Der er den type bøger - også krimier - som man er nødt til at læse i små bidder, fordi de fleste sætninger har fornuft og fylde. Så er der den type bøger, man er nødt til at tyre lynhurtigt, fordi det ellers ikke er til at holde ud. Fordi de fleste sætninger slet og ret er fyld og alene leder fra det ene indholdstomme sted til det næste. Sidstnævnte er den slags bøger, der glider lige igennem systemet uden at efterlade spor, og som kan være skønne som underholdende tidsfordriv på dage, hvor man ikke har behov for at omverdenen stiller krav.
Svenske Mari Jungstedt har skrevet en af den slags bøger, der glider lige igennem, men denne gang er den lidt bedre skruet sammen og mere helstøbt end de to tidligere i samme serie om politiinspektøren Anders Knutas på Gotland, journalisten Johan Berg og kæresten Emma. Det er som om, Jungstedt har fundet det rigtige femikrimigreb med dette sit tredje forsøg.
Gamle og nye skeletter
En smuk sommermorgen finder to småpiger deres yndlingspony dræbt på marken. Halsen er flået af kroppen, og hestens hoved er forsvundet. Kort tid efter findes et andet afhugget hestehoved spiddet på en pæl hos en lokalpolitiker. Og nogenlunde samtidig med hesteskænderierne myrdes en hollandsk pige, Martina. Hun er med i en gruppe af arkæologistuderende fra forskellige lande, der holder sommerferie på Gotland, hvor de som led i deres uddannelse hjælper til med udgravningen af vikingegrave. De finder både gamle skeletter og mønter, og humøret er højt, indtil Martina findes myrdet - druknet, hængt og lemlæstet.
Politiinspektøren på Gotland, Anders Knutas, leder efterforskningen af de forskellige sager, der måske, måske ikke hænger sammen, og den anden faste Jungstedt-figur, journalisten Johan Berg, forsøger sideløbende at dække begivenhederne på sin egen flabede facon. Og så forsøger Berg at få forholdet til Emma, der netop har født deres fælles barn, til at fungere.
Der er kort sagt lidt til de opklaringsivrige og til de parforholdshungrende læsere - det hele holdt i et letflydende sprog, der er præget af forfatterens fortid som journalist. Ganske som i alle andre femikrimier er blandingen af det private og det politimæssige vigtig, og vekslingen fungerer udmærket her, omend det ikke er den store psykologiopslagsbog, man har brug for til at følge med. Og omend løsningen på myrderierne er lige ukompliceret nok.
Endnu et par mord finder sted, og det hele glider gelinde.
Og måske er det netop den gelinde og ukomplicerede facon, der har givet Jungstedt hul igennem til sit store publikum. I hvert fald er der ikke bare godt salg i Gotland-krimierne på bog: De første to bind i serien er også filmatiseret - med danske Paprika Steen i en af rollerne - af Network Movie, et tysk produktionsselskab, der tidligere har kastet sig over de nordiske universer som medproducenter af tv-serien Ørnen og en del af Wallander-filmene. Selskabet har derudover bedt Jungstedt skrive to historier om året til sig.
