Læsetid: 4 min.

Mellem drøm og virkelighed

Martin Burcharths bog om Barack Obama, 'Kometen', er fornem politisk journalistik og overgås ikke af nogen af de bøger om manden, amerikanske iagttagere hidtil har publiceret
11. oktober 2008

Hvis noget kunne få denne uforbederligt konservative halv-amerikaner til at stemme på Barack Obama den 4. november, måtte det være Martin Burchardts medrivende og velinformerede bog om manden og om valgkampen. Bogen, der er afsluttet umiddelbart efter det republikanske konvent i september, beskriver den sorte Illinois-senators vej fra en stilling som ét af de yngste og mest venstreorienterede medlemmer af 'verdens fornemste besluttende forsamling', som Senatet i latterlig selvhøjtidelighed kalder sig, til rollen som midtsøgende frontløber i en valgkamp, som nu kun har godt tre uger tilbage.

Fordi han fører i meningsmålingerne i de tungeste svingstater - Florida, Virginia, Ohio - står Obama til sejr. Som Burchardt forklarer, har Obama-folkene endvidere sig gjort store anstrengelser for at støtte demokratiske kandidater til Kongressen i alle 50 stater. Optimister håber på op mod 60 pladser i Senatet og øget flertal i Repræsentanternes Hus, hvilket kan gøre en Obama-administrations initiativer på områder som Irak, Afghanistan, Palæstina, sundhedsvæsen, skat, regulering af finansmarkederne, energi og miljø immune mod republikansk 'filibustering' - mindretallets forhaling af uønskede lovforslag ved brug af proceduretekniske fiduser.

Undertiden brilliant

Hvorvidt disse initiativer rent faktisk ville bidrage til at føre amerikansk økonomi, energiforsyning, strategi og politik på en for landet og verden gavnlig kurs, er et ganske andet spørgsmål, som Burchardt besvarer med et ubetinget og begejstret ja. Tillad mig snarere at være bekymret.

Bogens første halvdel er en kommenteret gennemgang af startfasen af Obamas valgkamp fra valgmandsmøderne i Iowa, som han vandt, til primærvalget i New Hampshire, som han tabte, og med tråde frem til nomineringen. Anden halvdel er en engageret, undertiden brillant analyse af Obamas kandidatur i historisk og ideologisk perspektiv, af hans holdninger til race- og Mellemøstspørgsmålene og af republikanernes forsøg på at fremstille ham som elitær snob uden jordforbindelse. Mindre brillant, til tider misvisende, er Burchardts analyse af sort-hvide relationer.

Overset

Undervejs indfletter Burchardt beskrivelser af Obamas retorik, af hans politiske fortid og erklærede holdninger og af hans valgkampsorganisation. Burchardt vender også igen og igen tilbage til racespørgsmålet, dels ved at gøre rede for Obamas egen ganske usædvanlige udgave af afro-amerikanisme og dels ved at bringe en række anekdoter om individuelle sorte amerikaneres historier i et samfund, som ifølge Obama og Burchardt stadig er præget af uudtalt og strukturel racisme, udtrykt eksempelvis i mange sortes manglende adgang til finansiering af huskøb og virksomheder, som de begrunder i racisme og ikke eksempelvis i markedsmæssig vurdering af betalingsevne. Burchardt overser, at Bush-administrationen vred armen om på bankerne for at tvinge dem til at yde dårlige subprime-lån i strid med ordentlig kreditvurdering, og at en stor del af likviditetskrisen derfor skyldes misforståede forsøg på at give fattige amerikanere adgang til den amerikanske drøm. Obama ville have gjort præcis det samme.

Hvilken racisme?

Tesen om den vedvarende hvide racisme er ikke én, som ledende samfundsforskere, herunder én af Obamas egne lærere fra Harvard, Robert Putnam, vil skrive under på. Liberale samfundsforskere som Putnam og danskgifte Alan Wolfe har vist, at hvide racefordomme stort set er væk, mens det samme ikke gælder for sortes mod hvide. Putnam har endvidere modstræbende opdaget, at diversity, etnisk mangfoldighed, oftere skaber utryghed og parallelsamfund end dynamik og social energi. Det er måske her, Obamas største problem ligger.

Hans diagnose af problemerne er velformuleret, men bygger for meget på 40 års demokratisk retorik og ikke nok på en kølig erkendelse af dagens og fremtidens virkelige USA.

Det for en politik-nørd mest spændende kapitel er det om den "skjulte kampagne". Burchardt forklarer overbevisende Obamas succes med, at han har opbygget en organisation, der ikke ligner ret meget af det, vi har set i amerikanske valgkampe i mange år. Den er tæt, den lækker ikke, og den består af hårdtarbejdende specialister, som ikke synes i medierne. Allerede i februar forudsagde kampagneleder David Plouffe, at Hilary Clinton ikke ville kunne indhente Obamas forspring. Han fik ret, men få troede det.

Skepsis tilrådes

Burchardts åbenlyse begejstring er en styrke for fremstillingen, fordi den har motiveret en usædvanlig flid og energi. En Obama-skeptiker som jeg ville have skrevet en langt kedeligere bog. Kometen er fornem politisk journalistik og overgås ikke af nogen af de bøger om manden, amerikanske iagttagere hidtil har publiceret. Bagsiden er, at Burchardt ukritisk overtager ikke blot Obama-lejrens diagnose af USA's udfordringer og deres løsningsforslag, men at han generelt og i tråd med, at han lever i 'folkerepublikken Cambridge', som vi andre kalder den charmerende enklave omkring Harvard University, overtager demokraternes verdensbillede. Han kan ukritisk finde på at skrive, at "Demokrater stræber efter national samling, hvilket vil sige en sand forening af hvide og sorte borgere og mellem sydstater og nordstater".

Truslen fra krisen

Bortset fra at denne definition overser USA's i dag største etniske mindretal, the hispanics, er det en påstand, der vender virkeligheden på hovedet. Siden 1968 har Det Demokratiske Parti været splittelsens parti, et parti af etniske, kulturelle, seksuelle og politiske minoriteter uden anden lim end ofte til had grænsende foragt for resten af USA og evige drømme om forandring, i praksis oversat til positiv særbehandling af kvinder og minoriteter og en utilfredshedens politik, der altid ser problemer, og er egnet til at gøre amerikanere uenige og vrede på hinanden.

Finanskrisen kan forhindre Obamas ideer i at blive virkelighed. Det vil ærgre Burchardt, men være en lettelse for andre, der ikke køber den store ideologiske vision. Vi får se. I mellemtiden kan bogen varmt anbefales alle interesserede i amerikansk politik. Jeg anbefaler blot skeptiske briller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu