Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Muhammed var en forstokket patriark

Leila Ahmeds klassiker 'Kvinder og Køn i islam' leverer et grundigt, men krævende historisk perspektiv på et højaktuelle emne
Når islamister i dag håndhæver maksimal tilsløring og kønsad-skillelse og genopliver 1.400 år gamle skikke og traditioner, er det ifølge Ahmed først og fremmest en modstandskultur, som har til formål at afvise vestlige værdier og dominans.

Når islamister i dag håndhæver maksimal tilsløring og kønsad-skillelse og genopliver 1.400 år gamle skikke og traditioner, er det ifølge Ahmed først og fremmest en modstandskultur, som har til formål at afvise vestlige værdier og dominans.

Kultur
28. august 2008

Lad det være sagt med det samme. Den her bog er for viderekomne. Den anerkendte Harward-professor Leila Ahmeds klassiker Kvinder og køn i Islam er en veritabel tour de force gennem 6.000 års mellemøstlig kvindehistorie. Fra etableringen af de første bysamfund i Mellemøsten over den 3.750 år gamle Hammurabis Lov og frem til vor egen tids tilsyneladende endeløse tørklædediskussion og kultursammenstød.

Men den standhaftige læser belønnes med et nuanceret overblik over mellemøstlige kvinders position op gennem historien.

Kvinder og køn i islam er forståeligt nok et hovedværk inden for den vestlige islamforskning og indgår som sådan i det såkaldte Carsten Niebuhr Bibliotek, en serie klassikere, som Forlaget Vandkunsten udgiver i disse år.

Patriarkernes bog

Selv om bogen udkommer på dansk med hele 16 års forsinkelse, præsenterer den nu 68-årige egyptisk-amerikanske forsker en række pointer, som fortsat spiller en central rolle i diskussionen om kvinders rettigheder i islam.

Leila Ahmeds udgangspunkt er, at islam, som religionen udøves og fortolkes i dag, er kvindeundertrykkende. Især sharia-bestemmelserne er uforenelige med vor tids opfattelse af demokrati og menneskerettigheder, konkluderer hun i det 440 sider store værk.

Når islam er kvindefjendsk skyldes det imidlertid ikke det religiøse budskab, der introducerer et lighedsideal, hvor alle mennesker er moralsk og etisk lige for Gud, understreger Leila Ahmed. Problemet er den kultur og de skikke, som eksisterede i Mellemøsten på den tid, hvor Muhammed levede (570 - 632 e.Kr.), og som fortsatte i de følgende århundreder, hvor religionen blev udbredt og institutionaliseret. Muhammed var rundet af en dybt patriarkalsk kultur, hvor kvindernes position generelt var på retur. Desuden levede han sit liv i de arabiske karavanebyer Mekka og Medina, hvor kvindernes stilling var væsentligt ringere end mange andre steder i Mellemøsten - især på landet, hvor kvinderne dengang generelt nød større respekt.

Leila Ahmed sætter dermed et stort spørgsmålstegn ved de islamistiske feminister, der præsenterer Muhammed som en slags kvindernes befrier, der gjorde alt, hvad han kunne, for at forbedre kvinderne retsstilling og levevilkår.

Islams bestemmelser om, at muslimske mænd kun må gifte sig med fire koner, at en kvinde arver halvdelen af det, hendes bror arver, og at to kvinders vidneudsagn vejer lige så meget som en mands var måske nok en forbedring af bykvindernes stilling, men i andre områder af det vidtstrakte Mellemøsten repræsenterede de nye regler et tilbageskridt.

Det samfund, som islam opstod af, var mændenes samfund, og lighedsbudskabet blev derfor nedprioriteret i forhold til det kønsopdelte hierarki, som islam også prædikede.

Kulturkamp

Den første alvorlige udfordring af tingenes tilstand kom med de europæiske kolonimagters invasion af Mellemøsten i begyndelsen af det 19. århundrede, og her ligger kimen til vor tids kulturkamp.

Kolonimagterne medbragte et mere liberalt kvindesyn, som de bl.a. brugte til at retfærdiggøre deres tilstedeværelse. Opfattelsen blandt de nye koloniherrer var, at Mellemøstens kvinder kun kunne opnå fremskridt ved at forkaste deres egen kultur, hvilket fremkaldte en modstandsreaktion, hvor lokale skikke og levevis blev symboler på modstanden mod kolonimagterne.

Leila Ahmed argumenterer for, at det var her i kolonitidens første år, at grundlaget for vore dages kulturkamp mellem vestlige og islamiske idealer blev lagt.

Når islamister i dag håndhæver maksimal tilsløring og kønsadskillelse og genopliver 1.400 år gamle skikke og traditioner, er det ifølge Ahmed først og fremmest en modstandskultur, som har til formål at afvise vestlige værdier og dominans. I praksis betyder det, at vor tids diskussion om, hvorvidt tørklæder kan accepteres i offentlige embeder, er en direkte fortsættelse af århundreders modsætningsforhold mellem europæisk og mellemøstlig kultur.

Leila Ahmeds hovedpointe er, at det er på tide at skelne mellem islam og den kultur, som religionen er rundet af - og fremover lægge hovedvægten på religionens budskab om lighed og retfærdighed.

Forlaget Vandkunsten skriver i sin præsentation, at Kvinder og køn i islam har en meget bred appel, men det er nok en anelse optimistisk. Trods en forbilledlig oversættelse, stiller Leila Ahmeds bog store krav til såvel koncentration som begrebshåndtering og er derfor næppe den første lekture, man bør kaste sig over, hvis emnet fænger.

En noget lettere tilgængelig indgang er hendes erindringer, A Border Passage: From Cairo to America - A Woman's Journey fra 1999, som dog desværre kun findes på engelsk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

-øhm- ja. tjah-

Må jeg ikke foreslå abbas at han simpelthen flytter til et andet land som passer ham bedre mht. kønnenes ligestilling?

Det e jo korrekt, at vi i Danmark mv. har haft de samme regler, skrevne såvel som uskrevne, for mænds og kvinders opførsel.

Heldigvis er det sådan, at i dag kan kvinder godt tillade sig at snakke med drenge uden at der ligger noget seksuelt i det præcist som drenge godt kan snakke med piger uden at skulle voldtage dem ved første øjekast, fordi de ikke kan styre sig, drengene altså.

Heldigvis er det i dag også sådan i Danmark, at vi er fri for sladder og ubehagelige rygter om familien og familiens ære når og hvis en ung kvinde taler sammen med eller går i seng med hvem hun vil.
Og åbenbart har abbas aldrig hørt om prævention?

Og mon ikke kvinden godt kan finde ud af at beskytte sig selv? uden at skulle have en mand til at beskytte hende?

Jeg er desuden træt af alle religionerns stædige insisteren på at kvinderne bærer ansvaret for ikke at vække mandens lyst og begær til hende. Det er ikke kvindens ansvar at lade være med dette ved at være tildækket; mandens ansvar er det at styre sig.

Nu ville det være forfriskende at se en moderator fjerne første indlæg pga. fuldstændigt absurd kvindeundertrykkende indhold?

Charlotte Aagaard underholdt os igår med en leder med overskriften "Irak på ret kurs", og i dag er det så "Muhammed var en forstokket patriark".

Jeg tror egentlig godt jeg kan gætte overskriften til Aagaards næste artikel...

Hej Abbas,

Du siger "Når vi siger de ikke må de ting så er det for at beskytte dem. Jeg er selv bange for at der skal ske min søster noget når hun er uden for. Hun har været ude for mange ting, og derfor passer vi på hende. "

Det er dumt at gå rundt at være bange. Lad din søster gå til feministisk selvforsvar, judo eller jujitsu. Så behøver I ikke at passe på hende, hun kan passe på sig selv, og hun behøver ikke at være bange.

Hvad angår bagtalelse, så er det dem, der bagtaler, der er forkerte på den, og ikke den der bliver bagtalt. Det bedste våben mod bagtalelse er total åbenhed om hvad der er foregået. Så kan folk stikke deres forargelse skråt op.

Mænd, som ikke vil gifte sig med en kvinde, udelukkende fordi hun har nogle dårlige erfaringer i bagagen, eller fordi kvinden har et barn i forvejen, er for småtskårne, og er ikke værd at gifte sig med.

At fordomme, som var ganske almindelige i det danske samfund for 40-50 år siden, nu formuleres af en muslim, er ganske tankevækkende og et skridt i den rigtige retning, hvis det er frihed, man vil. Der er ganske mange sprækker i Alis indlæg, f.eks. erkendelsen af p-pillers eksistens!
Selvom indlægget stadig formuleres som et forsvar, er det et vigtigt skridt på vejen.

'Ytringsfriheden bliver mest brugt til venstreorienteret vås'
Så er det da godt at du kan bidrage med noget højreorienteret ditto Troels
Politisk lighed og biologiske forskelle handler om forskellige ting - du blander tingene sammen.
Folk er forskellige af så mange grunde. Man kan ikke desto mindre godt gå ind for at de politisk skal have de samme rettigheder og muligheder -men det er du åbenbart modstander af?
Men forøvrigt kan jeg ikke finde sammenhængen mellem artiklen og kommentarene, er de kopieret over fra en anden artikel eller hvad er der sket?

Alle religionsledere er/var forstokkede patriarker.