Læsetid: 6 min.

Loven der splittede familier

Vi har svinet hinanden til. Ved kaffebordene, i aviserne og fra Folketingets talerstol. Talt forbi hinanden, misforstået og afsporet. Den nationalkonservative historiker Morten Uhrskov Jensen har over 600 sider forsøgt at gengive debatten om den danske udlændingepolitik siden 1983. Det har ikke været kønt, og det er først og fremmest 80'er-humanisternes skyld
19. juli 2008

Den danske udlændingepolitik har aldrig kun været et politisk spørgsmål. Den er et spørgsmål om eksistens. Det er et af de mest betændte spørgsmål i den nyere danmarkshistorien, og det har delt danskere i to. Det har splittet familier, brudt politiske partier, ødelagt venskaber for altid og ændret Danmarks image, danskernes selvforståelse og dansk politik.

"Udlændingespørgsmålet kan aldrig blive et spørgsmål på linje med hjemmehjælpen eller skattetrykket," siger historikeren Morten Uhrskov Jensen. Han er netop udkommet med bogen Et delt folk, der over 600 sider gennemgår debatten om den danske udlændingepolitik siden 1983.

"Det bliver dybest set et spørgsmål om identitet og nationalfølelse - om eksistens. Både for de, der vil have en stram lov, og de, der vil liberalisere. Hvem er de mennesker, der bor i Danmark? Hvad er Danmark i det hele taget, og hvordan skal det udvikle sig? Det er meget store og eksistentielle spørgsmål."

Selv om bogen gennemgår debatten så objektivt som muligt og hovedsageligt er tænkt som et dokumenterende opslagsværk, lægger Morten Uhrskov Jensen ikke skjul på, hvor han selv står i debatten. Til daglig redigerer han det national-konservative tidsskrift Nomos og stemmer på Dansk Folkeparti, der i øvrigt også har betalt det halve års orlov, han måtte tage fra Ordrup Gymnasium for at skrive bogen færdig. Men til trods for det, og til trods for at Et delt folk er udkommet på trykkefrihedsselskabets forlag Lysias, der tidligere har udgivet bøger af Mogens Camre, Søren Espersen og Helle Merete Brix, har anmelderne taget positivt imod bogen og hæftet sig ved dens nøgterne og objektive gennemgang af debatten.

"Bogen er et tværsnit af Danmarkshistorien, der giver et solidt indblik i hovedtemaerne og argumenterne i den udlændingepolitiske debat," skriver Weekendavisens Arne Hardis blandt andet og beskriver debatten som "spændende som en roman".

Morten Uhrskov Jensen selv er klar over, at emnet er dybt politiseret, og det har man også kunne aflæse i debatten over årene, påpeger han. Det har været næsten umuligt at føre en ordentlig politisk debat, og det er først de senere år at parterne glimtvist er begyndt at tale samme sprog.

"Gennem 80'erne og 90'erne var det en frygtelig grim debat, der udspillede sig. Enhver indvandrerkritisk politiker blev stigmatiseret og forsøgt neutraliseret, og det er også i denne periode, vi får Glistrups rablende udtalelser om 'Muhamedanerne'," siger Morten Uhrskov Jensen.

Politikken

Et delt folk har sit udgangspunkt i 1983. Det var det år, firkløverregeringen gennemførte den første egentlige udlændingereform, og med de radikale som støtteparti og Socialdemokraterne i opposition var der tale om en meget liberal udlændingelov, der skabte danmarkshistoriens største indvandrerstrøm op gennem 80'erne. Ifølge Morten Uhrskov er det entydigt den liberale lovs fortjeneste, at indvandringen bliver så omfattende, men også en af hovedårsagerne til at integrationen slog fejl, og debatklimaet blev ubehageligt.

"Klimaet i 70'erne og 80'erne var meget humanistisk og velmenende i indvandrerdebatten, og jeg er sikker på, at regeringen var i god tro, da de vedtog loven. Du må huske, at Danmark var et helt ekstremt homogent samfund i 1983. Vi havde mindre end 50.000 personer fra tredjeverdenslande på det tidspunkt, og i løbet af de næste 25 år når man vel omkring 350.000," siger Morten Uhrskov Jensen.

"Erik Ninn Hansen advarer mod det op til vedtagelsen, men han er stort set den eneste. De anede ikke hvilken grad af tilstrømning loven ville medføre."

Flere gange i løbet 80'erne forsøger særligt de konservative at få gennemført vidtgående stramninger af udlændingeloven, men reformerne udebliver og indvandringen fortsætter. Heller ikke i 1986, hvor der sendes en ny udlændingelov igennem, bliver der gjort grundlæggende op med den liberale lov.

"På det tidspunkt vidste man, at tilstrømningen havde været større, end man kunne håndtere, og man vidste, at den ville blive endnu større, hvis man ikke greb ind. Alligevel turde man ikke gøre op med de facto-begrebet og familiesammenføringsretten, der skaber de store bølger af indvandring," siger Morten Uhrskov Jensen og peger på Socialdemokraterne som synderne. Det er dem, der er nøglen til stramninger på det tidspunkt, mener Uhrskov, for selv om Schlüter er statsminister, er man nødt til at have Socialdemokraterne med for ikke at komme i mindretal. VS, SF og de radikale vil til enhver tid trække i en liberal retning.

"Så det hele hviler på Socialdemokraterne. Allerede på det her tidspunkt er der uro i baglandet hos Socialdemokraterne på det her spørgsmål. Vi får en række borgmester-protester i '87 blandt andet ved en rapport af Vibeke Storm Rasmussen, der indeholdt forslag til stramninger, men den nytiltrådte formand Svend Auken og andre humanistiske kræfter i partiet, lagde øjeblikkelig låg på," siger Morten Uhrskov Jensen.

"Det er hele den velmenende og humanistiske del af partiet, der gør at Socialdemokraterne vælger at stå fast på en liberal lov helt op til årtusindeskiftet. Faktisk stemmer de imod stramningerne i 2002, og først fra da af bundfælder erkendelsen sig. Først da erkender de, at stramningerne var nødvendige, og i dag er der ikke nogen ledende socialdemokrater, der vil trække stramningerne tilbage."

Elitens arrogance

Det er også de såkaldte velmenende socialdemokrater, der er de hårdeste i debatten. Partiet er simpelthen ude af trit med deres vælgere, mener Morten Uhrskov og fremhæver et citat af Torben Lund, der i 80'erne advarede mod at "slå politisk mønt af udlændingesagen", for "der står uden tvivl nogle simple mennesker med nogle meget simple tanker ude i kulissen, som er klar til at udnytte situationen på en skæbnesvanger måde".

"Det er naturligt, at man tager afstand fra egentlige racistiske udtalelser eller når folk går over stregen, men i mange tilfælde har det ikke været sagen. Torben Lunds citat er virkelig afslørende for en elitær venstrefløj i Socialdemokratiet, der konsekvent har nægtet at høre på sine egne vælgere."

Senere kommer Nyrup med sit berømte udfald mod Dansk Folkeparti - "stuerene bliver I aldrig" - og ifølge Morten Uhrskov er det udtryk for samme arrogance i debatten.

"Først og fremmest er det dumt, fordi det skader partiet helt enormt - man kan simpelthen se på DF's medlemstal, at det blæser frem i den periode. Og så er det uheldigt, at man i et land med så vidtstrakt en ytringsfrihed ønsker at udelukke et demokratisk valgt parti, der på det tidspunkt har 13 mandater, og hvor en kvart million vælgere står bag. Dansk Folkeparti er jo gang på gang blevet kaldt nazister, fascister, racister og andet ubehageligt - så har man jo komplet defameret sine modstandere."

Morten Uhrskov mener at kunne dokumentere, at den "velmenende venstrefløj" systematisk har forsøgt at lukke udlændingedebatten med en stigmatisering af de indvandrerkritiske stemmer. I stedet for at høre på indholdet har man hæftet sig for meget ved formen i enkelte udsagn, og man talte i årevis fuldstændigt forbi hinanden.

"Vi skal også helt op til midten af 90'erne, før man overhovedet begynder at argumentere for en liberal udlændingepolitik på venstrefløjen. Indtil da havde man bare sværtet modparten til eller henvist til FN-konventionerne. Og det er faktisk også først der omkring, vi begynder at italesætte kulturelle og religiøse problemer ved indvandringen - selv om de havde været der siden midt-80'erne," siger Morten Uhrskov Jensen, der mener, at man ved blot at henvise til FN-konventioner ikke har villet debattere og argumentere for det humanistiske synspunkt.

"Det er helt legitimt, at ville fremme humanismen og have en liberal lov, men det er problematisk, hvis man brændemærker modstanderne med jura - som vi i øvrigt ikke har været i nærheden af at bryde, mener jeg - eller henviser til at man er inhuman."

Jordskredsvalget i 2001, som Morten Uhrskov kalder det, bliver det store vendepunkt for både den førte politik og debatklimaet. I årene op til valget var medierne begyndt at dække indvandrerspørgsmålet, væsentligt mere kritisk og Ekstra Bladets kampagner fra midt-90'erne - "Godhedens pris", "Moske, Moske ikke" og "De Fremmede" - kan efter Uhrskovs mening ikke overvurderes.

"De tre serier kom til at markere et voldsomt skift i dagspressen, og til hvad der kan siges i debatten. I en ganske kort periode blusser den ubehagelige stemning fra midt-80'erne op, men særligt efter valget i 2001 begynder vi langsomt at tale pænere og mere direkte til hinanden. Først her begynder den egentlig frugtbare debat," mener Morten Uhrskov Jensen.

Et delt folk. Dansk udlændingepolitik 1983-2008Morten Uhrskov Jensen, Lysias, 612 sider, 248 kr. ISBN 978 87 989198 5 8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

-hmmm-

Morten U. Jensen er national-konservativ...

Og som sådan gengiver han den store MYTE: nemlig den om at det var Udlændingeloven af 1983, der åbnede ladeporten.

Dette er ganske simpelthen ikke sandt....

Grunden til den store tilstrømningh var og er konflikterne i Mellemøsten (Israel-Palæstina, Iran-Irak), Konflikterne i Somalia, samt Konflikterne på Balkan (det tidl. Jugoslavien mv). Alt dette kunne man næppe have forudset da man lavede Udlændingeloven af 1983, som gav flygtninge mv. et RETSKRAV på familesammenføring. Og når noget er et RETSKRAV, så betyder det altså, at man har RET til at få dette KRAV igennem - også selvom en konservativ Justitsminister helst personligt ser dette krav afskaffet - og handler derefter

Morten U. Jensen forvrænger historien om Poul Nyrups udtalelse om DF. Den nok så berømte 'stuerene bliver I aldrig udtalelse' kom efter af et DF'er (visyt nok halvt i spøg?) gavde foreslået at man sendte (samtlige) somaliere i Danmark hjem igen, og så kastede dem ud over Somalia, vist nok uden faldskærm - i hvert fald nogle af dem. Det er i den sammenhæng at udtalelsen skal og bør ses.

Og igen skal vi høre på dette nationalkonservative ævl om at venstre-fløjen har forsøgt at kvæe debatten. Det er ganske enkelt ikke sandt. Vi (og her henregner jeg mig selv) har forsøgt at nuancere debatten så meget som muligt, mens DF m.fl. bare er blevet ved med at puste sig op og og råbe og skrige om, 'at alle indvandrere er muslimer,' "Islam er ikke en religion, det er en terror-organisation' og 'alle muslimer i Danmark efterplaprer os kun, mens de venter på den dag, de tager magten' - og mere af samme skuffe mv.

I et af de sidste år under SR-regeringen i 1990erne vedtages tilknytnings-kravet til Danmark. SR-regeringen strammede udlændingeloven et antal gange. Det var faktisk først da JP. Venstre og TV2 i ugerne op til valget i TV2 lavede direkte uhæderlig journalistisk, bl.a. ved at påstå at indvandrere fra Danmark ulovligt fik støtte fra Danmark i deres oprindelseslande (hjemlande). Senere viste det sig, at der var tale om at det var folk der fik pension fra Danmark - en pension som de hele tiden havde været berettiget til at tage med til deres oprindelsesland (hjemland), fordi de havde arbejdet i Danmark i mange år. Som tak for dette fik en del af JP's journalister spin-doktorstillinger hos Anders Fogh...i den nye regering...

Man kan selvfølgelig mene, at det er lige meget om danske statsborgere mv. bliver berørt af stramningerne mht. familie-sammenføringem, så længe muslimerne holdes ude af Danmark...