Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Skurken er ham i hvidt

Kultur
26. september 2008

Det er formentlig en fordel at besidde et solidt skvæt god, gammeldags skrækblandet fascination af den kvindelige seksualitet, hvis man løser billet til János Szász' Opium. Filmens ikke-oversatte undertitel er En gal kvindes dagbog, og det drejer sig om den unge, sindsforstyrrede og - formentlig af rent fotogenitetforstærkende årsager - platinblonde Gizella (norske Kirsti Stubø), der er patient hos Dr. Brenner (danske Ulrich Thomsen).

Skabsmorfinisten Brenner lider af skriveblokering, mens Gizella altså fører dagbog som besat - om sex, Satan og den slags. Da Brenner præsenteres for Gizellas skriverier, øjner han en mulighed for at genstarte forfatterkarrieren.

Opium, som foregår i 1913, leder tanken hen på film som Eksorcisten, Gøgereden og Quills, men har ikke mindst via den martyriske Gizella-figur også et vist Lars von Triersk præg.

At beskrive Szász' instruktørstil som 'klinisk' er andet end en letkøbt morsomhed. Han disker op med minutiøse og meget selvbevidste kamerature gennem det forfaldent-æstetiske kloster, som huser sindssygeanstalten. En forrygende location og filmens absolut største aktiv.

Klar konflikt

Opium er altså afgjort en visuel oplevelse, men sanseligheden og begæret i det afsporede læge-patient forhold forbliver et postulat, da vi hverken kommer under kitlen på Brenner eller spændetrøjen på Gizella.

Lidet hjælper det, at to sene scener, der tydeligvis er tænkt som nogle af filmens mest følelsesmæssigt intense, klinger falsk.

Szász tager sin film så seriøst, at der ikke er noget seriøsitet til overs til publikum. Selvom en replik som "Fjern min hjerne!" (Gizella til Brenner) faktisk giver mening i historiens større sammenhæng, virker den ufrivilligt komisk som konsekvens af den allestedsnærværende selvhøjtidelighed. Andre steder er dialogen påfaldende uopfindsom: Konflikten mellem vores hovedperson og anstaltens traditionsbundne leder - en ret endimensional figur - trækkes eksempelvis op med disse ord: "De er mand for nye ideer. Psykoanalyse og penismisundelse. De hader mine middelalderlige metoder, ikke sandt?"

Opium. Instruktion: János Szász. Manuskript: János Szász og András Szekér. Ungarsk-tysk-amerikansk (Vester Vov Vov i København).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her