Læsetid: 5 min.

En journalistisk myte taler ud

Amerikansk journalistiks absolutte dronning ud i nærgående og samtidig indfølende tv-interviews, Barbara Walters, har skrevet en velsmurt moppedreng af en afslørende selvfremstilling
21. juni 2008

Der findes ikke nogen amerikansk præsident, hun ikke har haft i studiet i sin tid som interviewer og vært, ja, der findes knap nok en global berømthed over de seneste 40 år, hun ikke har talt med. Hun har været ansat på alle de store amerikanske tv-kanaler og konkurrerer med Oprah Winfrey om titlen som USA's tv-dronning. Men hvor få vil kalde Winfrey for journalist, er der ingen tvivl om at den 70-årige Barbara Walters har gjort sig fortjent til betegnelsen.

Lige siden hun i 1961 ved lidt af et tilfælde fik et spektakulært gennembrud som en af USA's første og dygtigste kvindelige studieværter - først på NBC's Today-show - har Walters skabt tv-historie. Nu har hun skrevet sin selvbiografi, Audition, som dels fortæller historien om udviklingen i amerikansk tv, dels fortæller om et usædvanligt kvindeliv i et usædvanligt mandsdomineret miljø. Walters har kæmpet med alle til rådighed stående midler for at komme op til den absolutte top i medieverdenen, hvor hun fortsat i sin høje alder uantastet befinder sig.

Dygtig og flittig

En position, der i udgangspunktet ene og alene skyldes hendes eminente dygtighed og flid som journalist og interviewer.

Walters har imidlertid en stil, som gør, at et dansk publikum muligvis ville rubricere hende som 'useriøs.' Hendes nuværende program, The View, kan synes lige vel kammeratligt. Men Walters er ikke kun ude på at underholde, og hun kan sit kram. Hendes unikke stil, hvor hun i høj grad spiller med på sin gæsts præmisser og accepterer vedkommendes udgangspunkt, skal ikke forveksles med underdanighed eller medløberi. Ofte er det en metode, der giver pote ved at gæsten slapper af, føler sig i godt selskab og derefter er villig til at diskutere emner, der for mange andre journalister ville være off limit.

Som da hun for nogle uger siden havde den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama på besøg - før han var endeligt valgt, og før han havde taget afstand fra sin pastor Wright og sin kirke.

Publikum i studiet var åbenlyst opstemte ved synet af Obama og hviskede og tiskede, da han kom ind. Da der blev stilhed i studiet, sagde Walters.

"Vi talte lige om, før De kom ind - måske skulle vi slet ikke tale om det - men vi tænkte, at De ser meget sexy ud."

Mere fnisen og derefter jubel blandt publikum, mens en grinende Obama viftede påtaget med hænderne foran sit ansigt. Hvorefter Walters, der i øvrigt er veninde med Hillary Clinton, tog sine noter op fra skødet og skød første spørgsmål af:

"OK, lad os komme i gang ... De har fordømt de racistiske bemærkninger som Pastor Wright er kommet med, men De har ikke taget afstand fra ham. Men da Don Imus fremsatte racistiske bemærkninger om Rutgers kvindelige basketball-hold, sagde De, at han fortjente at blev fyret. 'Ingen i min stab ville kunne fortsætte med at arbejde for mig, hvis de sagde noget lignende om en hvilken som helst etnisk gruppering,' sagde De. Hvad er forskellen?"

Obama svarede og resten af interviewet var et hardcore journalistisk interview, indledningen til trods. Episoden blev fortalt i Ugemagasinet The Economist for nogle uger siden, og den er velvalgt, fordi den i en nøddeskal illustrerer Walters' på en gang flirtende og indfølende stil, som hun med succes har anvendt over for gæster lige fra Paven til O.J. Simpson, fra Kennedy og Nixon over Indira Ghandi, Monica Lewinsky, Fidel Castro, Henry Kissinger og Prinsesse Diana til Clint Eastwood.

Et ikon

Efter en begivenhedsrig ungdom når bogen frem til Walters' velkendte gennembrud som fastansat studievært på NBC's nyhedsudsendelse "Today", hvor hun startede ydmygt som researcher og scriptwriter for udsendelsens eneste kvindelige indslag, Anita Colby, der fast præsenterede fem minutter om mode, underholdning og skønhedsprodukter.

Efter et par gange som vikar for Colby fik Walters sneget sig ind som reporter på de årlige modeshows i Paris, og derefter blev hun hyret som studievært på "Today".

Hun blev på programmet ind til 1976, da hun skiftede til konkurrenten ABC, hvor hun uden slinger i valsen udviklede sig fra en national berømthed til det, hun fortsat er i dag: et nationalt journalistisk ikon, der ofte parodieres og sikkert også er udsat for en del bagtaleri og hvisken i krogene, men som ikke desto mindre har en tæt på fejlfri journalistisk dømmekraft i kombination med et sikkert blik for underholdning og showbusiness.

Det står også klart, efter at være fløjet gennem bogen - der vitterlig formår ikke at virke for lang - at Walters' karriere ikke kun har flasket sig, fordi hun er et journalistisk talent. Hendes personlighed kommer også godt frem i Audition; vi har i den grad at gøre med den amerikanske arketype, fighteren og overleveren, og bogen efterlader læseren med billedet af en kvinde, der nok er i pensionsalderen, men som på ingen måde er klar til at gå ture med hunden og passe børnebørnene.

Ikke altid flink

Walters har fortsat posen fyldt med issues, som amerikanerne siger. Fra mændene i hendes liv over uløste og indviklede venskaber, forbindelser, journalistiske projekter, ting, hun ikke kan vente med at få skudt i gang, og projekter, hun fortryder, hun ikke fik løst til sin egen fulde tilfredshed.

Hun fremstår heller ikke - ganske interessant nu vi har at gøre med en selvbiografi - entydigt sympatisk. Da hendes egen gamle mor sidder ensom i Miami, er hendes løsningsforslag, at moderen inviterer nogle veninder over for at se datteren på tv.

Listen over bitre fejder - både på arbejde og privat - fylder godt i bogen, og er lige så lang som Walters' egen karriere. Fra afvisningerne af skolekammerater og ungdomskærester til chefer, der ikke påskønnede hende. Det hele er med og kunne blive trivielt, hvis det altså ikke lige var fordi, Walters også på skrift er gennemført underholdende, og igennem de mange konflikter bidrager til personkarakteristikken af sig selv som en gennemført overlever, der overkommer en evigt iboende usikkerhed med et imponerende kampklart og konkurrence-minded instinkt, der kan få enhver alfa-han til at gå hjem og lægge sig på sofaen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu