Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

To skal der til...

- i hvert fald, når vi taler duoer. Og det gør vi i vid udstrækning her - fra vor egne debutanter Trolle// Siebenhaar til internationale koryfæer som She & Him og den forrykt gode match kendt som Isobel Campbell og gravrøsten Mark Lanegan
Kultur
9. august 2008

Der skal to til en tango. Også parforholdet står i totallets navn. Sådan da. For som den amerikanske forfatter James Thurber (som for resten er vildt underkendt; det må være fordi han er virkelig sjov - litteraturhistorien har ikke altid udpræget humoristisk sans) hævder, er der jo altid den Evige Trekant - Manden, Kvinden og Hunden. Sidstnævnte kan efter behag udskiftes med: Bilen. Svigermekanikken. Jobbet. Elskeren. Fodbolden. Børnene. Remoten. Etc. Thurber har fat i den tunge ende - det er ikke yin og yang det hele. Men det er det selvfølgelig også. Også når snakken falder på duoer, der som bekendt kan antage mange former; som min barndoms elskede Nancy & Lee. Der var der fuld tryk på Østrogen vs. Testosteron. Så var der amerikanske Suicide, der nærmest opfandt konstellationen Maskinmester vs. Frontmand. Noget, som i især 1990'erne blev til: Frontkvinde. Thi efterhånden som maskinparken blev både prisbillig og til at styre/overskue for en enkelt person, var der mange, der så det som chancen for endelig at slippe af med ethvert orkesters kors: Rytmegruppen! Nå, spøg til side og hofter fat.

Parterapi

Et spritnyt dansk bidrag til genren mand-bag-maskinerne og kvinde-ved-mikrofonen kalder sig bare Trolle// Siebenhaar - som i hhv. Ane og Pato. De har med et vittigt blik for duoens karakter af ægteskab valgt at kalde deres flotte debutalbum for Couple Therapy, og jeg skal love for, at der bliver delt parterapi ud, så det hugger. Da begge parter i det daglige har lynende travlt - som Pato udsendte Siebenhaar et flot soloalbum for et par år siden, og han er desuden efterspurgt som producer og DJ, mens Ane Trolle allerede har modtaget en Steppeulv som Årets Vokalist for sine indsatser hos bl.a. Ja Confetti, Trentemøller og Peder - er pladens 11 numre blevet indspillet ved hver en given lejlighed, hvor parterne lige havde lidt tid tilovers. Musikken er mestendels blevet til på Siebenhaars laptop, og vokalerne er overvejende indspillet hjemme i Trolles dagligstue, men lyden er stadig i top. Arbejdsdelingen er klar - Trolle synger og skriver tekster, mens Siebenhaar står for alt det musikalske (med hjælp fra et par venner her og der) og resultatet er både lytteværdigt og drønhyggeligt, uden på nogen måde at være revolutionerende. Pletvis kommer jeg til at tænke på amerikanske navne som N.E.R.D., Pharrell og Kelis, hele det minimalistiske slæng dér, men her findes også inspiration fra genrer som reggae, triphop og dub, så der skulle være noget for enhver smag. Behageligt uden at være behagesygt er det en helt igennem holdbar skive, dette skægge par lægger ud med. Vi hører gerne mere fra den kant, det er sikkert.

Skønheden og udyret

"It takes two", sang Marvin Gaye og Kim Weston på Tamla Motown-klassikeren af samme navn - kun for triumferende at konkludere "me and you!" Nå, der var mange me'er og you'er i Gayes karriere - mest prægnant måske i samklang med den alt for tidligt afdøde Tammi Terrell, men også Mary Wells og Diana Ross var gode sparringspartnere for denne, den måske bedste af ALLE sangere. Hm. Jo vist. Men to tager det, som man kan høre på debutskiven fra She & Him, der meget optimistisk er blevet døbt Volume One. She er i denne sammenhæng skue-spillerinden Zooey Deschanel og Him, det er den gode M. Ward, der som sådan har udsendt et par udmærkede sanger-sangskriver skiver. Men det er nu Deschanel, der står i centrum her; skuespillerinde i det daglige mødtes hun med Ward, da de skulle indspille en sang til en film, og ved den lejlighed afslørede hun, at hun havde skrevet en ordentlig røvfuld sange. Ward hørte dem, faldt for dem, og ni af dem har nu fundet vej til Volume One, suppleret med to coverversioner (The Miracles' udødelige "You Really Got a Hold on Me" og The Beatles' "I Should Have Known Better"), produceret og arrangeret af Ward og foredraget til ug af Deschanel. Pladen har på den ene side noget behageligt kammerpoppet over sig, på den anden trækkes der tråde tilbage til pigegruppernes storhedstid, dvs. årene 1958-1965. Den slags plejer nok at kunne gøre undertegnede lettere fugtig i trussen, og jeg er da også faldet for skiven her, selvom den næppe vil tvinge musikken som sådan mod nye horisonter. Men som god, begavet han/hun-pop i sommervarmen er den eminent, og jeg ser i hvert fald frem til Volume Two i denne serie.

Skønheden & Udyret

Så kommer vi til den famøse rosin i pølsens mindst lige så famøse ende - Sunday at Devil Dirt, det andet album fra den guddommelige konstellation af eks-Belle & Sebastian-medlemmet Isobel Campbell (der stort set skriver alle sangene - og så er hun hvad der i kodesprog kaldes "ekstremt spiselig"; regn De lige dén ud, lille De!) og manden med den mest rustne baryton på denne side af afdøde Johnny Cash, den forrygende Mark Lanegan. Han har en stribe anbefalelsesværdige soloskiver bag sig samt ikke mindst en glorværdig fortid i det fornemme Seattle-band Screaming Trees. Men det er nu, som om Campbells sange får ham til at yde sit ypperste. Modsat forgængeren, hvor der virkelig var tale om duetter fra start til slut, dominerer Lanegan den vokale front her - og det gør han upåklageligt. Når Campbell så indimellem giver sit besyv med - hun synger med den mest dragende og underspillede stemme, kun få millimeter fra en hvisken - kommer ståpelsen godt nok på overarbejde.

Vi har haft den på repeat i bilen hele sommeren, fruen har virkelig taget Lanegan til sig, og jeg ville bare ønske, jeg kunne tage Campbell til mig. Helt, helt ind til mig. Nå, fraset dette distraherende element er pladen gennemsyret af en dragende og intens atmosfære, fatal og forlokkende, og de to undergrundsstjerner her giver den som Skønheden & Udyret i stor, stor stil. Det er de amerikanske urgenrer - folk, blues, rock og Lee Hazlewood i lårtykke stråler - der dominerer foretagendet her og tak for det. Pladen oser af stemning, gode sange, begavede arrangementer, foruroligende tekster, råstyrke, florlet poesi, flot produktion, sensualitet, store (og små) stemmer samt ikke mindst død og ulykker, så kom ikke her. Det er saten-edeme lige til at blive religiøs af.

Trolle//Siebenhaar: Couple Therapy (Art People) Udkommer mandag She & Him: Volume 1 (Double Six/Domino/A:larm) Er udkommet Isobel Campbell & Mark Lanegan: Sunday at Devil Dirt (V2/Bonnier-Amigo) Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her