Læsetid: 7 min.

Fire millioner frie ord

Børge Outze portrætteret i velskrevet, dramatisk og underholdende biografi
Børge Outze skrev omkring 5.000 ledere - eller spidser - i Information, men der er ikke skrevet meget om Outze. Indtil nu, hvor Outze portrætteres i velskrevet, dramatisk og underholdende biografi, mener Hans Engell.

Børge Outze skrev omkring 5.000 ledere - eller spidser - i Information, men der er ikke skrevet meget om Outze. Indtil nu, hvor Outze portrætteres i velskrevet, dramatisk og underholdende biografi, mener Hans Engell.

21. oktober 2008

Børge Outze. Journalisten, modstandsmanden, Informations grundlægger, debattøren, lille o. Han var et begreb. Et monument. En kriger ved tastaturet. Han skrev omkring 5.000 ledere - eller spidser - i Information.

Men der er ikke skrevet meget om ham selv. Indtil nu, hvor Erik Lund, afdelingsforstander på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og journalist Jakob Nielsen med en velskrevet, dramatisk og underholdende biografi om 'Outze i krig' yder et væsentligt bidrag til den danske modstandsbevægelses og pressens historie. En rigtig god bog.

Det er fortællingen om den skrivegale, begavede knægt fra et radikalt hjem, der aftjente sin værnepligt som militærnægter. Skrive-kløen lå i generne - oldefaren skrev som 11-årig en reportage om slaget på Reden.

Det journalistiske talent foldede Outze for alvor ud på Nationaltidende, der havde ry som rugekasse for vordende talenter - som Information senere blev det. Han var den alsidige reporter, skrev causerier - blev kriminalreporter - et job, han kombinerede med et ben som redaktør for politiets blad - en særpræget kombination, som ikke desto mindre viste sig ekstremt nyttig under besættelsen, hvor Outze kunne anvende fortrolige politirapporter som grundlag for de illegale nyhedsbreve.

Fortjent plads

Besættelsen 1940 oplever Outze sammen med hustruen Ruth i Sønderjylland, hvor de den 9.april om morgenen bevæger sig om kap med de fremrykkende tyske styrker til København. På vejen når han lige at suge informationer ud af tyske soldater ved Lillebæltsbroen. På Nationaltidende skriver medarbejderne både i den legale, censurerede avis - og samler samtidig informationer til nyhedsbreve om alt det, der ikke kan skrives om i avisen. Ud fra disse nyhedsbreve - der udvikler sig til den illegale presses centrale nyhedstjeneste - opstår Information.

I storværket om Pressen under besættelsen, som udkom i 1960 i anledning af journalistforbundets 60-års jubilæum, står Outze nævnt fire gange og Information bare fem. Hans billede er dog med. Der gik nemlig ikke mange år efter besættelsen før alt var ved det gamle - partierne, politikerne, pressen. Information var en lille avis - og selv om den historiske baggrund ikke var glemt, blev den nedtonet.

Og alligevel var det Information, der formidlede fire millioner frie ord ud til den illegale presse i Danmark - til BBC og den øvrige kæmpende verden.

Det er denne biografis fortjeneste, at Børge Outze nu får den plads i både pressens og modstandsbevægelsens historie, han fortjener. Alle vidste, Børge Outze havde en rolle i frihedskampen. Men det er Lund og Nielsen, der afdækker, hvor central den var.

Grundlaget for Informations illegale nyhedstjeneste var især det landsdækkende net af meddelere og korrespondenter. I slutningen af krigen have Information geografisk et mere fintmasket nyhedsnet end Ritzaus Bureau. Og journalisterne brændte inde med stadig flere nyheder, der ikke måtte trykkes. Så det var ikke kamplyst eller politik, der bragte Outze frem i modstandskampens første linje - men den journalistiske rygmarvsreaktion: Han ville simpelthen have nyhederne ud. Folk skulle vide, hvad der skete i Danmark trods censur og besættelsesmagt.

Tilfældigheder afgjorde mange ting. Også navnet 'Information'. Det var Outze, der samlede alle de indkomne meddelelser i det daglige nyhedsbrev - telegrammer fra provinsen og udlandet, hans eget stof fra politiet. Da det en dag skulle gå hurtigt skrev en af telegramredaktørerne Per Amby i stedet for ' Til orientering', ' Til information' - kun 'Information' på en seddel. Outze kunne lide det korte navn - og så var avishovedet 'opfundet'.

Kontroversielt svar

Krigens baggrund blev også stadig mere dyster. Tyskernes aktion mod de danske jøder i efteråret 1943 fik enorm betydning for Outze og modstandsbevægelsen. Nu så man for alvor, hvilken fjende, der kæmpedes imod. Outze blev en central aktør i forholdet mellem illegal presse og Frihedsrådet, over for den hemmelige danske efterretningstjeneste samt som den kanal, der sikrede de første kontakter mellem de gamle partier og modstandsbevægelsens topfolk. Også stikkerlikvideringerne blev Outze inddraget i - fra de store modstandsgrupper modtog han jævnligt fortegnelser med navne på folk, der blev betragtet som farlige. Outze opfattede sig mest som en journalistisk korrekturlæser på stikker listerne - men var ikke involveret i planlægning eller udførelse.

Selv om Børge Outze forventede, stikkerdrabene ville blive juridisk efterprøvet efter krigen, skete dette ikke. Alligevel stod han i dette stærkt kontroversielle spørgsmål kompromisløst på modstandsbevægelsens side. Når Information langt senere forsøgte at hverve nye læsere til avisen, blev der altid spurgt direkte til Outzes holdning til likvideringerne - og han svarede hver gang kort og fyndigt: " Vi fik skudt for få". Mere var der ikke at sige.

Heller ikke, da han 10 år efter krigen i en lederartikel hældede til en generel amnesti til landsforræderne ud fra synspunktet: Man kunne ligeså godt sætte dem fri, nu da de desværre ikke var blevet skudt.

Fra Information udkom første gang i august 1943 til befrielsen i 1945, var nyhedsbladet ude hver eneste dag - minus søndage. Blandt den lille udvalgte læserskare var både abonnent nr. 100 Christian X på Amalienborg og tyskerne i Shellhuset. Gestapo vidste, hvem der stod bag - Børge Outze var i sommeren 1944 en af landets mest eftersøgte modstandsfolk og i oktober blev han ved en ren

tilfældighed arresteret sammen med andre centrale figurer bl.a. Mogens Fog. Han fik en hårdhændet behandling, men blev ikke udsat for egentlig tortur.

Tyskerne havde fanget en stor fisk - og selv den ledende SS-politiofficer Bovensiepen og Gestapo-chefen Hoffmann ville bese fangen - hvilket førte til forhør og samtaler om krigens gang i almindelighed. Selv som fange i Vestre Fængsel arbejdede journalisten Outze, der betegnede sine tyske forhørsledere som 'kilder'. Med

skriften på væggen - dødsdom eller koncentrationslejr - udtænkte han en plan, hvor

han ville tilbyde sig som tysk spion mod russerne, hvis han fik lov at løbe. Dette usædvanlige tilbud blev modtaget. Outze undslap til Sverige - men forløbet kom til at trække skygger i 25 år, hvor Outze måtte forsvare sig mod mistænkeliggørelse og raffinerede rænkespil. Det gjorde han med kraft og saft - men det sled.

Outze var ingen maskine, og bogen runder indlevende og fint hans egne følelser, tvivlen og de moralske overvejelser: Hvorfor var det egentlig vigtigere at kæmpe for landets frihed end at være en ordentlig familiefar? Eksistentielle overvejelser, der ikke blev lettere ved at Outzes egen far holdt fast i sit radikale udgangspunkt - ingen aktiv modstandskamp. Som i andre af livets forhold skrev Outze sig ud af overvejelserne - bl.a. i smukke breve til den et-årige datter. I det hele taget rummer bogen et omfattende og velredigeret udsnit af centrale Outze-breve, artikler og kommentarer.

Det, der gjorde Børge Outze til noget særligt, var ikke hans konkrete indsats som modstandsmand - han sprængte hverken Riffelsyndikatet i luften eller skød stikkere. Eneste aktion med maskinpistol i hånd var sikkert, da han den 4. maj ene mand 'besatte' tyskerhotellet D´Angleterre på Kgs. Nytorv. Personalet fulgte hans ordre om at lade de tyske 'gæster' låse sig inde på hotelværelserne - hvor de forblev, indtil hotellet nogle dage senere ringede til Outze og spurgte, hvad de skulle stille op - for nu ville englænderne have værelserne.

Detaljeret bladhistorie

Bogens afsluttende kapitler med Outzes indtagelse af bladbygningen i Store Kongensgade, der havde huset det nazistiske dagblad Fædrelandet, er et både underholdende og dramatisk stykke bladhistorie - med et væld af utrolige detaljer. Kampen om, hvem der skulle overtage bygningen og Fædrelandets trykkemaskiner -Information eller kommunisternes Land og Folk - eller Dansk Samlings Morgenbladet - endte med Informations sejr. Outze havde ikke alene sikret sig at have juraen på sin side - det hjalp også, han kunne sende 66 maskinpistolbevæbnede modstandsfolk ind i bygningen før de andre. På bordet stod nazisternes potteplanter med en seddel: "Vær rar at vande blomsterne. De har i det mindste ikke gjort noget".

Outze blev af befrielsesregeringens udenrigsminister, John Christmas Møller, - for hvem han i Sverige havde fungeret som livvagt og spindoktor - tilbudt posten som presseattaché i Washington. Outze takkede nej. Han kunne også vende tilbage til Nationaltidende. Han kunne så meget andet.

Men Børge Outze valgte at bruge sit liv på Information. At gøre det duplikerede illegale nyhedsbrev til et landsdækkende, dagsordensættende uafhængigt dagblad. En opgave, der krævede enormt slid- for pludselig var alle de gamle aviser på gaden igen, mange ville glemme krigen, flere af dem, der havde lovet Information støtte efter besættelsen svigtede - og Outze måtte se i øjnene, at det økonomisk kunne være langt mere besværligt at overleve som legalt dagblad end som illegal gratisavis. Men heldigvis var han både i krig og bladkamp bedst i modvind.

Erik Lund og Jakob Nielsen: Outze i krig - med skrivemaskinen som våben. 338 sider. 299 kr. Informations Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man strejfer blot, at avisen havde sine økonomisk vanskelige år efter krigen.

Hvor læsere, Informations Venner, måtte til lommerne hver gang for sikre avisens overlevelse..

Jeg stiftede venskab med Information i efteråret 1944 og kender hele det senere forløb ganske godt.

Det er jeg ikke stolt over!

Lone Wienberg Hansen

En kasmarok og kane. Tilligemed usle køjer i rytmik og primært. Taktfast følge i skubbende rygstød. Belurende og nerveforstyrrende lytte. Ophavs grunde mod skridt og lyske server. Et firspring mod en gallup Kassens gemakker i måsens ryg. Perfekt og udadleligt for. Klares banden fejende. Klar fustagens adjø mod søvnløs belure. Ukrudt miljø i hyggelig område. Halses og kværkes en snerpe for sjippende snaphaner. Og takkende hjælper som primært. marcherer ad veje, i fikst foto grafik omkring sig. Hvor der trækkes forsvindende karret. I sølle snorken stentorrøst.

Kære Aage Øhle,

Du har ret i, at min og Erik Lunds nye bog ikke beskæftiger sig med de økonomiske kriser, der i flere omgange har været ved at tage livet af Information. Vi har valgt årene 1940-45 som rammen for vores beretning om Børge Outze.

Venlig hilsen
Jakob Nielsen

(jeg er i øvrigt helt enig i Lone Wienberg Hansens kommentar - kunne ikke have sagt det sådan selv...)