Læsetid: 4 min.

Sex, løgn og storpolitik

Historie. Historierne om Henrik VIII er mange og kulørte og af den slags, som underholdende film og tv-serier laves af, senest 'Den anden søster' og 'The Tudors'
Historierne om Henrik VIII er mange og kulørte og af den slags, som underholdende film og tv-serier laves af, senest 'Den anden søster' og 'The Tudors'
22. august 2008

Det kan ikke have været kedeligt at leve ved Henrik VIII's hof - og heller ikke ufarligt. Den engelske konge, der som blot 17-årig besteg tronen i 1509, da hans storebror døde, var omgivet med magtbegærlige rænkesmede, og han var selv en ambitiøs, forfængelig liderbuks, der i jagten på en mandlig arving arbejdede sig gennem stort set alle hoffets kvinder og seks koner, inden han døde som 56-årig i 1547.

Historierne om Henrik Tudor er mange og farverige og har gennem efterhånden mange år været populært dramatisk materiale for masser af film og tv, der gerne vil svælge i al den sex, løgn og storpolitik, som tiden og hoffet var fuld af. Man forstår i hvert fald, hvorfor manuskriptforfatteren Peter Morgan, der er kendt for vittige, politisk ladede film som The Deal, The Queen og den kommende Frost/Nixon, har været så optaget af forholdet mellem Henrik VIII og diplomaten og politikeren Thomas Boleyns to døtre, Mary og Anne, at han har skrevet en film om det, baseret på en bog af Philippa Gregory.

En søn, en søn...

I Den anden søster, der er instrueret af tv-manden Justin Chadwin, er Henrik (Eric Bana) blevet træt af sin kone, dronning Katherine, fordi hun ikke formår at føde ham en søn. Han tiltrækkes af søstrene Anne (Natalie Portman) og Mary Boleyn (Scarlett Johansson), der på foranledning af deres ambitiøse far, Thomas Boleyn (Mark Rylance), introduceres ved hoffet i håbet om, at kongen kaster sin kærlighed på dem.

Politiske manøvrer

På Henrik VIII's tid handlede alt om positionering i forhold til magtens centrum, altså kongen, og unge, smukke kvinder var i høj grad et instrument, man kunne bruge til at sikre sig den pigeglade monarks velvilje. Man solgte så at sige sine døtre, selv de gifte af slagsen, for adgang til de penge og den magt, som stillingen som en af kongens betroede medarbejdere førte med sig. Omvendt kunne det være farligt at sige nej til kongen, der ingen kvaler havde med at skaffe sig af med personer, som stod i vejen for hans fornøjelse og ambitionen om at få den søn, en arving, som var så vigtig for ham.

Kvinderne selv havde ikke meget andet end deres udseende at spille det komplicerede spil med, og Anne Boleyn viser sig at være bedre til det end sin søster, der nok bliver gravid med kongen, men også hurtigt mister hans gunst. Anne holder kongen hen med løfter om at give sig hi hans vold og udvirker endog, at han undsiger den magtfulde katolske kirke - det er den engelske statskirkes fødsel - og lader sig skille fra Katherine for at blive gift med Anne i stedet.

Det er de politiske manøvrer, korridorsnakken og forræderierne, som interesserer Peter Morgan mest - og som byder på filmens bedste øjeblikke - hvilket vel er grunden til, at de dele af Den anden søster, der går tæt på forholdet mellem Henrik og henholdsvis Mary og Anne, virker uudforskede og en smule anæmiske.

Portman, der også har fået den saftigste rolle, slipper bedre fra sin præstation end Johansson, som heller ikke har meget at arbejde med - Mary er sød og anstændig, mens Anne er udfordrende og spændende. Banas Henrik VIII er måske nok mere nuanceret og sammensat end tidligere set på film, men han er paradoksalt nok ikke den fascinerende skikkelse, man forventer efter at have læst om kongen.

Dybt underholdende

Så er der noget mere saft og kraft i den britisk-amerikanske tv-serie The Tudors, der nu i to sæsoner har begejstret tv-seere og anmeldere på begge sider af Atlanten, og som bliver sendt på DR til næste år. Bag serien står Michael Hirst, der også har skrevet manuskriptet til Shekhar Kapurs to film om en af Henrik Tudors efterfølgere, nemlig Elizabeth I.

Hirst fokuserer på Henrik VIII's første år som regent og tager sig virkelig tid til at folde historien, personer og begivenheder ud. I Jonathan Rhys-Meyers' skikkelse er kongen en flot, ung mand, der er lige så liderlig, som han angler efter en søn og et eftermæle, der kan overgå selv de største af hans forfædres.

Omkring sig har han en række mere eller mindre trofaste medarbejdere, bl.a. den fredselskende tænker og dedikerede katolik og forfatter bag Utopia, Thomas More (Jeremy Northam) - og kardinal Wolsey (Sam Neil), der tænker mere på sine egne muligheder for at blive pave end på de bedste politiske alliancer rundt om i et ustabilt Europa.

Begavet underholdning

Hertugen af Buckingham (Steven Waddington) mener, at han er den retmæssige arving til den engelske trone og konspirerer med blandt andre Thomas Boleyn (Nick Dunning), der til gengæld spiller på flere heste i et forsøg på at fremme sine egne og sine døtres muligheder ved hoffet.

Det er kulørt, begavet og dybt underholdende - og jeg vil ikke forholde mig til hverken tv-seriens eller filmens historiske akkuratesse - og man kan kun glæde sig, til The Tudors når de danske tv-skærme. Indtil da må man nøjes med Den anden søster, som da bestemt heller ikke er kedelig.

Den anden søster. Instruktion: Justin Chadwin. Manuskript: Peter Morgan. Engelsk-amerikansk (15 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu