Læsetid: 4 min.

Bag anemonepigens smil

Jo, Susse Wold kan også skrive. Og hendes erindringsbog er blevet et meget moderne kvindeportræt med en selvrefleksion, der giver taknemmeligheden videre
Bogaktuelle Susse Wold fylder på mandag 70 år. pr-

Bogaktuelle Susse Wold fylder på mandag 70 år. pr-

Bjarne Stæhr

11. november 2008

Susse Wolds smukke smil lyser. Og det bliver gengældt, når man sidder og læser hendes erindringsbog. For Fremkaldt er en overleverbog fyldt med glæde. Men den er også en klog bog - med store tidevandsbølger af smerte, uanset hvor mange kønne blomsterkranse, der flyder ovenpå. Susse Wold viser sig at være en medrivende forfatter. Hendes skrivestil overfører troværdigt hendes talesprog til et ubesværet, repliknært sprog, der fænger og imponerer. Uden varsel foretager hendes sprog små tankehop, netop som et emne kan skifte blot ved en ændring i stemmen, også en dyb perlestemme som hendes.

Hendes ærinde er at fortælle om sit liv. Men det virker egentlig, som om bogens dybeste funktion er at vise taknemmelighed over for de mennesker, som har set hende - altså set ind i hendes tanker og hendes sjæl - og som har fået hende til at se verden. Dermed bliver bogen også et meget moderne kvindeportræt, med en psykologisk selvanalyse, der hele tiden søger fremad mod nuets kraft og nuets velsignelse. Hun fortæller kronologisk, jovist. Men barndommens vilde krigsomskiftninger har ingen klynk over sig. Dusinvis af flytninger og barnepiger og en modbydelig kostskoleopvækst som 'Marguerite Vibys tykke datter' er bare en loyal venten på at blive voksen. Overvældende loyal.

Kloge-Susse

Dermed bliver Susse Wolds begavede bog også et eksistentielt tidsbillede af en kvinde, der vokser som menneske ved hver besværlig 'trædesten' langs strandkanten. Og selvfølgelig fortæller hun om Hawaii. Ikke en idylfortælling om de hvide strande, som man måske kunne have forventet. Nej, hun fortæller om mødet med den tværreligiøse oplevelse af eksistens, som hun har mødt på Hawaii - om mennesker, der dyrker kærligheden og skønheden midt i fattigdom og sygdom og ingenting.

Hun har en god hukommelse. Og hun må have skrevet dagbøger til mange fyldte skuffer undervejs, for hun holder flot sin fortællings indre tid gennem beretningerne fra hele sit liv; på mandag fylder hun 70 år.

Nu, hvor jeg har læst mig ind i hendes liv, forestiller jeg mig, at erindringerne flyder, lige som hun svømmer: I én lang strøm af svømmetag ud mod revet, hvor man så kan flyde og ligge helt stille. Hendes fortællingsflow hen mod erkendelser river i hvert fald læseren med. Ikke mindst fordi hendes selvindsigt hele tiden udformes som smitsomme appeller om at leve i nuet og om at sætte pris på hinanden. Ikke bare på kæresten, hvis man har sådan en, men på alle de mennesker, som giver én noget undervejs. Her løfter hendes dagbogsform sig mod fiktionen. Hendes beskrivelse af digteren Jens August Schade kunne såmænd lige så godt være en novelle; af den slags, som man læser igen, og helst bagfra.

Men også hendes mange spontanitetshistorier afspejler et temperament, der ved, hvordan hun skal fylde sig selv og andre med glæde. Intuitivt fylder hun stråhatte med anemoner til Poul Reumerth og sender breve til Erik Bruhn på hans endeløse turnéer. Og hendes omsorg besvares af folk med sans for samme intensitet - og samme indre ensomhed.

For inde bagved lurer angsten tydeligvis. Ikke mindst angsten for at blive opdaget som den 'maske', som skuespilleren netop skal kunne gå ind bag, men som aldrig må blive et skjulested. Men her har hun altså turdet fortælle om sine hjerteanfald af angst - og også om sin brystkræft og sin tro på at overleve. Helt nøgternt.

Hjerte-Susse

Privat er bogen en skildring af hendes ægteskab med Erik Mørk - og hendes nødvendige brud med ham, da han indså, at han var bøsse. 'Hjertet er det inderste af tilgivelsen,' formulerer hun sine tanker om begrebet 'barmhjertighed'. Og man kan mærke, hvor meget erkendelsen har kostet, sammen med accepten af kærligheden som en velsignelse. Beskrivelsen af Erik Mørks død er desuden noget af det allersmukkeste i bogen; og velsagtens den hændelse, der har gjort det muligt for hende overhovedet at skrive bogen.

Sit familielivs detaljer værner hun ellers om, selv om hendes mere end 25 år med Bent Mejding igen og igen skildres med udtalt respekt og inderlighed. 'Man skal ikke kun vælge en mand, man kan leve med. Man skal vælge én, man ikke kan leve uden,' siger hun - og smiler på et billede med armene om sin Bent.

Til gengæld er der ikke mange linjer om ønskebarnet Christian. Moderrollen rykkes i baggrunden. Desto stærkere er det derfor, at hun optrykker et læserbrev, som den 12-årige Christian Mørk skrev, da B.T. havde en usand skandalehistorie om hans mor på forsiden. 'Har De ikke tænkt på, at mine kammerater og jeg selv også kan læse?' spørger han redaktøren, som ender med at beklage. Overlevelsesenergien og integriteten har hun tydeligvis givet videre. Og jo, Christian Mørk er forfatteren til Skyggernes Hav og Darling Jim ...

Smukke-Susse

Sin rolle i AIDS-kampen skriver hun om. Men sjovt nok er der én rolle, som hun ikke bruger papir på: Det er rollen som Susse Wold. Altså idolrollen som den perfekte ugebladsyndling, der formodentlig må bruge timer med træning og frisørbesøg og mascara. Men Smukke-Susse er åbenbart ikke synderligt vigtig for virkelighedens Susse. Det er livet, der er på spil. Ikke masken.

Anmeldelser 'har en virkning på mig, som forstyrrer mit arbejde,' skriver hun diskret. Som anmelder antager jeg dog, at hun har det anderledes med at læse sine boganmeldelser. For hun skal jo ikke på scenen i rollen som Fremkaldt igen i aften, og hun skal ikke skrive en ny erindringsbog i morgen. Hun har jo gjort det. Hun har sat nogle livstanker fri, lidt lige som den fugl hun er fotograferet med på Hawaii. Og jo, budskabet er blevet læst og genkendt. Med smil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer