Alt er som bekendt relativt, men den jødisk-amerikanske komiker Adam Sandler rykker flere modenhedsklasser op i rollen som flamboyante israelske eliteagent og (lady)killer Zohan Dvir i Dennis Dugans komedie Zohan.
Den mellemøstlige voldsspiral er begyndt at hænge Zohan ud af halsen. I en morsom tidlig briefingscene forudser en israelsk antiterrormand omfattende civile tab, mens han sender bedende blikke mod den udbrændte Zohan, som så selvfølgelig modstræbende siger ja til at tjene sit land endnu engang.
Ujævn komedie
Men kort herefter fingerer Zohan sin egen død og flygter fra Israel og sin egen Rambo-myte.
I New York forfølger han sin lidet maskuline drøm at blive hårstylist, men da Zohan (hår)modemæssigt hænger håbløst fast i 1980'erne, må han tage til takke med et ydmygt job på en mindre salon drevet af en dejlig palæstinensisk kvinde. Kunne dette mon være begyndelsen på et smukt forhold?
Zohan er unægtelig en noget ujævn komediefilm: Lidt flere virkelig inspirerede gags og lidt færre af de latrinære havde været ønskeligt, men Sandler og Co. scorer point på deres sympatiske og oprigtige 'tag-jer-nu-sammen'-appel til begge parter.
En overpisset olivengren med lidt lort på spidsen er til syvende og sidst stadig en olivengren.
Zohan. Instruktion: Dennis Dugan. Manuskript: Adam Sandler, Robert Smigel og Judd Apatow. Amerikansk (Metropol, Palads og CinemaxX i København samt 27 biografer i provinsen).
