Læsetid: 3 min.

Kosmopolitisk melankoli

Nina Søs Vinthers debutbog er velskrevet, men ikke vellykket - hvorfor er det lige, man skal forholde sig til dens globale ungdom?
Masser af kosmopolitisk melankoli i Nina Søs Vinthers debutroman fra blandt andet Helsinki. Men det bliver ind imellem for banalt og for ferskt.

Masser af kosmopolitisk melankoli i Nina Søs Vinthers debutroman fra blandt andet Helsinki. Men det bliver ind imellem for banalt og for ferskt.

12. juni 2008

Der er noget nærmest demonstrativt globalt over konstellationen af steder og personer i Nina Søs Vinthers debutbog Hvis Helsinki. I dens tre eksperimenterende prosastykker møder man et trekantsdrama mellem to japanere og en finne, en rig amerikansk pige på tvungen udveksling i Australien, og et jeg, der ganske vist lyder meget dansk, men ikke desto mindre går i skole et helt andet sted i verden:

"Når vi ikke nåede skolebussen og i stedet skulle gå i skole; vi ville så gerne have noget ekstra ud af sådan en dag, at vi undlod at tage uniform på og stjal mangofrugter fra et vejudsalg. De store tunge regndråber, som forvandlede cricketbanen til en firkantet sø på et øjeblik."

Citatet stammer fra bogens sidste del, 'Hundene', som nok også er den stærkeste. Dog er den meget inspireret af den amerikanske digter Lyn Hejinians hovedværk My Life - oversat til dansk i 2002 - og hendes forsøg på at skrive det, man kunne kalde en asynkron selvbiografi: Et billede af jeget og dets historie som en mosaik af sætninger, der blander sansninger, glimt af situationer, skæve erindringer og endnu skævere ræsonnementer hulter til bulter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Saglig og forbeholden anmeldelse af Hvis Helsinki.

Tue kritiserer bogen for at udspille sine scenarier for globalt, hvilket jeg mener, er en af Hvis Helsinki interessante pointer, når den i forlængelse af sin kritik af Language-digtningens subjektopfattelse (signaturen, den empirisk ubundne identitet), forpligter sig på en mere autobiografisk fortæller, der udfordrer kosmopolitismen med sin kritik funderet i behovet for at høre til et sted – både i teksten og i verden som sådan.