Læsetid: 10 min.

Kierkegaard ville have været stolt

Global eksistentialisme. 'Baade-Og', skrevet af økonomen Lene Andersen under pseudonymet Jesper Knallhatt, er et imponerende intelligent stykke sammentænkning og formidling af alverdens teorier
Global eksistentialisme. 'Baade-Og', skrevet af økonomen Lene Andersen under pseudonymet Jesper Knallhatt, er et imponerende intelligent stykke sammentænkning og formidling af alverdens teorier
5. juni 2008

Den forbandede pengeskuffe vil ikke åbne. Lige meget, hvor hårdt Victor Eremita hiver i den, sidder den uhjælpeligt fast. Og så bliver den ellers sindige herre rasende. Han henter en økse og tildeler sit chatol "et Gru vækkende Hug".

Men skuffen springer ikke op. Det gør imidlertid en hemmelig dør, der dækker for et gemme. Og her finder Victor Eremita en bunke papirer, skrevet af to forskellige personer: en ung livsnyder og æstetiker samt en ældre etiker og engageret samfundsborger.

Sådan åbner som bekendt Kierkegaards Enten-Eller, udgivet under pseudonymet Victor Eremita i 1843. Og på lignende vis, om end knap så dramatisk og ved hjælp af noget mere moderne rekvisitter, påbegyndte Lene Andersen i 2005 sit højambitiøse filosofiske fembindsværk Baade-Og, udgivet under pseudonymet Jesper Knallhatt:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det lyder som et meget, og væsentligt
og interessant værk, især mht:

( fra artiklen )

som vel nok kan generere nogle sjove perspektiver på kulturelle fænomener, så længe vi husker på, at vi har med en temmelig unuanceret model at gøre.

--------------

det er ligsådan med:
at det er noget for fåsidet at bruge
mandelbrottmængdeagtigheder eller træer, som lignelser for det kommunistiske samfund's struktur.

( fra artiklen )

som vel nok kan generere nogle sjove perspektiver på kulturelle fænomener
[ og andre slags fænomner ], så længe vi husker på, at vi har med en temmelig unuanceret model at gøre.

---------

tjae og vi andre kan vel så formode:

at alle de som biddrager med den slags perspektiver, anskuelsesretninger,
er ( ikke kun smug-ateister, men også erklærede )ateister.

imo

d.r. hoffstädter,
s. wolfram,
r.dawkins,
...

de kan give nogle "sjove" perspektiver, men som ret meget mere eller andet end kun sådanne, bør de næppe bruges.

( fra artiklen )

som vel nok kan generere nogle sjove perspektiver på kulturelle fænomener
[ og andre slags fænomner ], så længe vi husker på, at vi har med en temmelig unuanceret model at gøre.

-----------------

det gælder nok lige så m.h.t. meldingerne fra denne selv.

Kim Gram siger:

imo

d.r. hoffstädter,
s. wolfram,
r.dawkins,

de kan give nogle “sjove” perspektiver, men som ret meget mere eller andet end kun sådanne, bør de næppe bruges.

------

at affærdige dem med at de "er sjove" er måske lige letkøbt nok. Især mener jeg at wolffram har noget på hjerte, udover at tjene penge.

Os mennesker. Hvem vi er, hvad vi har gang i, og hvor vi er på vej hen ?

----

formodentlig nu, som før, som i fremtiderne:

danser vi til hegelianernes epicurærernes,
huxlyeanernes xramisternes marxisternes dansetakter, og idrætsudøvelserne;
formodentlig "kun" sådanne,
kan være os nævneværdigt meningsfulde;
fordi: uden kvinder, sang og vin
(over)tager kierkegaard vore liv.

hattemageren med mentale problemer

der var en gang en skomager som
hed kopf, som havde retvendt hegels lære
( og det endda bedre end feurbach ),
så den lære fik fødderne nedad og hovedet opad,
men da opdagede kopf at være, ikke skomager,
men at være hattemager,
og det var i grunden ikke så galt

Jamen, den reduktionistiske bedrevidenhed er jo netop problemet med et sådant værk! Det vil rejse, det vil blive læst, og mange mennesker vil undlade at forholde sig kritisk til det.
Samtidig er også et værk, der bliver barn af sin tid, for vi er igen på vej væk fra anthing goes-modernismen, i retning mod universaliteten. Gott Sei Dank!

universalitet som materialisme, som materialitet, hedder bla.a, og især : almeneje, fælleseje, communisme;
så var det kun derfor nogle havde så(!) påfaldende travlt med at ( forsøge at ) modsige universalisme ?

for at nævne noget:
nemlig skolers karaktergivninger og eksamener;

for hvis de der markedsøkonomer, eller anything goes modernister;

de virkligt mener at ( hver og alt er lige gyldigt ):

altså at der næppe er praktisk vedkommende, fælles virkeligheder, hvor ikke(!) hvert og alt er for mennesker lige gyldigt;
hverken udi
(natur)videnskabens
"genstands"områder" eller
etisk;

så burde det,'
jo være tiltrækkeligt til at afskaffe enhver af undervisningssystemets
karaktergivninger og eksamener;
( hvad de måske også burde af andre grunde, i følge nogle communister )

tilføjelse, hvis en dialektisk materialist, som sådan, henviser til noget som nogle hegel(ianere) har udtrykt glimrende, er det jo så med, mere/mindre underforstået forbehold, overfor at de ikke indrømmer materien.

alternativt, et gennemført, dvs. ærligt ment som konsekvent, opgør mod ethvert , offentligt, smagsdommeri,
bør betyde at enhver eksamen og karaktergivning, gøre på den måde at hver evt. til bedømmelse, spørges. hvad synes du selv din karakter for det bør være? og at det så er det svar som bliver den noterede karakter.

fra: http://www.information.dk/205110

Inspireret af Keynes slutter Skidelsky derfor sin bog med et forslag til, hvorledes de økonomiske studier kunne ændres for atter at blive en realistisk disciplin, der kan benyttes til at rådgive politikerne om den virkelige økonomi - til forskel fra de syntetiske matematiske modeller uden usikkerhed. Her er det vigtigt, at de studerende forstår, at økonomi ikke er naturvidenskab; men samfundsvidenskab, hvor bl.a. betydningen af usikkerhed indebærer, at den økonomiske adfærd ikke kan beskrives ved matematiske formler.
----------

den bemærkning er billige point overfor en afart af naturvidenskab, en afart hvis syn på naturen næppe mange mennesker er enige i.

de fleste mennesker, uanset om de er naturdialektikere eller ej, finder vel at
( omend de "genstande" jo næppe er uden mange overlap ) at:
naturforskningens genstand: naturen,
som oftest er mere levende,
end faget økonomis genstand: husholdning,

og sværere at beskrive fyldestgørende.

formodentligt videre end "kun" på de selvfølgelige måder, gælder:

husholdningen, økonomi kan næppe undvære mennesker og natur, bla.a fordi menneskene og naturen er altså
væsentligere og mere
avancerede end husholdningen, økonomien
( ellers er )
( formodentlig også hvis økonomien tænkeligt er blevet forandret til en communistisk økonomi )

( det følgende er også nogle lignelser mht. forklaringerne i faget økonomi,
bla.a. i et værk kaldet: kapitalen )

----------------
forklaringsforsøgs vanskeligheder / letheder;
de være sig pga:. væsener, principper, eller mængder ( kvantiteter );

sammenhænger ofte især med forklaringsforsøgenes
målgrupper og især med: forklaringsforsøgenes
"elementer" "grundbestanddele", måder;
---

eks. at ( uagtet om det måtte være principielt muligt eller ej ) :

det er en stor mængde kemiforsøg og formler der skal til for at forsøge, konkretere, at forklare f.eks. bioteknologistuderende, hvordan mennesker kan fremstilles ( så prosaisk udtrykt );

lettere ville det være at bruge fremvisninger af menneskepar i konkret færd med
at avle.

lidt anti-psykiatri og lidt anti-psykologi kunne være ønskeligt,

med en psykologi som den erling jacobsen beskriver i værket: de psykiske grundprocesser;
burde de fleste mennsker foruroliges lidt, hvis psykologien, sjælelæren er sådan.

for bla.a mht. de processer erling jacobsen kalder hhv. primærprocesser og sekundærprocesser;
der gør e.j. sig tilsyneladende anstrengelser
for at betvivle om de s.k. sekundærprocesser nu
også er de fejlfri slagse af tænkninger,

påfaldende at hævde at det kræver anstrengelser,
for tvivl på om de krav som fejlfri tænkning hævdes at måtte overholde, nu også er så smarte krav;
kan gøres meget lettere, nemlig ved at hævde:
der jo næppe er nogen mennesker som nogensinde har erfaret eller kendt nogle ( virkelige ) forløb, som fulgte eller følger de krav.

Hans Jørgen Lassen

Kim,

jeg kender bogen, og den er glimrende. Nok det bedste, der er skrevet på dansk inden for emnet.

Jeg havde også den fornøjelse at have Erling Jacobsen som lærer hjemme i Århus i 1967 eller også var det 1968.

Det var en oplevelse. En klog mand. Pensum interesserede ham ikke synderligt, men han forsøgte at tale til os som personer, som de unge, usikre mennesker nogle af os var.

Jeg glemmer det aldrig. Denne lidt generte, duknakkede mand, lige så høj som mig selv. Man kunne sgu ikke lade være med at lytte til hans ord.

En dag blev jeg dog en smule distraheret, da de forrige brugere af auditoriet ikke havde ryddet op. Der lå en ikke særlig pæn lunge nede på stålbordet.

Det fik vist nok adskillige til at droppe smøgerne.

@hjl

det der forsøgtes spurgt til, var:

det synes besynderligt at e.j. gør sig umage med at betvivle de krav som nogen hævder fejlfri tænkning må overholde,

for hvorfor gøre sig umage med at betvivle lige de
krav som nogen hævder fejlfri tænkning må overholde ?

i stedet for meget lettere at spørge de evt. hævdere
( det nuv. skolesystem i danmark er vist blandt sådanne hævdere ):

hvilke evt. (sanse)erfaringer udledte i de krav fra,
og kan i henvise til nogle eksempler blandt (sanse)erfaringer som overholder de krav ?

tilhængerne af

aristoteles,
platon,
sokrates,
liberalister,
socialdemokrati,
enhedslisten, eller lignende;
mht. de krav nogle af dem hævder
fejlfri tænkninger
må ikke-bryde eller ligefrem: må følge;

at man jo så, også uden at tage stillinger til om man mener nogenlunde det samme med fejlfri
eller tilstrækkelig tænkninger, kan spørge til:

hvilke evt. (sanse)erfaringer udledte i de krav fra,
og kan i henvise til nogle eksempler blandt
(sanse)erfaringer som følger eller ikke-bryder de krav ?
og formoder i, og hvorfor?
at nogen eller noget virklige (sanse)erfarligheder, kan ikke-bryde, eller ligefrem følge de krav ?

og hvordan fremmer eller ligfremt sikrer, de ( krav)
fremskaffelser af brød, drikke, klæder,
fælleseje, kommunisme ?
og kan de ( krav ) fremme og ligfremt sikre sådant ?

Hard and fast lines |Starre und feste Linien| mit der Entwicklungstheorie unverträglich - sogar die Grenzlinie zwischen Wirbeltieren und Wirbellosen schon nicht mehr fest, ebensowenig die zwischen Fischen und Amphibien, und die zwischen Vögeln und Reptilien verschwindet täglich mehr und mehr. Zwischen Compsognathus und Archaeopteryx fehlen nur noch wenige Mittelglieder, und gezahnte Vogelschnäbel tauchen in beiden Hemisphären auf. Das Entweder dies - oder das! wird mehr und mehr ungenügend. Bei den niedern Tieren der Begriff des Individuums gar nicht scharf festzustellen. Nicht nur, ob dies Tier ein Individuum oder eine Kolonie ist, sondern auch, wo in der Entwicklung Ein Individuum aufhört und das andre anfängt (Ammen). - Für eine solche Stufe der Naturanschauung, wo alle Unterschiede in Mittelstufen zusammenfließen, alle Gegensätze durch Zwischenglieder ineinander übergeführt werden, reicht die alte metaphysische Denkmethode nicht mehr aus. Die Dialektik, die ebenso keine hard and fast lines, kein unbedingtes allgültiges Entweder-Oder! kennt, die die fixen metaphysischen Unterschiede ineinander überführt und neben dem Entweder-Oder! ebenfalls das Sowohl dies - wie jenes! an richtiger Stelle kennt und die Gegensätze vermittelt, ist die einzige ihr in höchster Instanz angemeßne Denkmethode. Für den Alltagsgebrauch, den wissenschaftlichen Kleinhandel, behalten die metaphysischen Kategorien ja ihre Gültigkeit.

såvidt f.engels: naturens dialektik

--------------

det undrer hvis:
bohr, heisenberg, wittgenstein, erling jacobsen; mfl.
gør, eller gjorde, så meget ud af at modsige
førnævnte: die metaphysischen Kategorien; fordi det synes nu overflødigt at gøre så meget ud af den modsigen; fordi

( bortset fra at folkeskolen og gymnasium's matematiklærerer vist endnu eksaminerer og karaktergiver efter hvor godt eleverne forsøger at efterleve de metafysiske hævdelser om rigtighed );

så formoder de fleste mennesker jo:

der næppe er nogen, næppe heller nogen matematiklærer, som har kunnet påpege nogle virkelige processer, virkelige forløb, som ikke afviger fra de hævdede krav til rigtighed.