet til fordel for ensemblet Western Stars, der fandt tryghed i den engelsksprogede sangs favn), tør man nok håbe på det helt store. Især fordi Klondyke på sit forrige album, Verdensmand (2006), til en vis grad var begyndt at lyde som en gentagelse (heldigvis af sig selv, men alligevel). Men meget af det, der virkede så voldsomt charmerende og originalt på debuten Guld (2002) og efterfølgeren Lille vampyr (2003), antog her karakter af manér- så det er en lise at kunne meddele vor læser, at på det spritny Dejlig dum har det klanglige via Blachmans utømmelige reservoir af ideer i dén grad fået et los i rumpetten. Og den gode Mikael K selv er gået hen og har forelsket sig, hvilket virker som en høj oktan energidrik på inspirationen. 10 fine sange fra en af vor fornemste sangsnedkere er det blevet til med hans sædvanlige suveræne evne til at panorere fra det helt nære til noget i retning af kosmos. Okay, indimellem kan hans hang til allehånde populærkulturelle referencer i teksterne (stadig) godt tage overhånd, men sikke en dynge dejlige melodier, han dog har kreeret til almen glæde og adspredelse. På det kærkomne forårsudspil fra dette på papiret så umage par lykkes det de to herrer at udvide Mikael K's palette med klange af jazz, easy listening, world og andet godt fra havet. Fucking fint er det i hvert fald blevet - og så peger det durk fremad for Klondykes videre færd gennem denne, den bedste af alle de blå planeter, jeg til dato har stiftet bekendtskab med.

Udsøgt melodisk univers

Det mest epokegørende ved Nice Little Penguins sjette album - Som en rejse, hedder det, og det er sgu blevet til en herlig lille tur ud i det blå - er, at de fire herrer efter fem engelsksprogede album siden debuten i 1993 nu kaster sig over muddersmålet. Og der har de valgt at stå ved alder og erfaring i et habilt og fortættet tekstunivers, hvilket klæder dem herregodt! Ingen forsøg på at bilde os ind, at de er til fals for hverken puppy love eller trends, der glemmes, allerede mens de pågår. At de til tid og evighed skal trækkes med succesen "Flying", en sand landeplage det herrens år 1994, får ikke her lov til at skygge for det faktum, at de to sangskrivere Bo Feierskov og Michael Kolster hele vejen igennem har været leveringsdygtige i ferme og velsiddende popkompositioner i den evige slipstrøm efter The Beatles. Det er der så nok intet epokegørende i, ikke desto mindre er det altid en lise at lytte til.

Og hvis man som undertegnede indimellem godt kan stoppe stakåndet midt i moderniteten og tænke, "så gi' mig dog et break, for satan", er det tid til en god kop te og en stund i de rare små pingviners behagelige selskab. Det er nemlig overmåde vederkvægende at tilbringe lidt tid i et så udsøgt melodisk univers, hvor det er de små finesser og ikke de store armbevægelser, det gælder. Grundlaget - sangene - er i den grad i orden fra A til Z og jeg svæver saligt væk på en lille (dog ikke: lyserød) sky, mens jeg lytter til disse fnuglette og alligevel vægtige kompositioner fra DK's måske mest sympatiske orkester. Det skader ikke sagen, at der spilles udsøgt i alle positioner, at vokalarbejdet er i klasse A, samt at arrangementer og produktion fuldstændig føjer sig de smukke sange. Når de voksne synger, kan det faktisk lyde så godt, som det gør her. En pragtfuld plade!

I bedste valkyriestil

Fra en flok erfarne rotter til en yngre kvindeduo, der nu albumdebuterer efter at have cirkuleret i undergrunden de seneste par år, uafladeligt med prædikatet lovende påklistret deres højt løftede pander: Byd velkommen til sanger og sangskriver Lotte Norup og bassist Charlotte Vestergaard, der udgør grundstammen i Stuen th., som nu udsender det (stadigt lovende) album, Mærkelige verden, en skive, der emmer af energi, ideer og urkraft i bedste valkyriestil. Hvad der virkelig adskiller Stuen th. fra det meste af det, man sådan ellers lige går og hører, er i udpræget grad Norups voldsomt intense vokal, som i dén grad formår at brænde igennem. Og det er et stort plus, thi trods rigtig mange lovende anslag er det kompositoriske endnu ikke faldet helt på plads, og flere af sangene minder lige lovlig meget om hinanden, selv efter flere gennemspilninger. Dét sagt, skiller et par sig markant ud og beviser, at potentialet til fulde er til stede.

De to valkyrier suppleres formfuldendt af pladens to producere, som med metervis af bankende beats sørger for, at lyddesignet er up to date; Henrik Munch (som vi med glæde erindrer fra hedengangne Sorten Muld) og Boe Larsen - der også trakterer diverse keyboards - har indfattet Norups stemme i et klangligt univers, som brusende bobler over med diverse stilgreb fra electronicaens overdrev, mens en række gæsteguitarister og korsangere alle yder deres skærv for at gøre pladen her så lytteværdig, som tilfældet er. Jeg er dog ikke ved at dåne over pladens tekster, der alle indædt kredser om den store altbesejrende og berusende kærlighed, et emne, jeg må indrømme, der efterhånden skal ikke så lidt originalitet til at give nye drejninger. Men når så Norup afsynger dem, ja så lyder de sgu bedre, end de tager sig ud i teksthæftet, så det ...

Alt i alt er Stuen th. dog kommet flot fra start, og vi glæder os til at følge deres videre færd gennem musikkens indimellem så strålende verden.

Klondyke: Dejlig dum (Sexet Buddha Records/Bonnier-Amigo) Udkommer mandagNice Little Penguins: Som en rejse (CMC)Stuen th.: Mærkelige verden (Trold Records/ Gateway Music) Udkommer mandag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu