Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Forestillingen om en bestseller

Uden at der dog er grund til at hviske Peter Høeg, så søger debutanten Torben Guldberg også ligheder mellem kunst og kundskaber - og Schopenhauer, Ole Rømer og Shakespeare er ikke ren staffage, skønt læsningen begynder at minde om en gætteleg omkring side 400
Historien fortæller, hvordan en Hans Bogø fik sat ild til det meste af København, da han ville undersøge sin teori om kærligheden. At den bevæger sig ligesom lyset. Hans Bogø-historien er den, der bedst underbygger romanens titel, 'Teser om eksistensen af kærlighed', men kærlighed er jo en svær en kunstnerisk set. Historien tangerer ren kitsch, da misforståelsen om, hvem Hans Bogø elsker, skal udredes.Arkiv

Historien fortæller, hvordan en Hans Bogø fik sat ild til det meste af København, da han ville undersøge sin teori om kærligheden. At den bevæger sig ligesom lyset. Hans Bogø-historien er den, der bedst underbygger romanens titel, 'Teser om eksistensen af kærlighed', men kærlighed er jo en svær en kunstnerisk set. Historien tangerer ren kitsch, da misforståelsen om, hvem Hans Bogø elsker, skal udredes.Arkiv

Kultur
4. september 2008

Det lyder interessant: Inden debutant og skuespiller Torben Guldbergs roman Teser om eksistensen af kærlighed overhovedet er udkommet i Danmark, er den solgt til syv udenlandske forlag, bl.a. Fischer Verlag i Tyskland, Longanesi i Italien, Cappelen Damm i Norge og Brombergs i Sverige. Det er ny rekord for en dansk debutroman, beretter forlaget stolt. I dag udkommer bogen herhjemme, så nu er der lejlighed til at tale om, hvad der er inden i den mulige salgssucces - og lidt om, hvad det er, der gør, at nogle bøger bare ruller af sted som snebolde.

Teser om eksistensen af kærlighed er - og det tror jeg, er et krav til en megasællert - en tyk roman, godt 400 sider. Allestedsnærværende Martin Glaz Serup sagde engang, at han var kommet frem til, at ideallængden på en roman lå omkring de 130 sider, men her tænkte han vist (heller) ikke på salgstal. Men første tese om salgbare bøger er altså, at der skal noget volumen til. Og så gør det vist heller ikke noget, at genren er 'roman'.

Imellem romanens 'Prolog' og 'Epilog' videregiver en meget gammel mand, der selv har opgivet tanken om et kærlighedsforhold, andre menneskers historier, som alle kan siges at handle om kærlighed, men i lige så høj grad om filosofi, naturvidenskab, historie og politik. Første fortælling 'Partitur til anvendelse i lange krige' foregår i 1500-tallet, hvor romanens fortæller er 500 år. Krigen er Grevens Fejde, som det viser sig blev afgjort af en slags sækkepibemusik, fremført på klagepiber og komponeret af en ulykkelig munk. Musikken paralyserede fjenden af sørgmodighed.

Anden fortælling er fra 1600-tallet og handler om Rembrandt-eleven Gregarius, der latiniserede sit danske navn Gregers Danning. Den historie er svær at få ned, fordi den bliver fortalt af et helt kor af Gregarius' venner, der uden at afbryde hinanden og med nydeligste unaturlige naturlighed får stykket et portræt sammen af den alsidige kunstner, der både kunne være en reinkarnation af Cervantes og Shakespeare. Et lille nysgerrigt barn til at spejle tilhørerens reaktioner, er der minsandten også. Så er vi nået til 1700-tallet, der af fortælleren får denne karakteristik: "- for tre hundrede år siden var der ikke noget, der var bedre end noget andet og ikke ret meget der var godt. Der var ikke noget at lære, for der var intet nyt under solen, kun gammelt ragelse i nye bunker." Så skulle det være på plads.

Hør violinerne!

Historien fortæller, hvordan en Hans Bogø, som først så ud til at kunne løfte arven efter Ole Rømer (der døde i 1710) fik sat ild til det meste af København, da han ville undersøge sin teori om kærligheden. At den bevæger sig ligesom lyset. Hans Bogø-historien er den, der bedst underbygger romanens titel, men kærlighed er jo en svær en, kunstnerisk set. Historien tangerer ren kitsch, da misforståelsen om, hvem Hans Bogø elsker, skal udredes. Men den ældgamle fortæller mærker ikke kvalmen, dette er nemlig afsnittet, hvor han igen kan forelske sig. Hør violinerne!

Nu blev jeg også selv lidt træt af den slaviske gennemgang og er nødt til at springe videre til endnu en tese om, hvad der kræves af en salgssucces. Teser om eksistensen af kærlighed udfolder sig i Europa og en enkelt gang også New York, og virkelige, historiske personer og begivenheder nævnes, som man kan se i de allerede nævnte historier, side om side med de opdigtede. Således er romanen stort anlagt både i forhold til emnekreds og tidsspand, og det kan heller ikke jeg undgå at blive imponeret over. Uden at der dog er grund til at hviske Peter Høeg, Forestilling om det tyvende århundrede og Fortællinger om natten så søger Torben Guldberg også ligheder mellem kunst og kundskaber, og Schopenhauer, Ole Rømer og Shakespeare er ikke ren staffage, skønt læsningen i nærheden af side 400 begynder at minde om en gætteleg: Hvilken historisk begivenhed knytter fortællingen nu an til? Anden tese om storsællerter kunne være, at bogen helst skal favne både historie, religion, kunst og videnskab. Den må meget gerne samle alverdens tanker og rumme svaret på alt.

Af ord er vi kommet

Svar har romanens fortæller. Han har rejst rundt i Danmark og i Europa og samlet historier. Da han slår sig ned i København som 500-årig, er det som en slags forfatterskolerektor. Digtere kommer til ham og får kritik af deres arbejder, hvorefter de retter til og vender tilbage med nye versioner. De fem hovedfortællinger, som romanen rummer, er dels nogle den gamle har hørt på sine rejser og dels nogle, han har modtaget på skrift fra andre. Det betyder, at de er fortalt af forskellige stemmer i forskellige stillejer, men alle har et tydeligt mundtligt præg og alle lyder kloge. 'Mosaik over levet filosofi' fra 1800-tallet er den historie, der er mest vellykket. Den har sin egen tydelige stemme, fortælleren bruger korte, slagkraftige sætninger, og så er den bogstavelig talt skæve præst i det skæve hus med den skæve kone virkelig morsom. Her bliver det også mere klart, hvad det egentlig er Torben Guldberg fremstiller teser om, for det er altså ikke kærlighed. Snarere passion for videnskab og kunst og menneskers drivkraft.

Den gamle fortæller er tilhænger af den mundtlige fortælling, der kan "føre ind til dybe gåder og måske endda øse af visdommens brønd." Moderne er han m.a.o. ikke, og jeg kunne altså ikke mærke den særlige mystik og kraft, som den mundtlige fortælling skulle have. Dertil var der for mange små ting, der distraherede og især kedede mig.

Fortælleren understreger bl.a. sine pointer ved at gå etymologisk til værks, han hænger sig også i hvilke ord mennesker igennem tiden har brugt. Burde renæssancen ikke have heddet genopstandelsen, Europas kristne arv og tro taget i betragtning, spørger han eksempelvis. Den sproglige agtsomhed betyder også, at Guldberg lader sine personer fortælle på et slags gammelt dansk, men det er selvfølgelig svært at gennemføre. Det lyder i hvert fald forkert, når ord som starte (isf. begynde), bundnaiv, et kompliment og sexscene sniger sig ind mellem de sjældne, gamle ord. Men det er småting: hvad der virkelig står i vejen for, at den mundtligt prægede fortælling kan fortrylle tilhøreren er, at fortælleren hele tiden kommenterer sin egen rolle og sin egen måde at fortælle på. Hele tiden bliver man som læser påduttet at lytte, gætte og fylde hullerne i fortællingerne med sine egne drømme, mærke suset og klogskaben fra historierne. Og at fortælleren beklager sig over langsommeligheden og konstruktionerne bliver de jo altså ikke mindre langsommelige og konstruerede af. Kedelige referater er og bliver også kedelige referater, hvor meget referanten så end undskylder og nævner det.

Og her kommer så sidste tese om potentielle storsælgere: Anmeldere nedrakker altid de store fortællinger, der ser ud til at blive populære eller allerede er det. Hm, ja, altså bortset lige fra f.eks. Hundehoved, Mærkedage og Opmålingen af verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her