Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Hamborgs 'ground zero'

John le Carré overrasker til slut i sin 11. september-roman - desværre
Kultur
11. september 2008
Danske læsere bliver de første i verden til atlæse Carrés nye thriller 'Marionetten', der foregår i Hamborg, der som bekendt var bopæl for tre af flykaprerne fra 11. september 2001.

Danske læsere bliver de første i verden til atlæse Carrés nye thriller 'Marionetten', der foregår i Hamborg, der som bekendt var bopæl for tre af flykaprerne fra 11. september 2001.

På en såkaldt 'trailer', der kan ses på blandt andet 'http://www.johnlecarre.com', viser den britiske forfatter David Cornwell, også kendt som John le Carré, rundt i Hamborg og fortæller om sin nye roman, Marionetten, der foregår netop hér, i byen der som bekendt var bopæl for tre af flykaprene fra 11. september 2001 - og som i bogen omtales som Hamborgs 'ground zero' på grund af alle de efterretningspapirer, der i ugerne efter blev kasseret, fordi oplysningerne i dem havde været værdiløse.

Omtrent otte minutter varer traileren, der blandt meget andet fortæller, at romanen handler om begrebet extraordinary rendition, hvilket - ifølge romanens gode oversætter, Jan Hansen - er CIA's og den amerikanske regerings betegnelse for udlevering af ikke-amerikanske statsborgere til USA i strid med folkeretten.

Oplysningen om, hvad romanen handler om, kommer indledningvis i traileren, og det kan undre, for i romanen skulle i hvert fald denne læser helt frem til side 413 ud af 414 mulige for at finde ud af, at 'ekstraordinær udlevering', som det kaldes på dansk, hér er en vigtig del af forfatterens ærinde.

Det havde jeg sørme ikke gættet, ja, faktisk var der en hel del, jeg ikke kunne gætte undervejs i læsningen, endsige anede hvad jeg skulle stille op med, og det tog mig derfor et par dage at fordøje indtrykkene og finde ud af, hvad jeg egentlig mener om Marionetten.

Charmerende skolemester

Bogen handler om tre personer, hvis skæbner hvirvles ind i hinanden, da en flygtning fra Tjetjenien en dag dukker op i Hamborg. Issa, som han hedder, hævder, at han er muslim og på flugt fra sin hjemegns rædsler; det eneste han ønsker er et tysk statsborgerskab og muligheden for at studere medicin.

Meget ved hans historie hænger ikke sammen, erfarer hans advokat Annabel Richter, blandt andet kan han tilsyneladende ikke tale tjetjensk. Mere gådefuldt bliver det, da han beviser, at han har adgang til - men faktisk ikke ønsker - sin afdøde mafia-fars mange penge, der kort inden Murens fald blev indsat i en privat bank ved navn Brue Frères, drevet af den pensionsmodne Tommy Brue.

Annabel opsøger Brue, der både skammer sig over sin fars forretninger med den russiske mafia og er lettet over, at der nu endelig er mulighed for at få lukket den sidste lipizzanerkonto, opkaldt efter hestene, der bliver født sorte og først bliver hvide med alderen.

I baggrunden har både den splittede tyske efterretningstjeneste og den britiske ditto opsnuset, at Issa, der er eftersøgt for terrorisme, er i byen, og de har alle travlt med at finde ud af hvorfor, og eventuelt rekruttere ham som hemmelig muslimsk agent. Således er alt kørt i stilling til en solid intrige, der også rummer plads til et trekantskærlighedsdrama samt til en masse moralske spørgsmål om loyalitet, der trænger sig på, da den tyske efterretningstjeneste tvinger Annabel til at røbe, hvor hun holder Issa skjult og derefter til at spionere mod ham.

Overflødig roman?

John le Carré klipper behændigt mellem sine tematiske spor og småtriste skæbner, hvoraf specielt Annabel og Brue folder sig ud på nuanceret og troværdig vis. Samtidig tegner forfatteren på vanlig detaljeret og charmerende skolemestervis et skræmmende portræt af dagens internationale politiske klima, denne gang altså omhandlende diverse efterretningstjenesters interne spændinger og ivrige forsøg på at komme den islamistiske terrorisme til livs.

I starten lever Marionetten fuldt ud op til de højder, vi er blevet forkælet med fra den efterhånden 78-årige forfatters hånd på det seneste, hvor Den standhaftige gartner, Absolutte venner og Den gode tolk med mesterligt vid og bid har demonstreret le Carrés blik for langt mere end de Jerntæppe-spioner, han i sin tid skabte sin karriere på.

I sidste halvdel af Marionetten, hvor en troende og magtfuld muslim introduceres, og overvågningen sættes på skinner, og man forstår, at nu bliver det sgu for alvor spændende, mister historien imidlertid gnist.

Primært fordi det egentlig ikke er så spændende, det der sker. Eller for den sags skyld farligt, det der kan ske. Og ja, det sker jo så slet ikke, for gudhjælpemig om ikke le Carré overrasker både læserne og handlingens persongalleri med en melodramatisk finale, hvis pointe - og her røber jeg næppe for meget, i hvert fald ikke mere end forfatteren selv - er, at amerikanerne ikke er til at stole på i kampen mod terroren.

Måske er det en nødvendig konklusion på en sådan historie. I så fald er det lige før, jeg vil kalde Marionetten overflødig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her