Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Bhuttos allersidste suk

Benazir Bhuttos sidste bog, der nu foreligger på dansk, har store ambitioner, men swinger kun momentvist
Kultur
12. juni 2008

Der er nogle værker, som et forlag med hang til de store sammenhænge har svært ved at takke nej til. Der er den slags bøger, som en anmelder med hjerte for Sydasien glad vil give en søndag for. Sådan en bog er Pakistans ex-premierminister Benazir Bhuttos posthume Reconciliation: Islam, Democracy and the West, der blev afleveret til forlaget mindre end en uge før hendes alt for pludselige død ved et attentat i Pakistan i december sidste år. Så er det bare så pokkers ærgerligt, at det ikke er nogen særlig god bog.

De 370 sider er en ujævn blanding af personlige erindringer, teologisk diskussion, meget selektiv samtidshistorie og slet skjult valgpropaganda. De mange nivauer gør det til et stilmæssigt miskmas og en til tider anstrengende læseoplevelse. De mange dagsordner, der stritter i alle verdenshjørner gør, at bogen taber fokus på det, som forfatterinden ellers kendte og kunne bedst, hendes hjemland Pakistan.

God indføring

Og det er trist. Pakistan er med sin dramatiske historie og nutidige centrale strategiske placering mere end rigeligt, og i de passager, hvor bogen stiller skarpt på landet, virker det faktisk. For begyndere er det en udmærket indføring i landets komplicerede skabelseshistorie. For folk med lidt mere Pakistan under huden er der interessante personlige bonus-betragtninger. Men Bhutto og hendes 'medskribent' Mark A. Siegel - i de internationale medier blev der ved udgivelsen af den engelske version spekuleret en del i, hvor stor en andel, den mangeårige britiske rådgiver faktisk kan tilskrives - vil meget mere. Som titlen antyder vil de have læserne med på en tour de force i den islamiske verden og fastslå, at islam kan være mange ting og at Vestens fokus på jihad og tørklædeklædt kvindelighed misser mulighederne for givtig sameksistens. Kampen står ikke mellem religioner eller civilisationer. Den står mellem moderate fornyere og tilbageskuende fundamentalister, lyder budskabet.

Det er et både sympatisk og vigtig projekt, men for meget af en mundfuld serveret for kedeligt og ubearbejdet.

Høj fart

Bogen lægger ellers ud i høj fart med beskrivelsen af Bhuttos hjemvendelse en aften i oktober sidste år efter otte år i eksil. Vi kører med hende gennem Islamabads stopfyldte gader, hvor gadebelysningen slukker i takt med, at kortegen kommer frem. "Foran karavanen var en fantastisk gruppe tapre, ubevæbnede unge mænd i hvide t-shirts. Det var frivillige, som blev kendt under navnet 'de, der er villige til at give deres liv for Benazir', og de omringede min lastbil og holdt hinanden i hænderne, så de dannede et menneskeligt skjold med deres kroppe," skriver Bhutto, mens der i bedste krimistil op til det attentat, som kostede 174 mennesker livet og sårede mindst 60, og som nær havde kostet hendes liv. Der sættes ingen navne på lyseslukkerne, men antydes så rigeligt at det er præsident Musharrafs folk, der giver attentatmændene gunstige arbejdsforhold.

I indledningskapitlet flyver det med kropsdele, da bomberne springer, men det flyver også med kærlighedserklæringer til det pakistanske folk og dets demokratiske sindelag. Svulstigt? Bestemt. Men også underholdende og drevet af den inderlighed, som Benazir Bhutto trods sine mange fejl utvivlsomt havde for sit land.

Derfor er det noget af en kold spand vand at kaste sig over næste kapital, hvor akademiske betragtninger om Islams sande væsen kun brydes af alenlange kursiverede Koran-citater.

Dennne skribent er ikke islamisk teolog - men som New York Times' anmelder pointerer: Det er hverken Bhutto eller Mark A. Siegel heller. Måske skulle Bhutto have holdt sig inden for Pakistans grænser, og droppet at bidrage med nyt til afvisningen af Samuel Huntingtons snart gennemgnaskede teser og de gode råd til russerne i Tjetenien

Eller måske skal bogen bare læses lige så selektivt, som forfatterinden har udelukket historien om sin mands korruption, sin families feudale magt og hendes egen flirt med islamisterne. Når det kommer til alt er Reconciliation: Islam, Democracy and the West de sidste ord fra en af historiens vægtige kvinder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her