Læsetid: 3 min.

ABBA for hele familien

Humøret er højt og musikken til at danse til i ABBA-kærlighedsmusicalen 'Mamma Mia!', der nok skal give både gamle og unge til en glad stund i biografen
ABBA-mani. En mere end veloplagt Meryl Streep er ensemblets bedste sanger og har da også de fleste sange (...) hun giver virkelig slip på sig selv i rollen som den halvneurotiske ødronning, der aldrig er kommet sig over den store kærlighed.

ABBA-mani. En mere end veloplagt Meryl Streep er ensemblets bedste sanger og har da også de fleste sange (...) hun giver virkelig slip på sig selv i rollen som den halvneurotiske ødronning, der aldrig er kommet sig over den store kærlighed.

11. juli 2008

Meryl Streep kan synge. Og tror man mig ikke, så kan man løse billet til filmversionen af ABBA-teatermusicalen Mamma Mia!, hvor den amerikanske skuespillerinde kan opleves for fuld udblæsning side om side med Julie Walters, Christine Baranski, Pierce Brosnan, Stellan Skarsgård og Colin Firth.

Alle synes de at have det sjovt i denne skærsommernatsdrøm af en luftig underholdningsfilm, der er designet til at gøre sit publikum glad i låget. Og glad i låget var jeg, da jeg forlod biografen, og det selv om filmen især i begyndelsen er aldeles overgearet, har svært ved at bestemme sig for en målgruppe og heller ikke rigtig kan finde ud af, om den vil være komedie eller drama - eller hvilken slags komedie eller drama.

For hvad betyder det, når det ene velkomponerede og iørefaldende ABBA-hit efter det andet gjalder ud af højttalerne og placeret de rigtige steder i forhold til stemning og historie nødtørftigt binder den papirtynde handling sammen!?

Romantiske forviklinger

20-årige Sophie (Amanda Seyfried) skal giftes med Sky (Dominic Cooper), og med til brylluppet - der foregår på den lille græske ø, hvor hun bor sammen med sin mor, Donna (Meryl Streep), som driver et faldefærdigt hotel - skal de tre mænd, moren havde et forhold til for 21 år siden. Én af dem er nemlig Sophies far.

Sam (Pierce Brosnan), Harry (Colin Firth) og Bill (Stellan Skarsgård) tror, at det er Donna, der har inviteret dem, men hun ved intet om sin datters forehavende, og det kommer der en del mere eller mindre morsomme og overbevisende, romantiske forviklinger ud af i løbet af det par dage, som handlingen spænder over.

Man må sige, at Mamma Mia! egner sig godt til filmmediet, hvor man i højere grad end på scenen kan udnytte de eksotiske og yderst fotogene omgivelser på den bjergrige lille ø midt i det glitrende hav. Nogle gange bliver det måske lige vel postkort-agtigt, men det passer til filmen, der minder lidt om et parfumeret brev fra en gammel flamme.

Bag musik og tekst står selvfølgelig den mandlige halvdel af ABBA, Benny Andersson og Björn Ulvaeus - der begge kan skimtes i filmen og har været med til at producere den - og filmen er skrevet af Catherine Johnson og instrueret af den garvede teaterinstruktør Phyllida Lloyd, som også stod bag den populære sceneudgave fra 1999.

Ingen tvivl om at Lloyd evner at iscenesætte de mange sang- og dansenumre i filmen på medrivende vis, men hun er ikke nogen original filminstruktør, og Mamma Mia! tilfører trods sine mange kvaliteter ikke musicalgenren noget som helst nyt eller overraskende - i modsætning til Julie Taymors beslægtede, men også meget dybere Beatles-inspirerede Across the Universe, der havde dansk premiere for et par uger siden.

Tårer i øjnene

En mere end veloplagt Meryl Streep er ensemblets bedste sanger og har da også de fleste sange at tage sig af - titelsangen f.eks. - og hun giver virkelig slip på sig selv i rollen som den halvneurotiske ødronning, der aldrig er kommet sig over den store kærlighed - Pierce Brosnans Sam - mange år tidligere, og som nu skal give slip på sin elskede datter.

Stjernefrøet Amanda Seyfried matcher i rollen som Sophie Streep i sangtalent, og deres duet, balladen 'Slipping Through My Fingers', hvor Donna må erkende, at hendes datter er blevet voksen, var tæt på at give mig tårer i øjnene.

I det hele taget fungerer det forbløffende godt, at skuespillerne selv synger - nogle bedre end andre - fordi det trækker filmen ned på jorden og giver både den og personerne troværdighed, at alt ikke er perfekt, men i stedet så at sige ganske almindeligt menneskeligt.

Som sagt kan man diskutere, hvem der skal se Mamma Mia! - det synes folkene bag faktisk at have lidt svært ved at finde ud af - og det høje tempo vil nok få nogen til at stå af. Men mon ikke High School Musical - og Hannah Montana-generationen vil føle sig lige så godt underholdt af den charmerende og ligefremme film som de af deres forældre, der stadig kan synge med på ABBA's sange.

Mamma Mia!: Instruktion Phyllida Lloyd. Manuskript: Catherine Johnson. Amerikansk (65 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu