Læsetid: 4 min.

Meget mere end 'ham med afgrunden'

Den sjældne kombination af intellektuel overlegenhed og stilistisk underspil gør andet bind af Knud Heinesens erindringer til en fremragende bog
9. oktober 2008

Han skriver til sidst en tak til sin kone. Han komplimenterer hende for "nøgtern kritik, værdifulde forslag, velovervejede opmuntringer og kærlig tålmodighed."

Denne beskrivelse af hustruens dyder karakteriserer også Knud Heinesen stil. Han skriver engageret, men behersket. Han skriver nøgternt uden at forfalde til kynisme. Og som skribent formår Heinesen i andet bind af sine erindringer, Sporskifte, at fælde sine domme så kort og præcist, at han selv fremstår redelig og værdig, mens læseren naturligt drager anderledes konklusioner. Som han eksempelvis skriver om en pris, han modtog som erhvervsleder, efter han havde forladt politik: "Jeg var ganske overvældet over at modtage endnu en pris så kort tid efter luftfartspokalen. Jeg kom jo fra en branche, der ikke kendte til anden ros end selvros."

Så diskret fældes en radikal dom over det sociale liv på Christiansborg. Han skriver et andet sted om demokrati på arbejdspladserne, at "det kan der siges meget godt om," men det skaber "desværre den forventning, at enighed mellem ledelsen og vedkommende faglige organisation ikke blot var et nødvendigt, men også tilstrækkeligt grundlag for en hvilken som helst disposition."

Det skaber måske et godt klima mellem menneskene på arbejdspladserne, men det kan jo hverken være institutionens eller virksomhedens mål. For resultatet af den meget positive sociale dynamik blev, at "mødevirksomheden blomstrede, effektiviteten faldt, og den økonomiske styring forvitrede."

Afgang

Der er meget mere end skribentens stil i Sporskifte. Det er også en fortælling om en usædvanligt begavet mand, der investerede sit voksne liv i politik, indtil han pludselig forlod Christiansborg for at blive direktør for Københavns Lufthavne.

Han fortæller, at Anker Jørgensen i starten af 1980'erne så Heinesen som den næste formand for Socialdemokratiet. Det var efter, Socialdemokratiet selv havde opgivet at føre nationen ud af krisen og overladt regeringsmagten til de borgerlige.

Jørgensen betroede ham sin plan: Han ville genvinde magten og derefter overlade pladsen til sin efterfølger. Det kunne tage flere år. Heinesen så på det store eksistentielle ur og konstaterede, at han allerede var 52. Han ville blive op imod 60, før han fik chancen. Det var for sent, konkluderede Heinesen og bestemte sig for at forlade politik. Ordentligt og i god tid inden næste valg for ikke at skade sit parti trådte han ud af politik og ind i en erhvervskarriere. Han ville gerne det helt store, men han ville det ikke for enhver pris.

Knud Heinesen var helt inde i inderkredsen af dansk politik: Han var finansminister i to omgange, da det var parlamentarisk umuligt at gennemføre de reformer, der skulle til at sikre den danske økonomi efter oliekriserne. Han var undervisningsministeren, som i 1975 formulerede den berømte formålsparagraf om demokrati i folkeskolen i den nye reform, og han var formand for Radiorådet under de store offentlige fejder om røde lejesvende og indoktrinering.

Knud Heinesen blev aldrig førstemanden i velfærdsstaten, men han var med i første række i en helt afgørende periode fra den offentlige sektor eksploderede i omfang i 60'erne, til han i 1979 som afgående finansminister udtalte, at nationen havde kurs mod den økonomiske afgrund. Nogen har kaldt ham "magtsky", fordi han aldrig selv blev formand for Socialdemokraterne. Andre har set ham som den kompetente og strategiske eminence, der trak i trådene bag scenen.

Det er i hvert fald sikkert, at man aldrig kommer så langt i politik, som Knud Heinesen gjorde, hvis man ikke har en strategisk begavelse og søger indflydelse for sine synspunkter. Og det er sandsynligt, at det netop er Heinesens særlige evne til at gå op i politik uden at gå ned med flaget, som satte ham i stand til at gå i tide og etablere en ny karriere.

Pragmatisk

De bærende passager i dette erindringsværk, som beskriver epoken fra 1980 til 2003, handler om Heinesens tid i politik, om kampen med LO's mægtige formand Thomas Nielsen om at føre en ansvarlig finanspolitik og forsøget på at overbevise statsminister Anker Jørgensen om, at det var nødvendigt at føre en restriktiv offentlig udgiftspolitik.

Det er ganske sigende, at denne 250 sider lange bog først forlader Christiansborg på side 160, selv om det sker allerede i 1985. De sidste 18 år fylder ikke nær så meget som de første fem. Men der er en vigtig pointe, som henfører til titlen på bogen: Da den forhenværende undervisnings- og finansminister forlader Christiansborg, udvikler han et klart blik for grænserne for politik. Han bliver pragmatisk tilhænger af privatiseringer af offentlige institutioner. Ikke fordi han holder med 'markedet' mod 'staten', men fordi de ansvarlige ministre sjældent har kompetence til at drive komplekse organisationer. Knud Heinesen var selv med i den politiske proces, hvor den offentlige sektor voksede og velfærdsstaten ekspanderede. Men da han kommer over på den anden side, ser han sin egen lovgivning i praksis og erkender, at meget af den "var helt forfejlet." Det hedder sig derfor, at "den offentlige sektor efterhånden havde nået et sådant omfang, at Folketinget havde for vanskeligt ved at bevare overblikket og varetage den parlamentariske kontrol."

Den sidste del af Heinesens erindringer er ikke så interessant som den første, fordi hans personlige historie ikke længere direkte er knyttet til en politiske Danmarkshistorie. Til gengæld udvikler sporskiftet nogle indsigter, som sætter hele den politiske historie i et perspektiv. Og det er ikke mindst denne dom over velfærdsstatens ekspansion og den demokratiske kultur, som gør også andet bind af Heinesens erindringer vellykket som både nøgtern kritik og politisk historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu