Læsetid: 2 min.

Norsk sommer i Jylland

Per Petterson har sendt sit alter ego på familieferie og flugt
12. juni 2008

Ganske kort tid efter udgivelsen af Per Petterson debutbog Aske i munden, sand i skoen følger forlaget Batzer & Co. op med nummer to i forfatterskabet, romanen Ekkoland fra 1989, således at hans foreløbig seks prosabøger nu er tilgængelige på dansk, hvor hans publikum vokser med baggrund i den store fremgang med Ud og stjæle heste. Drengen Arvid er længe en gennemgående figur, nu tolv år gammel og stadig med et rigtig besværligt forhold til sin far, der nu har rykket den lille familie på sommerferie til moderens hjemsted i Danmark, nærmere betegnet Frederikshavn, hvor bedsteforældrene tager imod. Præ-puberteten rusker i Arvid i dette ekkoland, hvor fortidens familiekonflikter danner en urolig klangbund for den enkle, sommerlige handlingsgang, der punktvis eksploderer, når fortiden trænger sig på.

Der er ikke megen ekstra sengeplads i det beskedne mælkeudsalg, mormor og morfar råder over også som bolig, så da man er mætte af mormors evindelige salmesang, finder far en sommerhytte, der bare giver rum for yderligere komsammen og blandede udflugter til lands og til søs.

Anderledes

Den næsten klassiske skildring af drengens og den lidt ældre søsters feriesysler med venskab og forelskelse strammer kun Arilds voksende fornemmelse af sin anderledeshed op.

Han er lille af vækst, sort efter det italienske indslag i familien, hans blanding af sarthed og vovemod, meditation og handlelyst fremmer hans drøm om at slippe ud af familiens snæverhed, at realisere sig selv. Hans omkvæd og vredesudbrud er: "Du rører mig ikke!"

Han er usårlig, ingen kan nå ham, vil han mene. Den læsende dreng har sine helte, Huckleberry Finn, Pelle Erobreren, og han forsvarer dem mod de voksnes bornerte sagtmodighed og de massive fordomme og fortielser, han aner i skænderier og gråd bag lukkede døre. En desperat scene under en udflugt til søs afslutter bogen, hvor han rasende ydmyger sin far, afslører hulheden i hans bravader, ryster læseren, og selv reagerer hjemkommen ved at gribe cyklen, stampe af sted, lukke øjnene, så han ikke kan standse før han tror sig i Italien.

Det er stærkt og smukt om magtesløse drømme, om en vrede, hvor ordene former sig i munden på ham, klare som glasskår, men hvor de også knaser mellem tænderne og bliver til pulver. Der er på den måde atter aske i munden og strandsand i skoene, et norsk vejr hen over Vendsyssel, som genlyder af familiens frustrationer og blæser ham fri af omklamringer i hans forsøg på at opbygge en integritet. Arvids tid kommer og kan studeres videre i romanen I kølvandet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu