Læsetid: 6 min.

Sange, vi plejede at synge - dengang vi altså sang

Vor anmelder henfalder til tårevædede betragtninger over den tabte fællessang - og ditto fællesmængde - under afspilningen af nye cd'er fra De Glade Sømænd og veteranen Peter Abrahamsen, der tilmed fejrer 50 års jubilæum
Der er noget beroligende og behageligt ved lyden af Abrahamsens slidte organ, der giver mindelser om en svunden tid med gårdsangere og - nå ja - fællessang. Fra venstre: Ole Bendix, Leif Ernstsen, Peter Abrahamsen.

Der er noget beroligende og behageligt ved lyden af Abrahamsens slidte organ, der giver mindelser om en svunden tid med gårdsangere og - nå ja - fællessang. Fra venstre: Ole Bendix, Leif Ernstsen, Peter Abrahamsen.

Claus Bech Andersen

4. august 2008

For nylig havde jeg den fornøjelse at tilbringe et par dage på højskole. I embeds medfør, men det gjorde nu ikke fornøjelsen mindre. For mig udgør de fleste af de højskoler, jeg har besøgt, en helle midt i det daglige ræs. Et kort øjeblik oplever jeg at have tid nok, og da skolerne sjældent ligger klods op og ned ad noget decideret grimt, giver opholdene (de relativt få, men alligevel) også mulighed for spadsereture ud i landet, som søreme ligger der endnu. Og smukt er det sgu.

Jeg holder også meget af rutinerne på de steder der, og så er det selvfølgelig skønt at få maden serveret tre gange om dagen, doven skid som man er. Men det bedste er fællessangen - som jeg tidligere har været inde på, var og blev mit yndlingsfag i skolen den såkaldte morgensang (indtil den blev afskaffet) og når jeg en sjælden gang vover mig ind i en kirke (altid noget med dåb, bryllup eller begravelse, som de fleste hedninger holder fast i at afholde i kirkerummet), er det afsyngningen af salmerne, der giver mig kicket.

Men det er en svindende fællesmængde, vi taler om her. Det, jeg nok stadig tør kalde Den danske Sang i al sin vælde. For selv om der i stor stil stadig skrives massevis af tekster på muddersmålet, ved jeg ikke rigtig, hvor mange af dem de fleste af os sådan lige ville kunne kaste os ud i og give til bedste.

Nu da jeg havde den ny udgave af Højskolesangbogen ved hånden, kunne jeg notere mig, at Tim Christensens "Right Next to the Right One" var fundet værdig til optagelse. Og ud fra mottoet 'forny dig eller dø' er det vel acceptabelt nok; jeg vil bare hellere synge (og høre) f.eks. "Danmark, nu blunder den lyse nat". Men en snak med et par af eleverne fik mig til at indse, at denne underskønne sang grundlæggende var "noget gammelt lort". Sådan har jeg også selv været, men ikke desto mindre synes jeg sgu, det er lidt synd, at vi ikke har en hundrede sange, vi kan blive enige om at kunne - og gide - synge. Udenad, dammit. Tilgiv mig, men altså - det er godt for sjælen (hvis De har en sådan!).

Sømænd, piger og druk

Mine forældres generation kunne et utal af sange. Jo, de var blevet tvunget til at lære salmevers udenad i deres skoletid (hvad vi børn ofte fik at vide), men som krigsbørn havde mange af de smukt hengivne Danmarkssange, som langsomt forsvinder i glemmebogen, en ganske særlig betydning for dem.

Ikke for det - jeg vil ikke sidde her og overromantisere vor nationale arv, karakter eller noget som helst andet. Jeg vil bare på den anden side heller ikke underspille dens betydning eller kvaliteter. Og der skal selvfølgelig også være plads til hvasse penne som bl.a. C.V., Sebastian og Steffen Brandt, hos hvem det moderne er en selvfølge - på samme måde som komponisterne Kai Normann Andersen, Sven Gyldmark, Niels Clemmensen og Aage Stentoft, nationalkoryfæerne Anne Linnet, Kim Larsen og John Mogensen skal være yderst velkomne - ja, og mange, mange andre, hvoraf flere måske kun har ydet et enkelt bidrag til skatten, my prezzzious.

Min påstand er som altid, at vi trods vor lidenhed har været velsignet med utrolig mange gode melodimagere (og ditto tekstforfattere; ingen nævnt, ingen glemt) og jeg gad godt sætte mig ned med nogle kompetente mennesker og lave den definitive sangbog. Men ville den blive brugt? Se, det er 10.000 kroners spørgsmålet. Det er så meget nemmere, at lade musikindustrien stå for sangen, det billige skidt. Jeg vil bare lige sige, at man ikke skal længere væk end til Sverige for at møde en anderledes levende fællessangtradition. Og vil vi virkelig have det siddende på os? (Det vil vi sikkert; der er jo bajere, der skal drikkes).

Nå, disse tanker (og andre) meldte sig i forbindelse med et par uforpligtende, men ikke desto mindre substantielle cd-udgivelser, vi har hygget os med i sommervarmen. Den ene kommer fra det ni mand høje orkester, De Glade Sømænd, hvis skive selvfølgelig hedder Søforklaringer. Seksten sange om sømænd, piger, druk, piger, sømænd, druk, flere piger, selvfedme, grønlænderdruk og bondeanger. Alle sangene stammer fra førnævnte fællesmængde, de ni glade ungersvende har ikke selv forsøgt at forny traditionen, men går i stedet til den med guitar, banjo, bas, trækharmonika, violin, vaskebræt og stiverstok. Samt selvfølgelig sang - solo og i kor - i stride mængder.

Humøret er både højt og vådt, og man skal den ondelyneme være noget af en stivstikker, hvis ikke man bliver i eminent humør af de råswingende og højenergiske versioner af sømandsklassikere som "Alle sømænd er glade for piger", "Solskin om bord", "Fra Halifax til Spanien", "Mandalay" og "Nu går våren gennem Nyhavn", der diverteres med her. Okay, jeg har snydt lidt, idet jeg har oplevet sømændene i levende live og på slap line og det, mine damer herrer, er en overvældende og livsbekræftende oplevelse. I flydende form, tilmed. Så pladen her er en god souvenir og fungerer glimrende som opvarmning til næste gang disse ni fuldbefarne sømænd kommer til byen igen og sætter hele lortet på den anden ende.

Laidback og uforceret

Peter Abrahamsen kunne sikkert få sig en fin jam session med de ovennævnte herrer, thi han har i sin 50-årige karriere været inde og røre ved allehånde visetraditioner - men især de nordiske og den amerikanske. Og der er også blevet plads til adskillige sømandssange hos Abrahamsen, der kunne fejre sine 50 år i showbiz i juni med en stor koncert og cd-udgivelsen Bagved bjerget - bagved stjernerne i selskab med sit fine orkester, Bell Pepper Boys, hvori trækharmonikaen (fremragende trakteret af Leif Ernstsen) i øvrigt også spiller en fremtrædende rolle. Svært at forstå, at Abrahamsen pladedebuterede helt tilbage i juni 1958 (!) som et datidigt bud på en dansk rocksanger - selv om jeg nu synes, det lyder mere som skiffle, dét, jeg har hørt af hans tidlige ting. Og med et repertoire hentet fra den brede amerikanske folkesang virker skiffle som et naturligt afsæt for en karriere, der har været helliget folkemusikken i bredest tænkelige forstand. Og så har han siddet på begge sider af skrivebordet, tilmed, idet Abrahamsen i lange perioder har bestyret Gyldendals pladeselskab Exlibris - og som sådan er ansvarlig for bl.a. Svantes viser samt så mange visesangsudgivelser, at det er latterligt.

Derudover har han arbejdet for DR, udgivet kogebøger om hans højt elskede cajun-køkken samt skrevet en række erindringsglimt under den geniale titel Lidt sur er man vel altid. Men det er nok visesangen, der er hans livs kærlighed og med Bagved bjerget - bagved stjernerne får man 17 eksempler herpå, blødt op med både schlagere og et par amerikanske countrysange - jeg fortrækker dog at høre Abrahamsen synge på dansk, men han er ikke så nøjeregnende med, om en sang er på det ene eller det andet sprog, hvis bare han kan lide den.

Det hele serveres laidback og uforceret og selv om han ikke har så meget vejr tilbage, er der noget beroligende og behageligt ved lyden af Abrahamsens slidte organ, der giver mindelser om en svunden tid med gårdsangere og - nå ja - fællessang.

Vi får "Når lygterne tændes", "Manden på risten" og "Lær mig nattens stjerne" (med ny melodi af solisten selv) samt yderligere 14 eksempler på sange, alle stort set kan lære at spille og synge; selv om det nok kræver mange års træning at få det til at lyde lige så ubesværet som her. En fin jubilæumsudgivelse og et forsinket tillykke herfra til jubilaren. Vi kipper med flaget, for nu går blæsten over landet.

De Glade Sømænd: Søforklaringer (My Way Music)

Peter Abrahamsen & Bell Pepper Boys: Bagved bjerget - bagved stjernerne (Abra Cadabra/ Exlibris Musik)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu