Læsetid: 5 min.

Ringens herrer på Holmen

Det Kongelige Teater banker for alvor på døren til operahusenes Champions League. Det kan ses af de fire Richard Wagner Ring-operaer som nu kan opleves på dvd
Wagners Nibelungens Rings mammutopera. Her -Rhinguldet- i form af mand i Rhinen/akvarium.

Wagners Nibelungens Rings mammutopera. Her -Rhinguldet- i form af mand i Rhinen/akvarium.

Martin Mydtskov Rønne

14. august 2008

For ikke så mange år siden fremstod Det Kgl. Teater som et torneroseslot i mediemæssig forstand. Sådan forholder det sig ikke længere. Man er vågnet op, og 'man' er især den unge dynamiske operaledelse.

Inden for et års tid er der udgivet tre bemærkelsesværdige operaproduktioner på dvd: Carl Nielsens Maskarade, Georg Friedrich Händels Julius Cæsar med superstjernen Andreas Scholl og Richard Wagners 15 timer lange mammutdrama, Nibelungens ring.

En tidligere musikanmelder ved nærværende avis hånede med slet skjult fryd Det Kgl. Teater, da Den Jyske Opera i begyndelsen af 1980'erne udrettede det som man for længst burde have gjort i København, nemlig en samlet opførelse af Wagners Ring.

Årsagen til denne undladelsessynd var ifølge HansGeorg Lenz, at ledelsen på Kgs. Nytorv i årevis havde indtaget en fuldstændig uacceptabel hvilestilling.

Tiderne er skiftet. Hvilestilling er ikke just ordet, der falder i munden, når man taler om operachef Kasper Bech Holten, og det bekræftes til fulde af hans iscenesættelse af The Copenhagen Ring, som produktionen er blevet døbt i anledning af dvd-udgivelsen.

Billederne

Holten og hans team har skabt et koncept, hvor de fire musikdramaer gennemløber det 20. århundrede, genoplivet som en familiesaga af en central hovedperson, valkyrien Brynhilde.

Det er et intelligent og billedrigt bud på en fortolkning. Produktionens styrker og svagheder bliver langt tydeligere på dvd end i teatret, og det skal præciseres, at den ansvarlige for billedredigeringen ikke er Holten selv, men derimod produktionsselskabet Cubus' stab.

Forestillingerne er optaget af otte kameraer placeret rundt omkring de agerende, og disse udvidede synsvinkler har fristet til en til tider umanerlig hurtig billedmontage. Der er fart over feltet hos Holten, men man bliver nu lidt træt af, at der så ofte zoomes ind på cigaretter, der skal tændes, sprutflasker, der skal tømmes og fotos, der skal tages til scrapbogen.

I lange stræk fungerer imidlertid billedsiden særdeles godt, man bliver fanget ind af det fornemme karakterspil, det er lykkedes Holten at trylle frem hos sine sangere.

En af de bedste er Johan Reuter i Rhinguldet, en pragtfuldt syngende ung Wotan med et rigt facetteret mimisk spil fra det passivt godmodige til det djævelsk kyniske.

Produktionens sceniske scoop står sig også godt på skærmen, f.eks. rhinguldet som en ung nøgen mand i et akvarium, Alberichs forvandlingsnumre under dølgehjelmen, amputeringen af hans arm, afrivningen af Brynhildes vinger, kælderscenen, hvor Siegfried smeder sværdet Notung i røg og damp og drejescenens magi på toppen af valkyrieklippen.

Sangerne en fornøjelse

Der medvirker 38 solister i dette Ring-projekt, og de fleste er hentet fra operaens eget ensemble.

Det er i sig selv imponerende. Men når det drejer sig om en Decca-udgivelse til det internationale marked, må man forlange optimal vokalkvalitet over hele linjen, og det lever den danske version ikke helt op til. Et af tilfældene er Peter Klaveness, Hagen i Ragnarok. Det er et skummelt basparti, og hos Holten fremstår han som en fascistoid albino i en ikke fjern krigstid på Balkan, oplagt kandidat til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Klaveness spiller fremragende et sjældent dumt svin, men han synger uegalt, klangløst og til tider katastrofalt uskønt. Hvorfor i alverden skal Wagner synges grimmere end Verdi? Dværgen Mime spilles på tilsvarende måde glimrende af Bengt-Ola Morgny, og også han gør en dyd ud af sine begrænsede stemmeressourcer, hvilket aldrig har været noget særsyn med Wagner-sangere.

Men selv når der synges kompetent, er det ikke altid helt tilfredsstillende. Iréne Theorin er den gennemgående Brynhilde, hendes stemmebånd skal holde til lidt af hvert, og det gør de. Theorins sopran kan sejle gennem orkesterhavets brådsøer og dæmpe sig til næsten uhørlige krusninger, men Brynhildes finest hours kalder på en mere karakterfuld deklamation og nuanceret frasering med en deraf følgende rigere klangvariation.

Hvorimod heltetenoren Stig Fogh Andersen som både Siegmund og Siegfried er en udelt fornøjelse at lytte til, herligt fri for bombastisk brølen og positur, men med utvungen højde og smuk lyrisk klang.

Kasper Bech Holten har også haft held med at skabe liv i scener, der sædvanligvis kan friste det mindre motiverede publikum til at falde i søvn.

I begyndelsen af 2. akt af Valkyrien rulles der op for en langstrakt scene i ægteskabet Fricka/Wotan.

James Johnson er måske ikke på højde med sit vanlige niveau, men selv på 90 procent synger og agerer han med respektindgydende autoritet, efterhånden olmt resignerende på hustruens vedholdende angreb som moralens vogter.

En magtsyg koncerndirektør, kontraktbryder, horebuk og alkoholiseret tøffelhelt. Randi Stene er flot at skue som forsømt Holte-frue, hun synger ægtemanden så at sige ned under bordet, bidsk og polemisk: nok er nok.

Orkestret er formidabelt

Det Kgl. Kapel er et erfarent Wagner-orkester, men musikerne burde for så vidt være novicer, når det gælder Ringen, som ikke har været på repertoiret i et århundrede. Sådan lyder det ikke. Det er med orkestret Wagner fortolker tankerne og følelserne i den store fortælling.

Det sker i den symfoniske behandling af en alenlang række motiver, som knytter sig til personer, genstande eller begreber. Det er vigtigt at musikerne har en vis forståelse for sammenhængen i dette enorme puslespil, og den kan og bør da også bibringes af kapelmesteren.

Michael Schønwandt yder en formidabel indsats i dette arbejde, partiturerne ligger ham i blodet, og resultatet er intet mindre end beundringsværdigt.

DR's mest erfarne musikteknikere har ansvaret for optagelsen, og i kraft af et beskedent tilsat elektronisk klangrum står orkesterspillet gennemgående med præsens, dybde og detaljerigdom. Schønwandts Ring er først og fremmest klangskøn og ofte kammermusikalsk. Den mangler undertiden, som f.eks. i hævntrioen fra Ragnarok, en mere sjælsrystende dimension, men lad nu dette og alle andre forbehold fare.

Med The Copenhagen Ring banker Det Kongelige Teater for alvor på døren til operahusenes Champions League. Tornerosesøvnen er endegyldigt en saga blot.

Richard Wagner: Nibelungens ring. Rhinguldet. Valkyrien. Siegfried. Ragnarok. Den Kongelige Opera. Det Kongelige KapelDirigent: Michael SchønwandtIscenesættelse: Kasper Bech Holten. Optaget under den samlede opførelse i maj 2006. Spilletid: 920 min. inkl. bonus feature. Videoproduktion: Cubus Film & TV. Lydproduktion: DRsyv dvd'er. Decca 074 3264

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer