Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Forklædt chick lit

Anne Enright introduceres på dansk med en roman, der til manges overraskelse vandt sidste års Bookerpris
Kultur
9. oktober 2008

Da irske Anne Enright sidste år blev tildelt Bookerprisen for romanen The Gathering blev der ballade. Den skiftende komité, der kårer vinderen af prisen, gør sig som oftest store anstrengelser for at ignorere de oplagte kandidater, men denne gang var de fortsat så langt ned ad listen over favoritter - forbi både Ian McEvans On Chesil Beach og Mohsin Hamids The Reluctant Fundamentalist - at forfatteren Robert Harris kaldte det en stor skandale. Det var mange enig med ham i, deriblandt The Guardians Sam Jordinson, der indledte sin kommentar til uddelingen med ordene "oh, shit!".

Romanen, der nu er kommet på dansk under titlen Sammenkomsten, handler om den 39-årige Veronica Hegarty, der samles med sine otte søskende i Dublin for at begrave broren Liam. Han var dranker og druknede sig selv ved kysten ud for Syd-england.

Inden denne sammenkomst skal Veronica, der stod Liam tættest, til England for at hente liget, og undervejs forsøger hun at sætte ord på, hvad der drev broren til selvmord. Allerede indledningsvis giver Veronica udtryk for, hvad det kan have været:

"Jeg kunne godt tænke mig at skrive ned, hvad der skete hjemme hos min mormor den sommer, jeg var otte-ni år, men jeg er ikke sikker på, om det skete i virkeligheden," siger hun og får således også kridtet romanens andet spor op, nemlig Veronicas mentale søgen efter 'virkeligheden' i familien Hegartys på én gang farverige og dystre fortid.

Hvad der skete, da Veronica var otte-ni år gammel, og hvorvidt hun finder vej ud af den søvngængertilværelse, hun fører, skal ikke røbes her, hvor det blot skal konstateres, at bortset fra at Sammenkomsten altså rendte med Bookerprisen, er der intet ved romanen, der overrasker.

Ja, det skulle da lige være det faktum, at fortælleren - en hjemmegående husmor, der kommer fra beskedne sociale kår - er i stand til at formulere sig så sanseligt og intelligent, som tilfældet er, om hvad det indebærer at være en del af en familie og at være kvinde i et moderne ægteskab.

Enrights smukke sprog til trods, eller rettere, netop grundet dette fremstår Veronica sært konstrueret, hvorfor jeg - der er mand, ja, men tæller Enrights litterære åndsfæller Joan Didion og Toni Morrison blandt mine absolut foretrukne forfattere - sidder tilbage med en flad fornemmelse af at have spildt tiden i selskab med en roman, der bedst kan betegnes som et ikke helt vellykket forsøg på at iklæde et Oprah Winfrey-show lyriske klæder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her