Læsetid: 7 min.

Længsler, ar, drømme, sex og gode ben

Trinelise Væring har begået en af årets bedste dansksprogede cd'er, duoen Doris en af de ringeste, Marianne van Toornburg en af de mest melankolske og Oui Mari en af de mest lovende
23. august 2008

Mand og kvinde. Kvinde og mand. Hvem fandt lige på det shit? Se nu bare på sneglen - den befrugter da bare sig selv, hvis ikke der er nogen, der vil lege. Men altså - det er noget med, at kvinder er fra Mars og mænd fra Østre Tørslev. Eller er det omvendt? For så tiltrækkes vi af hinanden - og så frastødes vi. Så farer vi frem med bål og brand, som vi så skynder os at slukke med gråd og tænders gnidsel. Uden de store overgange. Det kræver sit menneske at hænge på i svingene. Den ene part har noget, den anden gerne vil have. Eller vil den? Nogle gange - nogle gange ikke.

Mange mænd kan sikkert skrive under på det W.C. Fields-citat, hvor han taler om, at "kvinder er ligesom elefanter; jeg kan godt lide at kigge på dem, men jeg ville nødig have en af dem gående derhjemme". Og fluks rinder en engang meget udbredt graffiti mig i hu - den der med, at "en kvinde uden en mand, er som en fisk uden cykel".

Humor - eller overlevelsesstrategi? Faktum er, at kønnenes kamp i det uendelige pågår, neutralitet er fuldstændig udelukket og det er ingen selvfølge, at den 'stærke' vinder. Ja, jeg forstår ikke en brik af det. Gør De?

Men et sted, hvor det er muligt at møde det andet køn og måske ligefrem føje nye facetter af sin forståelse af samme til i processen, er i kunsten. Og ikke mindst i musikken, i sangene - thi selv i kvinderepressive regimer er det - fraset Taleban og lignende fritgående psykopater - begge køn tilladt at bryde ud i sang og udtrykke længsler, drømme og tanker, hvis man da ikke ligefrem holder sig til det helt hverdagsnære og konkrete. Og netop hvad angår det sidstnævnte er den gode Trinelise Væring virkelig godt med på Lystfisker, hendes godt nok syvende cd-udgivelse, men den første på dansk.

Trinelise Væring er noget så sjældent i musikkens verden som en voksen kvinde, der står ved både alder, ar og erfaring, hvilket udmønter sig i nogle skarpt observerede og flot svungne tekster om livet omkring de 40.

Der er noget ømfindtligt ærligt over måden Væring fremlægger tingene, som går lige i denne anmelder med træsko på. Og det hvad enten vi taler en fornem skitse til et selvportræt som "Glimmerlim og guldsko", samtidssnapshottet "Thorkil og Ulla", typefremstillingen i "Singlernes gudinde" eller pointerne omkring parforholdets små kompromisser i "Hus & hjem" - er det bare så fucking godt set, ramt og skrevet, det hele.

Intelligens, mod og vilje

Nå, men synge kan hun jo også - om end hendes baggrund i jazzen næsten ikke er til at spore på Lystfisker, hvor hun har hjulet producer Kev Gliemann for at give sine 13 hårdtslående kompositioner en rocket og generelt herligt rå klang. Her er skåret helt ind til benet - guitar, bas og trommer; props til den seje rytmegruppe og ikke mindst guitaristen Rune Funch, der blæret demonstrerer hvad en rytmeguitar egentlig er, godt suppleret af Væring selv - og kan.

Melodimæssigt stopper bussen i rockland, med småpoppede elementer her og der, for det her er lyden af en guitarsvingende, voksen kvinde, som giver udtryk for sine længsler, drømme, erfaringer og observationer, der møder lytteren - og det er ærlig talt tiltrængt. Ikke et ondt ord om kærlighedssange, selv om vi nærmer os en art forstoppelse der - jo, jeg er lige så romantisk indstillet som de fleste, men det meste af tiden går nu med at slæbe sig gennem tilværelsen, der som bekendt har andre niveauer. Dem er Væring inde at røre ved, musikalsk som tekstligt, på en plade, der er gennemlyst af intelligens, mod og vilje til at gøre tingene på sine egne præmisser. Det er ikke hverdagskost blandt de mange tusinde syngende søstre - til gengæld rykker det som bare fanden - og så er coveret tilmed hammerflot. Flotte fotos af Tuala Hjarnø - og gode ben, Trinelise Væring. Der er sgu ikke noget som en voksen kvinde, der svinger en Telecaster og giver den gas.

Helt ned på jorden

Så er det helt, helt ned på jorden med Doris, en duo, der består af producer- og guitaresset Hilmer Hassig samt den velrenommerede digterinde Ditte Steensballe, der her debuterer som sangerinde med skiven Tivoli er åben. I al fortrolighed finder jeg den virkelig, virkelig ringe, men det er vel så også pointen. 10 dansktoppasticher med sine steder 'frække' ("mit skød var glatbarberet og glat" eller "kussen er klar" etc.) sine steder længselsfulde (det er så de værste) tekster, har pladen helt sikkert været sjovere at lave end den er at lytte til.

Jeg ville gerne kunne påstå, at musikken udspringer af ægte kærlighed til slagermusikken, men har på fornemmelsen, at den primært handler om det svedne grin - hvor er vi frække og grænseoverskridende, synes den at sige. Ja, i 1966! (Udover at man dengang ikke gik så meget op i det glatbarberede; da blev man generelt præsenteret for en velvoksen dusk!).

Nå, men en masse dygtige musikere og sangere har haft det sjovt med projektet, og her og der skal nok være et publikum til det derude. Som Steffen Brandt engang påstod, "vi bliver jo alligevel aldrig voksne", så betragt den som en ligegyldig tilføjelse til tidens hastigt accelererende infantilisme. Kun én gang rammes noget næsten originalt, nemlig på "Vores lille hemmelighed", hvis omkvæd er lidt vittigt: "Ska' vi mødes en gang om ugen og dyrk' analsex/ se på mig, tag hurtigt stilling, min ven/ vi behøver hverken håndjern eller latex/ vi skal bare være helt som dem vi er -" Ja ja, da.

Tristesse - og overskud

Ét af den dansksprogede musiks store tab var, da kvindeorkestret Miss B. Haven gik i opløsning og dens frontfigur og primære sangskriver, Lise Cabble, trak sig fra rampelyset, thi den kvinde kan virkelig skrive sange. Det har den alsidige veteran Marianne van Toornburg haft øje (og øre) for og på hendes debut, Mono, finder man således tre nye Cabble-kompositioner. Hurra. Derudover har van Toornburg skrevet det resterende, generelt flotte materiale i samklang med koryfæer som Jakob Eriksen (Shirtsville), Margrethe Björklund (Darleens) og Jonas Struck (Swan Lee) og resultatet er en blevet let, luftig og indbydende skive, fuld af sødme, sorg og silende regn. Thi tristessen er pladens altdominerende stemning og den bærer van Toornburgs sine steder lidt skrøbelige vokal igennem.

Uden at være verdens største sangerinde er der noget både troværdigt og vindende over måde, hun serverer de melankolske numre på. Det skader ikke, at produktionen er delikat og solidarisk med tekst- og melodiuniverset her, på samme måde som de medvirkende musikere i den grad lægger sig i selen for at få denne af melankoli gennemsyrede kvindepop ud over rampen. En helt igennem indtagende bagatel, som ikke puster sig op til mere end den kan bære.

Gejst og glæde

Vi slutter dette kvindepotpourri med debutanten Oui Mari - alias Marianne Søgaard - hvis forholdsvist unge alder (sweet 25) ikke fornægter sig på en plade, der emmer af gejst og glæde ved livet, selv når den ind imellem (men ikke ret ofte) tilter mod det triste.

Hun har en stærk og personlig stemme, fuld af hvad min mor ville kalde 'pep' og min far 'personality', hendes melodier vidner om betydeligt talent og teksterne er ofte både sjove og rammende. Hvad med f.eks. et udsagn som "tænk engang hvordan livet havde formet sig/ hvis min mor ikke havde været så god ved mig?" Indeed.

Der er bizart nok noget modigt over sådan at dvæle ved at have fået en god start her i livet, eftersom der generelt er mere kunstnerisk valuta og goodwill at hente i en gudsjammerlig opvækst med havregrød tre gange om dagen, suppleret med tørre tærsk. Og det er netop først og fremmest et perlende overskud og en vederkvægende musikalitet, Oui Mari har at byde på, hvilket bestemt er både vederkvægende og decideret opmuntrende.

Musikalsk befinder vi os et godt sted mellem pop, rock og sanger-sangskriver og en flok af musikkens unge, iltre løver bidrager til, at hele herligheden både swinger og rocker og der er i det hele taget ikke mange fingre at sætte på showet her. Så vi siger bare Oui, Oui Mari! - og velkommen til.

Trinelise Væring: Lystfisker (Word for Word Records) www.vaering.com Udkommer mandag den 1. september

Doris: Tivoli er åben (Irmgardz 2.0) www.myspace.com/dorissilver.

Marianne van Toornburg: Mono (Whiteout/Bonnier) www.myspace.com/mariannevontoornburg Udkommer mandag den 25. august

Oui Mari: Oui Mari (Whiteout/Bonnier) www.myspace.com/ouimari Udkommer mandag den 1. september

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu