Læsetid: 3 min.

Sjov og ballade for alvor

Maja Magdalena Swiderska debuterer med en litterær installation, hvor mange tekstudtryk og bogstavlege fører til spørgsmål om flugt, nationalitet, identitet - og sprog
Maja Magdalena Swiderska debuterer med en litterær installation, hvor mange tekstudtryk og bogstavlege fører til spørgsmål om flugt, nationalitet, identitet - og sprog
11. september 2008

Historien består af tilfældigheder, og det enkelte menneskes bevægelser hen over grænser er i lige så høj grad styret af misforståelser som af forståelse. Det helt almindelige liv, i både København og Warszawa, kan berøres af ekstraordinære valg, der danner en identitet, som den enkelte slet ikke genkender sig i: "Tiden skulle vise, at et menneske ikke er alene om at vælge sin sande identitet. Hvis man da overhovedet kan anvende ordene valg, sand og identitet i den konstellation. Og det kan man nik-ik-nok-nej-nul. Det store og største nul. Som opsluger én og alt. Det altopslugende nul."

Et sted heromkring begynder debutanten Maja Magdalena Swiderskas undersøgelse af identitet og nationalitet. Det er en fortælling, vi har fået i mange aftapninger inden for de seneste år, og den er af stor alvor og med geopolitiske og eksistentielle rammer om den enkeltes historie. Sådan er det også i Maja Magdalena Swiderskas The border breaking bunch, det skal man ikke tage fejl af.

Men i lighed med Maja Lee Langvads debut fra 2006, Find Holger Danske, bringes konkrete og konceptuelle tekststrategier i anvendelse, så læserens cirkulation gennem bogen hvirvler spørgsmål og mulige fortællinger op. Det kan med andre ord se ud af sjov og ballade, men Swiderska viser, at ready mades og konkret poesi også er alvor.

Eksistentialer

The border breaking bunch er en forsøgsopstilling for diaspora - en families forsvinden fra Polen i sidste halvdel af det 20. århundrede. Nogle nåede toget ud af landet, andre forsvandt, atter andre emigrerede, nu er familien spredt over flere kontinenter. Swiderskas glimrende greb om diasporaens eksistentialer og politik er opstilling, rækkefølge og bogstaveliggørelse af en række tekstformer, som udfordrer læserens hang til fortælling. For eksempel flyttes fotografiet af et gadeskilt - Aleja Przyjaciót - som en 'ready made' ind og ud af kontekster: Nu ser vi det på en husmur; så i en skifteramme; så på en hvid væg under en nøgen pære.

Samtidig berettes der her og der om gaden Aleja Przyjaciót: Den ligger ved Warszawas kongevej; med borgerskabets og adelens domiciler; nær Warszawas jødiske ghetto; husende Polens magtelite. Man kører sjældent ind i gaden, men står helst af på hjørnet, for så at spadsere ind. Aleja Przyjaciót er en lomme af hemmeligheder. Aleja Przyjaciót er også en bogstavfølge, et skilt på vekslende baggrund. Aleja Przyjaciót er et sted med ekkoer - den erindring om stedet har ikke rigtig den bogstavelighed, som søges i The border breaking bunch. "Man kan," som fortælleren M.I.G. slår fast i romanens forord, "starte en sådan fortælling mange steder," men "det er ikke en sådan locationjagt, som er drivkraften [-] Oplevelsen af sådanne steder er den samme, som når man besøger en kær afdøds hjem. Det er ikke længere."

Erindringen kan man ikke hvile i, stederne er ikke rigtig vigtige. Der annulleres - "nik-ik-nok-nej-nul" - og skiftes tekstgear i Swider-skas installation, væk fra diasporaen som skæbne. Læseren kan ikke læne sig tilbage i fortællingen, men må selv styre gennem stemmer, steder, anekdoter og sprogaktioner. Swiderska etablerer en række tekstregistre: Vi hører fortælleren Lady M.I.G. ræsonnere, mens protagonisten M. er på rejse til(bage) til Warszawa, til den sidste familiebegravelse i byen. Vi lægger øren til en dialog mellem Mama Es (som krydsede grænsen til Danmark ved en misforståelse) og Mr. Möi den Monokulturelle (for hvem grænsen er stammens garanti for overlevelse), og så får læseretningen en tur i Sister C's runde, konkretistiske tekstcentrifuge. Swiderskas registre gentager sig, med en autofiktionel pointe - for hvem er Lady M.I.G. og M, hvis ikke registre eller iscenesættelser af Maja Magdalena Swiderska, som ifølge flapteksten "er født i 1976 på Riget og har haft København som fast base lige siden."

Vi skal ikke alene læse frem og tilbage og rundt, men også godt ud i siderne af The border breaking bunch. Ud i paratekstens autobiografi og hen til bogens epigraf: "1. Everyone has a right to a nationality."

2. "No one shall be arbitrarily deprived of his nationality nor denied the right to change his nationality."

Menneskerettighedserklæringens § 15 er en sproghandling, på samme som Swiderskas forfatterbiografi er en bogstaveligt stedfæstende handling: "født på Riget [-] København som fast base". Sådan blev det, tilfældigvis. Identiteten slås fast og sættes på spil, på indersiden og ydersiden og i bogens randzoner. At læse The border breaking bunch er at indtage en betragtelig dosis af skæbneløshed, alvorligt og befriende på en gang. Tag en tur gennem Swiderskas installation, frem og tilbage over grænser og ned og op af identitetens kaninhuller. Tag ikke fejl, turen er hverken for free eller fun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu