Læsetid: 3 min.

Folkelig - eller bare kedelig?

Folketeatret.dk er Danmarks største teater. Men det kniber med repertoirevisionerne og publikumsrespekten
27. september 2008

Det er ikke særligt mundret at sige 'Folketeatret.dk'. Så de fleste siger stadig 'Det Danske Teater'. Teatrets mission er fortsat at sende teaterforestillinger rundt i hele Danmark, nu hvor Det Danske Teater er fusioneret med Folketeatret i Nørregade. Og teaterforeningerne flår forestillingerne væk; sidste sæson købte hele 230.000 teatergængere landet over en billet. Sådan set er Folketeatret.dk en succes.

Alligevel halter det for Folketeatret.dk. Denne sæsons åbning har præsenteret tre forestillinger, der alle afslører teatrets problem med at finde en profil.

Teaterchef Waage Sandø fremhæver selv sit repertoires mangfoldighed i sit sæsonprogram. Men han har tydeligvis svært ved at ramme et 'folkeligt teater' i 2008.

Op på motorcyklen

Se nu Trold tæmmes. En modernisering af Shakespeares noget mandsforherligende kønsrollekomedie, veloplagt oversat af Johannes Møllehave og iscenesat af Waage Sandø selv. På plakaterne kører Maibritt Saerens forrest på motorcyklen, mens Tom Jensen sidder bagpå med et selvsikkert smil. Og jo, de to hovedrolleindehavere får faktisk interessante karakterer ud af deres spil.

Men resten af forestillingen? Gys for en stilstand og stilclash. Nina Schiøttz' scenografi er omtrent så dynamisk som en turnéforestilling i 1980'erne. Kostumerne er hårdtpumpede på kanten af det komiske; hele to brudekjoler bliver det til, selvom én ville have været rigeligt. Og musikgruppen Baal spiller tunge akkorder i orkestergraven, mens Bjørn Fjæstad synger popsange om "Gi' mig en chance mer'", udklædt som trans med langhårsparyk. "Er der nogen, der skal ha' bank," spørger Ole Thestrup med Superman-trøje. Det er der tydeligvis - og det er ikke skuespillerne.

Næste premiere var En sælgers Død. Det virkede umiddelbart som en spændende idé, sådan at modstille Arthur Millers efterkrigstekst med en tolkning af den unge instruktør Frederik Arntzen Neergaard. Men ak. I forestillingen virker stykket bedaget, også selv om programmet annoncerer med kategorien 'verdensklassiker'. På Folketeatret.dk afsløres bare en forudsigelig, småborgerlig historie om en families sammenbrud, spækket med amerikanske referencer, som tiden er løbet fra. Her er ingen 'frit efter'-iscenesættelse, som kunne bringe stykkets tragedie frem i lyset, men kun Pia Jondals hændervridende hustru, der fortvivler, uden at nogen får våde øjne af den grund. Og så den gashane... Suk, hvor tager det tid. Desuden kan resten af ensemblet ikke leve op til Søren Spannings niveau. Spanning er fantastisk som sælgeren - rollen virker bare, som om den strammer. Hans mandlige medspillere må nøjes med kostumer, der strammer.

Styr stewardessen

Så er det sjovere at se Boeing Boeing. Rigtigt sjovt, faktisk. Men kun, hvis man har lyst til at grine af det rene ingenting. Stykket er en fransk farce fra 1962 - en tid, hvor forlovelse og bryllup var det højeste mål i en kvindes liv, og den største skræk i en mands. Jesper Kjær har oversat, så replikkerne suser ud ad startbanerne, og Lars Knutzon har gravet guld ud af dette nonsens og skabt latterskrigende stewardessescener. Men det kan være meget at skulle grine i over to timer uden grund. Også selv om man er i kvalificeret selskab med Henrik Koefoeds uimodståelige fra-landet-mand, hvis krop sender komikken helt op på bagerste række - og Bente Eskesens groteske husbestyrerinde, der fører trutmundsgalskaben helt ud i det absurde. Dette er komedie! Men det er ikke tekst til tiden.

Noget må altså gøres, hvis Folketeatret.dk ikke blot skal blive et gymnasielærerteater eller et pensionistteater. Noget må ændres, hvis Folketeatret.dk skal generobre sin plads i det øvrige teaterlandskab - og hvis teatret skal holde sin publikumsandel. Noget må afklares, hvis 'mangfoldighed' ikke bare skal fungere som undskyldning for kunstneriske kvalitetsudsving. Som Henrik Koefoeds replik lyder i Boeing Boeing: 'Det er ikke umuligt'. Nej. Men det kræver teatervision og publikumsrespekt, der ikke i øjeblikket er mærkbar på Folketeatret.dk.

Trold tæmmes. Frit efter Shakespeares 'Trold kan tæmmes' (1590-94). Instr.: Waage Sandø. I Nørregade til 18. okt.

En sælgers Død (1949) af Arthur Miller. Instr.: Frederik Arntzen Neergaard. Turné til 26. nov., samt i Nørregade 17. jan.-28. feb.

Boeing Boeing (1962) af Marc Camoletti. Instr.: Lars Knutzon. Turné til 24. nov., samt i Nørregade 19. feb. - 14. mar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu