Læsetid: 4 min.

Måske også en slags forræderi

Mislykket bog om antiparlamentarismen under besættelsen
Forlæggeren Bjørn Erichsen er hovedperson i en ny bog. Bogens interessanteste del er forsøget på at tegne et portræt af denne mærkelige mand.

Forlæggeren Bjørn Erichsen er hovedperson i en ny bog. Bogens interessanteste del er forsøget på at tegne et portræt af denne mærkelige mand.

9. oktober 2008

Dette er endnu en bog om besættelsestiden. Bagsideteksten fortæller, at "Forræderi på første klasse tegner et tidsbillede af samfundets spidser under stigende tryk. Det er en krønike om levemænd og dødsfjender, om fædrelandskærlighed og fremmedhad, om kæntrede kunstner-drømme og en kræmmermoral, der får vidtrækkende konsekvenser". Det lyder slemt, og det er det også.

Allerede bogens titel er en tilsnigelse. Der optræder i den kun en person, der - hvis man lægger bedømmelsen under retsopgøret efter besættelsen til grund - med nogen rimelighed kan kaldes forræder. Bogens øvrige hovedpersoner havde mere eller mindre markante synspunkter, som ikke har noget med forræderi at gøre. Der optræder i bogen kun en, som kommer i nærheden af at være levemand, men egentlig ikke er det, medmindre der sættes lighedstegn mellem velstand og levevis som levemand.

Bogen bærer undertitlen: En krønike om vaklende velhavere. Også det er upræcist. De fleste af bogens hovedpersoner er ikke velhavere, medmindre man tror, at alle der boede i Gentofte kommune i de år er det. For det er tilsyneladende et af bogens budskaber, at Gentofte kommune var et særligt arnested for nationalistiske til det landsforræderiske grænsende tilbøjeligheder i trediverne og under besættelsen, og at "velhavere" havde særlige tendenser i den retning. I bogens indledende kapitel folder kommunen sig ud i et opstyltet og ubehjælpsomt sprogleje, der er karakteristisk for bogen og gør læsningen pinsom: "Den spinkle flyvemaskine med Dannebrog på sideroret nærmede sig Hellerup."

Uklart budskab

Det er især tre borgere fra Gentofte kommune, som forfatteren drager frem. Bogens hovedperson er forlæggeren Bjørn Erichsen, der i dag er totalt glemt. Han var søn af forlæggeren Christian Erichsen, der grundlagde et forlag, der ved bog- og ikke mindst bladudgivelser skaffede familien en stor formue. Sønnen Bjørn overtog forlaget, men ikke sin faders dygtighed. Bogens interessanteste del er forsøget på at tegne et portræt af denne mærkelige mand, hvis forfængelighed og - trods forfatterens forsøg på at hævde det modsatte - mangel på begavelse førte ham længere og længere ind i et samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Han blev efter krigen idømt 10 års fængsel for sine bestræbelser på at opnå en ledende stilling i dansk musikliv ved besættelsesmagtens bistand og for i den forbindelse at have angivet kunstnere, der var imod tyskerne.

Christian Erichsen, den gamle forlægger hørte til kredsen omkring Stauning, og der kunne formentlig være kommet en interessant bog ud af det, hvis forfatteren havde valgt at koncentrere sig om familien Erichsen med Bjørn Erichsen som centrum. I stedet har forfatteren valgt også at inddrage to andre helt forskellige skikkelser, nemlig den konservative bankmand Knud Bindslev, hvis i konservativ sammenhæng stadig mere ekstreme synspunkter førte ham for langt ud, og generalauditør Victor Pürschel, der også fra konservatismen bevægede sig ud i det endnu mere ekstreme. Mere på sidelinjen oplever vi A.P. Møller, ingeniør Knud Højgaard og andre, som i de år stillede sig tvivlende overfor demokratiets bærekraft.

Resultatet er blevet en bog, der ikke rigtigt hænger sammen, og hvis budskab er uklart. De skildrede personer er alt for forskellige, og det giver ingen som helst mening at lade Gentofte kommune eller kvaliteten 'velhaver' danne ramme om bogen. Ingen af personerne er typiske, og forfatterens måde at skildre dem eller deres omgivelser på er overfladisk og i den sproglige form direkte pinlig. Forfatteren opererer således med et ikke nærmere defineret 'borgerskab', som bl. a. Stauning "bøvler med", og karakteristisk for dette borgerskab er også, at "alle fælder en salt tåre, smiler og klapper, hvilket man er god til derude i det fine kvarter". Hallo, DDR er lukket! Eller hvad med sætningen: "I Klampenborg sidder Victor Pürschel, fri af de konservative og er lettet af tvivl," mens Bjørn Erichsen "bestemmer sig for straks at strække hånden ud til de nye tider". Ubegribeligt at Gyldendals ellers vakse fagredaktion ikke har grebet ind og hjulpet med at luge ud i de værste floskler, når man nu har valgt at udgive bogen.

Ikke talentet

Bogens hovedproblem er foruden sproget selve genren. Det er en såkaldt "dokumentarisk skildring", der lader virkelige personer og begivenheder optræde, men konstruerer dialoger og ledsager historien af mere eller mindre opdigtede kommentarer ("Så fik Thorvald den"), forsøg på at finde motiver ("På linje med Bjørn Erichsen spekulerer Pürschel på, hvorledes kongen kan vindes for diktaturet eller fåmandsvældet"). I de rette hænder kan en sådan skildring blive en litterær nydelse, der uden nødvendigvis at være sand alligevel sætter skæbner i nyt perspektiv. Forfatteren af denne bog har ikke det talent. Forfatteren Jan Sonnergaard kan skildre et rigmandskvarter, så det i hvert fald ligner litteratur. Forfatteren af denne bog sætter sig mellem alle stole. Det er ikke litteratur, det er ikke rigtig historieskrivning, og som psykologisk portræt af Bjørn Erichsen er bogen utilfredsstillende. Desværre.

For historien om Bjørn Erichsen kunne være blevet en interessant historie om en skæbne under besættelsen. En, der uden at være kaldet til det eller besidde noget, der lignede format, troede at kunne spille en rolle og fik sin straf for det. Forfatteren har fundet et stort kildemateriale frem og har i virkeligheden en god historie, der ligger uforløst i al snakken om velhavere. Måske også en slags forræderi; bare ikke på første klasse.

Ditlev Tamm er professor i retshistorie

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu