Læsetid: 3 min.

Sværvægter på kaffebordet

Bente Scavenius giver med sin nye bog 'Danmarks dejligste haver' en veloplagt indføring i barokkens iscenesatte haver og romantikkens forførende parker uden dog at trænge bag de landskabelige kulisser
21. juli 2008

Timingen er perfekt. Overalt blomstrer det i Dannevang, skove lyser grønt mod en blå himmel og rundt om på villavejene blander duften af hyldeblomst sig med lyden af plæneklippere og nyslået græs. Det er blevet sommer og tid til udeliv, og på kaffebordene i stuer og verandaer ligger havebiblerne fremme fyldt med billeder af sunde mennesker, som gør det hele selv.

Bente Scavenius' nye bog Danmarks dejligste haver vil ganske givet gøre en god figur i dette selskab. Bogen er, med forfatterens egne ord, en lystvandring i 25 af Danmarks mest indtagende herregårdsanlæg og slotsparker. Men den er samtidig en veloplagt beskrivelse af en historisk periode og en herskende klasses tiltagende naturforelskelse, som gav sig til kende først med den franske barokhave og senere med den engelsk-inspirerede, romantiske landskabshave. Ud over bogens mange sanselige billeder er det den historie, der er den interessante.

Scavenius er en regulær insider, når det drejer sig om havekunstens historie herhjemme. Hendes tidligere produktion omfatter bøger om den romantiske have ved Liselund Slot på Møn og Fredensborg Slotshave i Nordsjælland. Og de til tider noget enslydende beskrivelser af de gamle haver peppes gevaldigt op af forfatterens indlevende anekdoter og personlige betragtninger.

Iscenesat natur

Scavenius indleder med et raskt sammendrag af havekunstens lange historie, fra det persiske paradis over middelalderens klosterhaver til renæssancens universelle parker. Som sædvanlig haltede Danmark langt bagefter det øvrige Europa. Og mens de italienske fyrster forsødede tilværelsen i deres villaer uden for Rom og Firenze med duftende haver fulde af lavendel og cypresser, gravede den danske adel voldgrave om deres borglignende slotte af frygt for endnu en invasion fra Sverige. Der skulle en enevoldskonge som Frederik IV og hans dannelsesrejse til Italien og Frankrig i 1690'erne til, før havekunsten rigtig slog an i Danmark.

Men så gik det også stærkt. 1700-årene var i Danmark ét langt økonomisk opsving, og som Scavenius bemærker, opnåede riget en hidtil uset rigdom gennem stadig mere effektivt landbrug og handel med de nye kolonier. En væsentlig andel af denne rigdom befandt sig på meget få hænder, som lykkeligt spenderede den på deres godser med anlæggelsen af de kostbare haver.

Den franske barokhave var i sin symmetriske essens et udtryk for periodens feudale absolutisme. I modsætning til den nordiske renæssances nyttehaver, der godt kunne ligge fjernt placeret fra godsernes hovedbygning, blev haven i barokken anlagt i direkte forlængelse af slotte og palæer - som en naturens understregning af godsejerens centrale position i en større orden. Haven blev med andre ord afgørende for iscenesættelse af periodens herremænd og kvinder, hvilket blandt andet kom til udtryk på Ledreborg ved Roskilde, hvor man i 1742 anlagde den ikke mindre end 7,5 km lange lindeallé som indkørsel til godset.

Socialt kapløb

Men 1700-tallet var også en foranderlig tid med store, sociale omvæltninger. Nye formuer blev skabt, mens gamle blev ødslet bort, som i tilfældet med arvingerne til Liselund Slot. Og mens den tidlige industrialisme og vidtrækkende handel havde frembragt en ny klasse af driftige købmænd og borgere, var periodens sociale strukturer under forandring - med et akut behov for social distinktion og udskillelse mellem de gamle og de nye penge til følge. Og hvad var mere nærliggende end at lade de ressourcekrævende landskabshaver være det naturlige spejl på de trængte godsejeres høje kultur og nedarvede raffinement?

Denne historie bag historien om havekunsten som kernevåben i en periodes sociale kapløb fylder meget lidt i Scavenius' fremstilling af de store haver. Og det kan for en nutidig betragtning godt undre, eftersom denne historie åbner op for helt nye perspektiver på såvel havekunsten som Oplysningstiden i det hele taget.

I stedet har forfatteren valgt at satse på det velkendte stof og 25 fremkommelige historier, hvis sikre elegance og sanselige brudstykker fra en svunden tid vil overtrumfe enhver af konkurrenterne på sommerens kaffeborde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu