Læsetid: 3 min.

Brudstykker af en dannet mand

Udgivelsen af Henning Fonsmarks ufærdige erindringer både glæder og skuffer
11. november 2008

Da litteraten og Berlingske- og Børsen-chefredaktøren, Henning Fonsmark, døde i december 2006, efterlod han et erindringsmanuskript i brudstykker. Det er nu udkommet som bog. I forordet fortæller Fonsmarks døtre, Lise og Anne-Birgitte, om grundlaget for udgivelsen:

"En bestilling fra hans forlag gennem mange år, Gyldendal, havde sat manuskriptet i værk, mens sygdom til gengæld skulle forhindre dets færdiggørelse. Manuskriptet blev langtfra afsluttet, og den efterladte indholdsfortegnelse fortæller om det, der ikke blev gjort. De første kapitler - om de tidlige ungdomsårs drøm og efterfølgende flugt til København - forelå dog i færdig form."

Til disse kapitler er nu påhæftet to, der tidligere har været trykt i anden sammenhæng: Ét om Fonsmarks andel i tilblivelsen af det borgerligt-kulturkritiske tidsskrift Perspektiv i 1973, og ét om den skrantende Berlingske Aftenavis' genopliven som Weekendavisen med Fonsmark i redaktørstolen.

De således sammenhæftede kapitler har Gyldendal givet titlen: Drømmen om København og den snublevorne undertitel: 'Portræt af en årgang, der kom på benene'.

Nødløsning

Er det samlede resultat tilfredsstillende? Nej, ikke rigtigt. Bogen bærer i for høj grad præg af sin nødløsnings-tilblivelse.

Undertitlen er en henvisning til, at slægtleddet, der nåede voksenalderen efter Første Verdenskrig, i samtiden fik etiketten: "Generationen, der snublede i starten."

Og Fonsmark - født i Esbjerg 1926 - var med sine jævnaldrende litteratkolleger forhippet på, at et tilsvarende eftermæle ville de ikke have. De kørte ambitiøst på allerede fra deres studenterår. Om sin ærgerrighed skriver Fonsmark selv:

"For mig var byen København i de fleste af mine bevidste barneår dét konkrete sted på landkortet, jeg fra udkantsbyen Esbjerg drømte om at flygte til. Det var stedet, der sammenfattede alt det uopnåelige. Stedet, hvor man også kunne få lov at skjule sig, dvs. fortrænge det miljø, man uvægerlig havde medbragt. Og det var først og sidst det sted, man i 1945 skulle sørge for at være, hvis man ville være fri til at blive noget i det befriede Danmark."

Bogens frydefulde læsning er de 48 sider, der handler om Fonsmarks opvækst i det ydmyge miljø ved den jyske vestkyst.

Han griber én om hjertet med skildringen af sin lystigt-musikalske og fromme mor, og hvordan hendes tidlige brystkræftdød også udslukker faderens liv.

Hans skildring af besættelsestiden, set fra drenge-øjehøjde, er medrivende, og hans sammenfatning af danskernes ulogisk modsatrettede krigsholdninger er et stykke funklende samtidshistorie.

Skuffelserne

Læsefryden har dog svært ved at dulme skuffelserne.

Fonsmarks skildring af studieårene i København fokuserer på de nære studiekammerater, forfatterspirerne Thorkild Hansen og Peter Seeberg, uden at man får noget interessant at vide om dem.

At de to siden ragede uklar, fordi Seeberg blev sur over, at Hansen var sikker på, at han ville blive den af de to, der løb af med Nordisk Råds Litteraturpris, er ikke værd at blive mindet om. Og at Thorkild Hansen kunne forlænge et studieophold i Paris, fordi han blev forsørget af en homoerotisk fascineret fransk baron, får Fonsmark genfortalt på en påfaldende ufri måde, bl.a. i ordvalget: " ... den sandhed om baronen, som Thorkild i sit litterære livsbudget kom til at bruge så mange kræfter på at tilsløre."

Havde Fonsmark med sin kritiske sans, der også omfattede egne værker, haft lejlighed til fornyet gennemgang af disse afsnit, ville han nok havde lukket friskere luft ind i dem. Kapitlerne om Henning Fonsmarks andel i tidsskriftet Perspektiv og i Weekendavisen fremstår, som det, de er: påhæftede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu