Læsetid: 3 min.

Læg ørerne til jorden og fryd dig

Tre fremstående danske musikere har søgt duoens nærhed og fascinerende dyder på fremragende og samtidig meget forskellig vis
Tre fremstående danske musikere har søgt duoens nærhed og fascinerende dyder på fremragende og samtidig meget forskellig vis
25. august 2008

Lad os begynde med den plade, Ears to the Ground, der har den dristigste stemme som nutidsmusik, hvis man kan tale om noget sådant midt i en kulturel situation, hvor fortid og nutid synes at centrifugere sidestillede i musikkulturens tørretumblere.

Og det er på ingen måde for at trække noget fra hverken saxofonisten Jens Søndergaard med pianisten Kenny Werner eller den dansk-amerikanske sanger og guitarist Paul Banks i samarbejde med tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, der begge som duoer i højere grad trækker på fortidens veldefinerede musikalske traditioner og stiltræk. Også de skaber genuine her-og-nu-udtryk.

Men for sin kompromisløse søgen kan vi starte med at fremhæve den 33-årige pia-nist og komponist Jacob Anderskov, der er en af dansk jazz' vigtigste yngre navne. I 2005 mødte han den højt estimerede brasilianske slagtøjsmester Airto Moreira på et professionelt musikerstævne i Vallekilde, hvor Moreira var blandt de internationale gæsteinstruktører.

Året efter gav Anderskov og Moreira flere koncerter under sommerens festivaler i København og Århus. Herfra stammer optagelserne.

Fascinerende møde

"Tak for en uforglemmelig uge," skriver Anderskov i en note til Moreira på cd'ens omslag. Man fornemmer vigtigheden i udsagnet, når man hører den stærke præsens, der er i brasilianerens slagtøjspil. Det har på en positiv måde ansporet og udfordret Anderskov, der godt kan have en tendens til at væve sig for meget indad i sit spil.

Som pladetitlen siger, har de to lagt ørerne til jorden og lyttet. Først og fremmest har de lyttet og reageret på hinanden i en åben og fri skabelsesakt.

Lige så smuk den lange, indledende "In The Air" tager sig ud med Anderskovs fabulerende klaver, akkompagneret af Moreiras gnidende og knitrende perkussion, der glider over i sang og saftig dialog mellem tangenter og trommesæt, lige så hypnotisk manende og konsekvent virker titelnummeret med Anderskovs rytmisk prægnante akkordspil, igangsat af Airtos groove. Især for disse skæringer er det blevet et stærkt og fascinerende møde, som man må tilbage til.

Mesterligt henkastet

Altsaxofonisten Jens Søndergaard har et fornemt ry som musiker med en karriere, der startede tilbage i 1960'erne.

Hans spil sættes ofte i forbindelse med instrumentkollegaen Lee Konitz, men på hans varmt atmosfæremættede duoplade, A Time for Love, med den amerikanske pianist Kenny Werner er det også den sene Stan Getz, der byder sig til som reference.

Så roligt og luftigt, så poetisk og melodisk kan det altså gøres. En række uopslidelige amerikanske jazzballader får en kærlig behandling bl.a. "Round Midnight", "Over the Rainbow" og den bluesmættede "Willow Weep For Me".

Det er der kommet rent ud sagt magisk musik ud af i kraft af Søndergaards og Werners mesterligt henkastede og ekstremt lydhøre sammenspil. Sammen har de skabt en helstøbt og tidløs plade, der meget sandsynligt vil opnå klassikerstatus blandt Søndergaards udgivelser.

Rødder og nærvær

Også troubaduren Paul Banks har begået noget nær sin bedste pladeudgivelse til dato med Grace, der former sig som et smukt parløb mellem Banks karakteristiske roots-stil med rustbelagt vokal og distinkt akustisk guitar og tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, der som gennemgående solist farver seancen med et varmt og rigt nuanceret spil.

Med Banks' egne ord er der tale om "en stuvning af egne originaler, blues, ragtime, standards og en alle tiders countryfavorit". Hermed er stilen skitseret. Det er americana, udført med et overskud af uhøjtidelig og fortrolig atmosfære.

Jeg kan rigtig godt lide Paul Banks' Dylan-, Waits- og jazzprægede ensembleplader fra de seneste år, White Noise and Diamond Nights (2001) og Bones and Love Bombs (2003), hvor et større udtræk af musikere var med, men her er vi nede ved den jordbundne bluessanger med guitar. Det er Banks' sande element, og han og Dinesen står nærmest forbavsende godt til hinanden.

Pladen er optaget ved en session på få timer med overskud og menneskeligt nærvær. Hanne Boel og Marie Fisker krydrer fint med kor undervejs, og sønnike Peter Banks høres på mundharpe.

Jacob Anderskov & Airto Moreira: Ears to the Ground (ILK)

Kenny Werner & Jens Søndergaard: play ballads - A Time for Love (Stunt)

Paul Banks featuring Jakob Dinesen: Grace (Stunt)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu