Læsetid: 3 min.

Godfather i New Jersey

11. juli 2008

Serien er slut, og nu kommer den endelig på dansk dvd. David Chases' The Sopranos, der kørte i seks sæsoner, er noget af det mest cool, veldrejede og velspillede amerikanske tv-drama nogensinde. På kommentarsporet til det allerførste afsnit fortæller Chase, der har skabt serien, produceret den og skrevet en lang række afsnit, at Koranen for ham er Martin Scorseses gangsterfilm GoodFellas (1990). Og selv om hovedpersonen i Chases serie, New Jersey-gangsterbossen Tony Soprano (James Gandolfini), er stor fan af Francis Ford Coppolas episke gangsterfortælling Godfather, især toeren, så minder hans eget liv mere om det forholdsvis prosaiske liv, Henry Hill (Ray Liotta) lever i Scorseses film, end om Corleone-familiens glamourøse tilværelse blandt filmstjerner og politikere.

Stresset og deprimeret

The Sopranos begynder med, at Tony opsøger en psykiater, dr. Melfi (Lorraine Bracco), fordi han fik et panikanfald, da en flok ænder med ællinger, som til hans store glæde havde slået sig ned i hans swimmingpool, pludselig besluttede sig for at flyve væk. Gennem samtaler med Melfi får hun - og vi - at vide, at anfaldet skyldes Tonys alt andet end harmoniske liv, såvel privat som professionelt.

Hans mor, Livia (Nancy Marchand) er en dominerende, selvmedlidende kvinde, der kører rundt med sin søn; hans onkel, Junior (Dominic Chianese), har svært ved at acceptere, at nevøen bestemmer i New Jersey; Tonys kone, Carmela (Edie Falco), kender til hans elskerinder og tror ham ikke over en dørtærskel, når han over for hende bedyrer sin kærlighed og ærlighed; og så er der lige sønnen, 13-årige A.J. (Robert Iler), og teenagedatteren Meadow (Jamie-Lynn Sigler), der bestemt ikke er nem at have med at gøre.

Der er ikke noget at sige til, at Tony føler sig stresset og deprimeret - gangsterfaget er heller ikke, hvad det var engang - og han begynder at tage lykkepiller og fortsætter gennem serien (på trods af at det er farligt rent professionelt) med at gå hos Melfi, som han også bliver tiltrukket af - og hun af ham, selv om hun ikke bryder sig om, hvad han laver.

Humor

The Sopranos er en meget morsom serie fuld af referencer til ikke mindst andre gangsterfilm. Den anstrenger sig ikke at være morsom, men humoren gennemsyrer replikker og de bizarre situationer, der ofte opstår, når Tonys ualmindelige levevej møder hans forsøg på et almindeligt familieliv, og når han så at sige omskriver hændelser for at kunne tale med dr. Melfi om dem, mens vi ser, hvad der virkelig skete.

Der kommer også en del morskab ud af at lytte til de alt andet end intellektuelt anlagte gangstere, der nok er nogle barske typer, men ikke altid har sproget i deres magt.

I bund og grund er The Sopranos en familieserie forklædt som gangsterdrama, og Chase, der selv er opvokset i New Jersey, har da også forklaret, at serien i nogen udstrækning er inspireret af hans egen familie. Ved at tage sig tid og lade tingene udvikle sig naturligt fortæller han indfølt og overbevisende om nogle mennesker, der egentlig ikke er så anderledes end du og jeg - okay, Tony og hans kumpaner, bl.a. nevøen Christopher (Michael Imperioli), Paulie (Tony Sirico) og Dante (Steven Van Zandt) er ikke kun i renovationsbranchen, men alligevel ...

De tumler med samme store og små filosofiske, psykologiske, sociale og politiske spørgsmål som de fleste andre mennesker, og serien når gennem de fleste af dem - og meget mere til - i løbet af sine 86 afsnit, hvor man også kommer til at holde så meget af Tony og hans familie og venner, at man bliver helt ked af det, når det hele ender.

The Sopranos - sæson 1+2. Region 2. Warner Home Video

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu