Læsetid: 4 min.

Øst eller Vest for Paradis

Kan man slippe af sted med at skrive en munter kærlighedshistorie fra sommeren 1989? Den tyske star-forfatter Ingo Schulze forsøger
28. august 2008

"Kvinderne kom til ham, og han gjorde dem smukke. Og når de så var smukke, bollede han dem."

De lakoniske ord stammer fra den ene hovedperson, Evelyn, i en ny roman om DDR, og de beskriver meget godt, hvad der er drivkraften i forfatteren, Ingo Schulzes fortælling. Det er ikke frihedstrangen, men kønsdriften, der i sidste ende bringer titelpersonerne om på den vestlige side af Jerntæppet.

Men kan man tillade sig at fokusere på de små menneskers kredsen om sig selv og deres libido og skrive en underfundig, ja, faktisk morsom og let læst bog fra noget så alvorligt som tiden, da de to Tysklande blev til ét kød igen?

Vandene deler sig blandt de tyske anmeldere. Nogle mener, at Schulzes bog, der fabulerer over myten om Adam og Eva, er en fuldtræffer, mens andre, at det er for letkøbt og overfladisk.

Den smukke 21-årige Evelyn er kæreste med Adam, der er en rasende dygtig dameskrædder i DDR. Adam, der er 33 år, bor i sit lille hus med have. Det har han arvet. Han elsker sit arbejde, og han elsker kvinder, og en dag, hvor den yppige Lilli har prøvet en ny kreation i hans værksted i kælderen, kommer Evelyn uventet tidligt hjem, fordi hun har sagt op fra sit tjenerjob. Hun overrasker den kvindekære Adam så bar, som Vorherre har skabt ham. Lilli (Adams første kone hed ifølge Biblen Lilith) er kun iført underbukser.

Og så går det ellers over stok og sten, for Evelyn har fået nok. Hun pakker sine ting og kører med veninden Simone og dennes fætter Michael, der egentlig kommer fra Hamburg, mod Ungarn, hvor de vil holde ferie hos vennerne, der hedder familien Angyal. Den desperate Adam, der grebet in flagranti delicti har erkendt, at Evelyn er hans livs kærlighed, følger efter i sin gamle Wartburg, årgang 1961, kaldet Heinrich.

Med sig tager han Evelyns smykkeskrin og hendes skildpadde Elfriede, kaldet Elfi. Undervejs møder han på en rasteplads Katja, som har været druknedøden nær i et forsøg på at flygte over Donau. Adam smugler hende med til Ungarn i bagagerummet.

Evelyn indleder et forhold til Michael, Adam kan ikke helt holde fingrene fra mutter Angyal, grænserne åbnes fra Ungarn til Østrig, det verdenspolitiske skred snor sig ind i det private. Til sidst flygter Adam og Evelyn sammen til Bayern, hvor hun opdager, hun er gravid (med Adam eller Michael?), men alligevel begynder at studere kunsthistorie, som hun altid har drømt om, mens Adams fremtidsperspektiver står en anelse mere grumsede.

Grotesk humor

Det er rigtig sjovt. Som når Adam ved synet af Michaels vesttyske bil ikke kan komme i tanker om nogen tysk by, der begynder med HH. Eller som da Adam og Evelyn finder en Bibel i skuffen på hotelværelset og begynder at læse om skabelsesberetningen. Eller da tante Gisela i detaljer forklarer Evelyn om opvaskemaskinens velsignelser.

Den groteske humor kulminerer i en nærmest beckett'sk dialog i scenen, hvor en vesttysk embedsmand forhører Evelyn om parrets bevæggrunde for at flygte til Vesttyskland og finder det stærkt suspekt, at Adam kun er hoppet af for Evelyns skyld. Hvorfor er han ikke partout hoppet på vestvognen med samlede ben og romsmag?

Her bliver det også dødsens alvor. For det bliver klart, hvor hovedkulds og planløst flugten fra øst i mange tilfælde var. Katja fortæller Adam, at ungarerne har åbnet grænsen. "Et par hundrede mennesker løb og løb, og væk var de." Og Adam græmmer sig over, at han blot er stukket af og ikke er blevet hjemme og har kæmpet mod systemet sådan som 'de virkelige helte', som onkel Eberhard kalder dem.

Adams fremtid tegner så lys som udsigten til fnat eller fodvorter: Leder af et sykursus for husmødre eller flaskedreng i et supermarked. For i Vest har de ingen sans for skræddersyet tøj mere. "Alt for meget, siger han, for mange ord, for mange kjoler, for mange bukser, for meget chokolade, for mange biler, i stedet for at være glad for, at der er endelig er alt, siger han: For meget, for meget, for meget inflation, som begraver alting, de egentlige ting, de rigtige ting," siger Evelyn til Katja om den før så tilfredse Adams sindstilstand.

Suverænt eller banalt

Süddeutsche Zeitungs anmelder Ijoma Mangold er begejstret for romanen: "Ingo Schulze, denne store fortæller om mentalitetsforandringen efter 1989, fortæller i sin nye roman om forsøgene på at holde det eget værdisystem intakt. Og selv om man temmelig hurtigt får læst denne let og behageligt fortalte historie, folder der sig en rigdom af temaer og motver ud," skriver hun.

Derimod efterlader bogen Christoph Schröder fra taz med en "tom følelse". Da alle de eksistentielle spørgsmål bliver behandlet i dialogform, ender bogen efter Schröders mening i banalitet. Især finder Schröder, at Evelyn i sin leflen for konsumsamfundet ender med at fremstå usympatisk.

Die Zeits anmelder Hubert Winkel siger på sin side om Schulze: "Han løsner det politiske korset, som vores sene iagttagelse tvinger sig ned i og gør en menneskelig substans synlig: En stræben efter integritet og lykke under modbydelige omstændigheder," skriver Winkel. Og fortsætter: "Men han har den nødvendige takt til ikke at berøve os frihedens illusion. Denne takt, en stilistisk og en moralsk, viser sig derved, at han ikke selv kolporterer meninger; hverken gennem en fortæller eller gennem personerne selv," roser Winkel. Samtidig med, at han fremhæver historiens lethed og erotiske brændbarhed, har han også øje for den alt andet end lykkelige slutning: "Mens en ny verden vågner for Evelyn, går en verden under for Adam. Med denne sørgmodighed slutter romanen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu