Maria Grønlykke har længe lagt an mod at blive det fynske lands nationalskjald. Siden debuten i 2003 med Fisketyven - historier hjemmefra er det strømmet med fortællinger fra den fynske muld.
Også i dette års Grønlykke-roman, Sølvmanden, er perspektivet provinsielt og umiddelbar ordinært. Alligevel er det isprængt kosmopolitiske rejser, international anerkendelse, opera, gastronomi, sølvforarbejdning og dulgt levemandsdekadence.
Helt fra ungdomsårene i 1900-tallets begyndelse har hovedpersonen, Hr. sølvvarefabrikant William Dahl, været plagsomt bevidst om sin spirende homoseksualitet. Distancen til de lokale almuelige almindeligheder bliver opretholdt af, at han hele livet forbliver 'i skabet', og af hans forfinede verdensborgerlighed og af hans dramatiske, stærke og dog undertrykte følelsesliv. Han gennemlevede flere kærlighedsforhold og tifold skuffelser, alt skjult bag den pertentlige, pligtopfyldende side af hans personlighed. Det vigtigste i hans liv blev levet i det skjulte.
Fordømt
Det centrale tema for Grønlykkes roman er det åbne, indre blik på en lukket, distingveret og følsom mand, hvis seksualitet i samtiden både blev fordømt i lovens og i moralens forstand. Da han efter dramatiske begivenheder i familien må overtage sølvvarefabrikken efter sin far, er der ikke én eneste ung dreng, der søger i sølvsmedelære på fabrikken. Alle vidste det og handlede derefter, ingen sagde noget. Da man møder den aldrende Dahl ved romanens begyndelse, står hans livsværk og kostbare samling af udsøgt porcelæn uden arvinger eller arvtagere.
At romanen har biografisk bund i den virkelige historie om sølvvarefabrikant Frederik Ernst, der levede fra 1892 til 1976 i Assens, kunne netop være interessant, fordi Grønlykke ikke engang i et efterord gør opmærksom på det biografiske forlæg. Men samtidig er det også uinteressant, fordi romanfiguren har sit eget liv i Grønlykkes kyndige bearbejdning, der er fuld af menneskelighed og empati, uden at blive kvalm. Også selv om Dahl flere steder folder sig ud som fuldblods drama-queen - eller skulle man sige queer?
Forkærligheden
Men Grønlykkes roman er på en måde grundlæggende splittet. På den ene side er det historien om en privilegeret spidsborger, hvis økonomi, talent og finkulturelle interesser bærer ham gennem livet. På den anden side står Grønlykkes forkærlighed for det provinsielle og almindelige, som faktisk hverken rigtig rummes i sølvvarefabrikant Dahls historie eller personlighed. Og så kommer den ud i spredte røgsignaler f.eks. som ordvekslinger blandt tjenestefolkene og på kommunekontoret, der er skrevet ud i fynsk dialekt. Hvor det greb virker fint i Grønlykkes tidlige historier hjemmefra, er det her sært og pligtagtigt, uden de litteraturhistoriske pointer, der var ved at læse Blichers Æ Bindstouw i skolen.
Men alt i alt en fin og følsom bog.
