Læsetid: 3 min.

Folkestyrets martyr

Veloplagt biografisk fortælling med digteriske tilføjelser om den stakkels dr. Dampe
6. november 2008

Teatermanden og skuespilleren Preben Harris med personlig tilknytning til Bornholm, hvor Harris fra sin Svaneke-bolig har udsigt til Ertholmene, spillede for få år siden på teatret sin nye bogs hovedperson Jacob Jacobsen Dampe.

Naturligt nok er Harris blevet fascineret af denne tragiske doktor i filosofi, der i 1821 blev dømt til døden for landsforræderi, men fik dommen omstødt til livsvarig indespærring og efter et grusomt femårigt ophold i Kastellet de næste 20 år sad i strengt bevogtet fængsel på hhv. Frederiksø og Christiansø.

Bogen har Preben Harris kaldt: Det største politiske mord, og den fortæller dr. Dampes lidelseshistorie, der kommer til at udspille sig i afviklingsperioden af den møl-ædte og nedværdigende danske enevælde. Dampes bødler har forfatterens parallelle interesse, og de fremstilles - embedsfolk med A.S. Ørsted i spidsen og ikke mindst den middelmådige for ikke at sige temmelig indskrænkede, talentløse, ængstelige og bornerte kong Frederik 7. - som de brutale magtmonopolister, de var.

Over for dem stod så denne doktor, der jævnt hen i danmarkshistorien er blevet fremstillet som en mellemting mellem en naiv idealist og en utilregnelig halvfarlig tosse. Dertil kommer, at Dampe - urimeligt, men sandt - til stadighed har tabt i popularitetskonkurrencen med sin kongelige plageånd, der uvist af hvilken grund altid har haft et fint folkeligt omdømme.

Forud for sin tid

Dr. Dampe var forud for sin tid, det var hans problem. Inspireret af oplysning og den franske revolution mente den indsigtsfulde og højt begavede mand, at tiden var inde til et folkestyre i Danmark og kastede sig i skrift og tale ud i projekt omvæltning. Enevoldsmagten slog omgående kontra. Var der noget, konge og embedskorps frygtede, var det opposition. En hel hær af politispioner blev sat på den lille doktor, der troskyldigt gjorde rede for sine planer. Ikke en flue kunne han for alvor have generet. Han var moden til handling, det overvejende flertal var ikke. Myndighederne slog til, og brutaliteten kendte som antydet ingen grænser. Kun livet fik dr. Dampe lov at beholde, skønt han tiggede om at få dødsdommen fuldbyrdet frem for ikke-eksistensen i de elendige fangehuller.

Men guldalderen gik i svang, og mens den af Dampe foragtede Oehlenschläger, Grundtvig, H.C. Andersen og de andre åndsboller leflede for den underlødige monark, måtte han selv, og uden at en eneste af disse fine folk løftede en finger, se sit liv forspildt på den forblæste forpost af det danske kongerige. Han overlevede også mentalt, men da han endelig slap fri efter 1849, var tiden nu en anden, og ingen havde nu brug for en gammel udbrændt revolutionær. Tragedien fuldbyrdet.

Værdig hyldest

Preben Harris går til fortællingen med energi, indignation, fortælleglæde og fantasi. Sammenholdt med Dampes egen erindringsbog, hans Jammersminde, men uden klassikerens litterære tyngde, passer det meste.

Resten digter Harris, og det er jo ikke forbudt, når forfatteren nu understreger ordet fortælling. Harris udstyrer således sin Dampe med et seksualliv, som han i nogen grad lader doktoren få afløb for i favnen på en villig Christiansø-pige. Jo, jo. Harris har også adgang til sin hovedpersons indre liv i noget mere udtalt form, end denne selv tilbyder.

Bogen er ikke desto mindre lykkedes for Preben Harris. Som læser kan man ikke undsige sig vreden over dette triste regimes uniformerede og stupide embedsmandsbrutalitet. Forfatterens foragt for den latterlige, men farlige Frederik, der lader sig hylde på Frederiksberg Haves kanaler, mens Dampe rådner i sit fængsel, er ligeledes smittende. Bogen er en værdig hyldest til den i ordets flertydighed enestående mand med den tunge skæbne, folkestyrets første martyr, mod hvem det største politiske mord blev begået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Andersen
  • Heinrich R. Jørgensen
Flemming Andersen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Gør den 17 januar dampes fødselsdag, til DR Dampe dag.

For at hylde det offer som DR dampe gav til det demokratiske Danmark.

En af årsagerne til at vi i danmark har glemt at man kan være forfulgt for at mene det som man mener det er fordi at vi ikke hylder de danskere der faktisk led et stort offer, for at vi i dag kan nyde demokratiet ydrings friheden og alle de øvrige demokratiske rettigheder som vi i dag tager forgivet, i 1820nes enevælle Danmark var demokrati og ydringsfrihed ikke en normal menskeret sage man den despotiske morak kong fredrik den 6 imod jo så kunne man som DR dampe ende med først med at blive dømt til døden men senere "benådet til 27 års fængsel" i isolation for de farlige tanker som DR dampe hade, måtte jo ikke sætte rod hos folket . Så man sendte ham til det sted der lå længtvæk fra kbh til christians ø der hade man kontrol over hvem han møtte så nu kunne han ikke smitte befolkingen med sine farlige demokratiske tanker om ydringsfrihed og folkestyre.

I en tid hvor dansk ydringsfrihed er blevet, reduceret til at kunne fornærme muhammed, i tegninger af ham der er det vist på sin plads at hylde en dansker der faktisk personligt led en grum skæbne, for at forsvare din og min ret til at kunne fornærme muhammed idag, Forøvrigt kunne DR Dampe give os et glimrede svar på hvorfor det var og er en dårlig ide at fornærme muhammed jacob jacobsen dampe blev DR Dampe ved at skrive en afhandling om etikken i koranen.

Der var intet gyldent over guldaldren.