Læsetid: 3 min.

Franske familiekonflikter

'Et juleeventyr' sovser rundt i et uformeligt ælte af familieproblemer, leveret med ordrig veltalenhed og store doser af krukkeri
'Et juleeventyr' sovser rundt i et uformeligt ælte af familieproblemer, leveret med ordrig veltalenhed og store doser af krukkeri
7. november 2008

Jeg har set to film af den franske instruktør Arnaud Desplechin. En vidtløftig fabel, La sentinelle, om en ung togpassager, der bærer rundt på et afhugget menneskehovede i bagagen. Og så denne mindst lige så uformelige familiesaga med et krast kræftmotiv.

Ingen af filmene gør det i mine øjne begribeligt, at Depleschin nyder ry som en af Frankrigs førende yngre instruktører. Den to en halv time lange Et juleeventyr er en umådeligt krukket og overbroderet affære, som hulter til bulter fortæller om en selvglad og selvsmagende families problemer.

Når kræften rammer

Det lykkes forbløffende godt for Desplechin at begrave en stærk plotidé i kaskader af ordflomme, citater og irrelevant snak.

Familiens aldrende kvindelige overhovede Juno (Catherine Deneuve), får konstateret kræft - og en midlertidig helbredelse kan kun ske ved hjælp af en knoglemarvstransplantation.

Men hvem i familien har den brugelige marv? Det viser sig, at kun de to mest problematiske familiemedlemmer, den drikfældige boheme Henri (Mathieu Amalric) og den psykisk krisenedbrudte teenager Paul (Emile Berling), er kompatible som knoglemarvsdonorer.

Henri og mor Juno kan kun blive enige om én ting - at de hader hinanden. Og Paul er på grund af sin uafbalancerede tilstand og unge alder ikke leveringsdygtig.

Netop som filmen langt om længe for alvor synes at ville fokusere på dette kræfttema, dukker en ældre kvinde op og hiver et skelet ud fra familieskabet, som fører filmen ud på en sidespors-historie om et fortidigt trekantsdrama mellem helt andre familiemedlemmer - et fortidsspøgelse, som får nutidige konsekvenser og tilfører filmen et erotisk tema, der åbenbart skønnes tiltrængt.

En konstrueret luns

Jeg har ikke noget imod, at en film nærmest virker som en luns af livet. Franskmanden Maurice Pialat fik sine personer til at leve så realistisk dampende, at det gjorde mindre, at hans historier fremstod noget uforarbejdede.

Et juleeventyr virker derimod i al sit kompositionelle kaos som en skrivebordskonstruktion, hvor heller ikke mange af de enkelte scener på noget tidspunkt overbeviser. Den ordflom, der konstant står ud af munden på personerne, fremtræder i reglen ikke psykologisk eller dramatisk velfunderet, men mere som instruktørens forsøg på at brillere eller dupere med kloge, kvikke bemærkninger.

Og af og til opgiver han totalt at skabe scener og lader i stedet personerne holde små enetaler til kameraet. Det kan gøres med effekt (som f.eks. i Per Flys tv-serie Forestillinger), men her synes det mindre motiveret. På linje med nogle mystiske filmcitater fra gamle Hollywoodfilm, bidder af dukke- og børneteater og litterære brokker, der hverken gør fra eller til.

Fejlplaceret Deneuve

Måske huserer Ingmar Bergmans Fanny og Alexander-ånd i instruktøren og gør ham rundtosset. Måske er jeg uretfærdig, for i korte glimt er der vitterligt fine, intense øjeblikke og i hvert fald tre præstationer, som skaber nogenlunde menneskelignende karakterer: Emile Berling som den unge, desperate Paul; Anne Consigny som hans frustrerede mor; og især Emmanuelle Devos som et lille under af naturlighed i rollen som en udefra kommende elskerinde.

Men det kan ikke udslette fadæsen at lade den aristokratiske og statuariske Catherine Deneuve gå hjemløs rundt som provinsiel kræftramt Hausfrau, der ikke registrerer stort andet end et lettere ubehag (måske fordi hun parres med den virkelig inkompatible lille tyksak Jean-Paul Rousillon som hendes visdoms-udspyede mand). Eller at lade Mathieu Amalric hengive sig til utallige 'intense' skuespillermanerer som det sorte familiefår Henri.

Der er altså ikke noget som helst eventyrligt ved filmen med den karakteristisk kokette titel Et juleeventyr. Det skulle da lige være, når den postulerer, at familiemedlemmerne nogle gange forholder sig i tavshed omkring julebordet. Det antydes kun, men egentlig virker det som familiens mest tiltalende træk.

Et juleeventyr. Instruktion: Arnaud Desplechin. Manuskript: Arnaud Desplechin og Emmanuel Bourdieu. Fransk (Grand, Gentofte Kino, Øst for Paradis, Århus og Cafébiografen, Odense)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu