Læsetid: 4 min.

Dansk musik spillet af amerikansk superkvartet

Pelle Gudmundsen-Holmgreen står for en af efterårets sande begivenheder på det danske plademarked. Takket være Kronos Kvartettens fabelagtige håndtering af hans særegne musikalske univers
20. oktober 2008

For nogle måneder siden var det Per Nørgård. Nu er det Pelle Gudmundsen-Holm-green. To ekstraordinære pladeudgivelser med strygekvartetten i centrum. Nørgård og Holmgreen, begge årgang 1932, giver alle deres yngre kolleger baghjul med disse manifestationer påusvækket skaberkraft.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen har i flere omgange komponeret direkte til Kronos Kvartetten, som er kendt for at overskride genregrænser. Kronos Quartet er et unikt brand i den seriøse afdeling af nutidsmusikken, de fire amerikanere - og ikke mindst primarius David Harrington - har gennem 35 år arbejdet for en total globalisering af deres musikalske kilder, og på det grundlag er der opstået et stærkt sympatiforhold mellem dem og den alderstegne danske komponist. Den nye cd fra Dacapo er den foreløbige kulmination i dette partnerskab, og det er ikke for meget at håbe på, at den bør få status af begivenhed også på det internationale marked.

I Danmark er jeg født

Moving Still blev komponeret til H.C. Andersen-jubilæet i 2005. Det er drilske og skarpe kommentarer i to akter til bl.a. den fortsat hede diskussion om danskerne og de fremmede, med udgangspunkt i Andersen-tekster sunget eller rappet af den herboende britiske baryton og dirigent Paul Hillier.

Forlægget til Moving er det ejendommeligt profetiske eventyr Om Årtusinder fra 1853 omsat til recitation og flersporsrap på engelsk. Hvem bevæger sig? Det er naturligvis amerikanerne, den travle slægt, som rejser på sight-seeing til det gamle Europas synkende hovedstæder, de kommer på dampens vinger igennem luften, og de ser det hele på otte dage.

Holmgreens musik er tilsvarende hæsblæsende, stykket sammen af minimalistisk puls, bluesagtige brokker, skæve taktarter og abrupte stop. Dette er Amerika, maskinernes land, med tempo, tempo og atter tempo, uimodståeligt swingende sat i scene af Kronos-musikerne.

Teksten i Still er fædrelandsdigtet "I Danmark er jeg født", skrevet i 1850 under indtryk af danskens sejr over tysken i treårskrigen. Åh ja, her får vi serveret det lidet lands skønhedspletter i flere betydninger, sangen - i hvert fald de to første linjer - er vel kendt af alle etniske danskere, de kan kalde tårerne frem hos mange, der føler grænserne truet, og derfor er Holmgreens sarkastiske genkomponering en humørbombe under denne form for fædrelandskærlighed.

Holmgreen har skrevet en melodi, der lægger sig op ad Henrik Rungs fra 1850. Det er altså en romantisk sang med tilsyneladende bekendte vendinger, men samtidig udsættes den for forskellige attentater. Det er synd at sige, at Paul Hillier synger idiomatisk dansk, men pointen er netop, at den fremmede ikke længere er på sight-seeing, nu har han bosat sig og priser sit nye fædreland.

Det udvikler sig til en strofisk varieret sang med lange og begivenhedsrige mellemspil. Først tæt på den danske sangskat, men mod slutningen dukker orientens klagende skalatoner op. Pludselig står han dér, pakistaneren eller irakeren eller tyrkeren, og synger den sidste strofe om de grønne øer, om hjertets hjem og det elskede fædreland. Moving Still - åh ja, man kan have hjertet på forskellige steder, Holmgreens gamle hjerte sidder, hvor det sidder, og dets vibrationer er stadig i stand til at sætte den modtagelige lytters fornuft og følelse i bevægelse.

Den gamle mand og havet

Holmgreens 8. Strygekvartet, Ground, blev uropført i San Francisco 1987 af Kronos Kvartetten. I 2006 kom den 9. Strygekvartet, Last Ground, også tilegnet amerikanerne og formodentlig tænkt som det sidste ord, Holmgreen vil sige i den genre. Som sådan er det 10 minutter lange værk et fascinerende punktum, mødet mellem den vældige natur og det lille ubetydelige menneske.

Musikken vokser ud af lyden af havet, stille og søgende. Det viser sig at være en akkordrække, der centrerer sig omkring tonen D. I den engelske barokmusik står ground for et sådant akkordloop, variationer over et oplæg, og Holmgreen fremkalder netop diverse reminiscenser af barokpraksis: den nøgne, rene lyd og spredte melodiske ornamenteringer. Havet vender tilbage, kvartetten lader sig opsluge, mens den hvisker grund-tonen D med en dissonerende As-indfarvning - som en æolisk harpe, hvis klange lyder, når vinden blæser hen over dens strenge.

Stor koncert

Det tredje værk på cd'en er også skrevet til Kronos Kvartetten, det findes i hele tre versioner, og den sidste fik sin uropførelse på en DR-torsdagskoncert sidste år. Her er barokinspirationen endnu mere udtalt end før: concerto grosso for strygekvartet og symfonisk ensemble. Bortset fra to kontrabasser er strygerne fraværende i den orkestrale geografi, til gengæld er der blæsere og masser af slagtøj, og den ensatsede koncert forløber som en ubetinget lystvandring på en halv time rundt i disse klanglige landskaber.

Kvartetten lægger ud med barokkens pulserende rytmik, og efterhånden udveksles der replikker med et veloplagt orkester i skiftende formationer. Snart lyrisk, snart råt, snart mystisk, snart på safari og snart virtuost som Vivaldi. DR Symfoni-Orkestret er kendt for at æde nyskrevne partiturer, som andre spiller Brahms, og under Thomas Dausgaard får orkesterspillet præcis denfinish, så det spiller lige op med Kronos Kvartetten. Så alt i alt kan jeg kun gentage, hvad en kollega allerede har skrevet: Se at få stukket ørerne ned i den cd i en fart!

Kronos plays Holmgreen. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Concerto grosso. Moving Still. Last Ground. Kronos Kvartetten. Paul Hillier, recitation og sang. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard. Dacapo 6.220548

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu