Læsetid: 2 min.

De gode mod de onde

Sveriges tidligere justitsminister Thomas Bodström har skrevet en virkelig kedelig thriller
30. oktober 2008

"Dette er en politisk thriller, hvis handling faktisk kunne udspille sig i virkeligheden - måske er det allerede sket. Ikke til at lægge fra sig."

Sådan anbefaler den svenske krimiforfatter Liza Marklund sin nye kollega, Thomas Bodströms debutroman Flugten på forsiden af bogomslaget. Og hun kan på sin vis have ret i første halvdel af udsagnet: Handlingen kunne sådan set godt foregå, både i Sverige og herhjemme, og det er den eneste styrke - hvis der en sådan - ved Flugten.

Intrigen kunne ellers have været udmærket, hvis den var blevet foldet lidt mere avanceret ud - både karaktermæssigt og sprogligt - for der er både mord, korrupte politifolk og advokater, banditter og en hed kærlighedsaffære samt ikke mindst et politisk og juridisk miljø, som forfatteren helt tydeligt kender indefra. Men sidste halvdel af udsagnet holder desværre langt fra: Det er utroligt nemt at lægge bogen fra sig. Og der er ikke særlig meget godt at sige om den.

Samfundskritik

I Fængslet i Österåker begås et brutalt mord, og allerede her i begyndelsen af bogen får man et klart billede af forfatterens stilistiske evner: "Så kunne Anna mærke, at mandens hånd først stivnede og så slappede af. Øjnene blev uklare, brystkassen holdt op med at bevæge sig, den rallende lyd standsede, og han blev stille. 'Nu døde han,' sagde den ene af ambulancefolkene." En scene som taget ud af en dårlig film.

Offeret, Vlado - der er en af de onde; en Balkanbandit man i øvrigt aldrig finder ud af hvorfor skulle slås ihjel - havde umiddelbart inden mordet ansøgt om at blive overflyttet til et andet fængsel, fordi han følte sig truet, men ansøgningen blev afslået af generaldirektøren for kriminalforsorgen, og Vlados fætter Miro, der sidder fængslet samme sted, frygter nu, at han er den næste der skal myrdes. Fætter Miro, der også er ond, skal både hævne Vlados død og forsøge at flygte, og til det får han hjælp af sin - onde - advokat Douglas Malm.

Politifolkene Christian Pedersen, der mest er ond, og Susanne Dahlgren, der er ret god, skal forsøge at opklare mordet, men den retskafne Susanne opdager, at Christian vil gøre alt for at fange morderen, så hun går sine egne veje sammen med forsvarsadvokaten Mattias Berglund - endnu en af de gode - for at afsløre alle de onde, der forsøger at dække over hinanden og fejlbeslutningen om ikke at forflytte fangen.

Blandt de onde - og i særdeleshed dumme - hovedpersoner er den borgerlige justitsminister Gerd Lundin, der er så karikeret gestaltet, at det næsten ikke er til at holde ud. Hun forsøger at udnytte fængselsmordet til sin fordel, for hun sidder i 'katapultstolen', som justitsministerposten kaldes i bogen, og er tæt på at ryge ud af regeringen. Som alle andre personer i bogen tilsidesætter hun regler og viser sin totale inkompetence i jobbet samt udnytter andre mennesker til egen fordel.

Egentlig er der en kras samfunds- og systemkritik på spil. Og den kunne have været velgørende fra en mand, der kender systemerne indefra, hvis ikke det havde været så dårligt udført med så stor mangel på sproglig elegance og rigtige mennesker. De kommer nemlig aldrig ud over figurstadiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu