Læsetid: 3 min.

En ikke så intim Madonna

Superstjernen Madonna fylder 50 år til august. I den anledning udkommer den amerikanske journalist J. Randy Taraborrellis såkaldt intime biografi om hende på dansk. Den er ikke lige så sjov som divaen selv
4. juli 2008

Madonna har ligesom altid været der. I 1980'erne dansede hun på buttede ben og bragte New Yorks vilde gader ind i den lille biograf ved Tivoli, der viste Desperately Seeking Susan. Krucifikserne dinglede omkring hendes bare navle, blondestrømperne var itu, armbåndene snoede sig fra håndled til albue, og hendes underligt stribede hår strittede i alle mulige uglede retninger. Madonna var fri, utæmmet og storgrinende. Forbilledlig og virkelig rar at vokse op sammen med. Og jo, selvfølgelig fulgte der mange pinlige øjeblikke, hvor den nu senede og muskuløse dame lavede alt for mange krumspring for at fremstå provokerende. Bogen Sex fra 1992 er nok det bedste eksempel. Madonnas skuespilpræstationer var heller aldrig særligt vellykkede, når der altså ses bort fra Desperately Seeking Susan og turnéfilmen Truth or Dare. Og her spillede hun vist bare sig selv. Musikken var også underligt hul ind imellem, men så har Ray of Light og Confessions on a dancefloor alligevel reddet dagen og sørget for mange timers fest- og solodans (med hårbørsten i hånden, ligesom i gamle dage). Nu fylder Madonna lige pludselig 50 år, og mens hun kigger udfordrende fra plakater over hele byen, iklædt fingerløse læderhandsker, en bittelille sort gymnastikdragt og et af de her boksebælter med et stort M på, ja, så får man sådan en varm følelse af, at det er helt o.k. at te sig hele livet igennem.

Jeg hedder Madonna

Og netop den runde fødselsdag er grunden til, at Lindhardt & Ringhof genudsender Madonna: En intim biografi. Den kom første gang i 2001, og siden er der føjet 15 nye kapitler til. Paperbacken er billig og kommer velsagtens nu, selv om fødselsdagen først er i august, fordi den er lige til at snuppe i lufthavnen. Desværre ser den 600 sider lange bog bare ikke særligt fristende ud: Madonna ligner en pulverheks på forsiden. Hendes hår er gult, kroppen forvredet i et halvt move, ansigtet indsunkent og øjnene lidt døde. Men heldigvis kommer hun hurtigt på banen, sådan som man gerne vil se og høre hende. Allerede i 1983, hvor forfatteren traf hende første gang ved et pressemøde, gjorde hun det åbenbart klart, at hun ikke behøvede et efternavn: "Jeg hedder Madonna. Nøjag-tig ligesom Cher. Husk det."

Madonnas New York

Bogens første 100 sider minder i det hele taget læseren om, at der faktisk var en tid, hvor Madonna ikke var her, dér og allevegne. Og det er de første sider, der er klart sjovest at læse, fordi de handler om dengang, Madonna trådte sin første spæde dansetrin mod stjernerne og forbløffede alle undervejs med sin vilde udstråling, fuldstændig enestående stil, sin ambition og sit fokus.

Det bliver mindre sjovt, jo mere succes Madonna får, for Madonna: En intim biografi er snoet af den samme røde tråd, der altid løber gennem alle andre gengivelser af hendes livshistorie: Madonna er skruppelløs. Altid har hun været klar til at gøre hvad som helst for at få magt, penge og succes. Det skal nok passe, Og man er selvfølgelig selv ude om at få det gentaget tusind gange, når man vælger at læse en lang bog om hende. Men det er bare lidt kedeligt og direkte jammerligt, når J. Randy ruller flosklerne ud.

Men igen: Man beder jo om det, når man vælger den intime biografi. Sagen er bare, at man savner at læse noget sjovt og det især, når nu Madonnas fantastiske humor fremhæves igen og igen. I det hele taget er der mange gentagelser, som vidner om redaktionelt sjusk.

Hvad der til gengæld kunne være sjovt at høre mange gange, er de stemmer, der tilhører alle Madonnas trofaste fans. Hvorfor elsker de hende så højt? Hvad er det, hun kan? Og de kunne altså sagtens komme til orde på bekostning af bogens anonyme kilder, der for det meste bare disker op med temmeligt ligegyldige iagttagelser om Madonnas påklædning dette eller hin aften.

Ja, det er nemt at være sur. Og lidt kedeligt. For det gode ved Madonna: En intim biografi er jo, at man får lov at drømme sig tilbage med en sang-skatkiste, der snart fylder 25 år. Så kør egentlig hellere den gamle greatest hits- cd The Immaculate Collection over på iPoden og pak den i strandtasken. Og bliver det regn, så tjek www.madonna.com, hvor alle damens videoer ligger i en aldeles vidunderlig perlerække.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu