Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Man gjorde et menneske fortræd

Finn Nielsen og Trine Dyrholm er fremragende som far og datter i Annette K. Olesens nye film, ’Lille soldat’
Finn Nielsen og Trine Dyrholm er fremragende som far og datter i Annette K. Olesens nye film, ’Lille soldat’
Kultur
14. november 2008

Annette K. Olesen er en filminstruktør med noget på hjertet. I sin første film, Små ulykker, skildrede hun det sjældent problemfrie familieliv. I den næste, Forbrydelser, handlede det om religion og etik. I 1:1 om integration og byplanlægning. Og i sin nye film, Lille soldat, fortæller instruktøren og hendes faste manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, om en tidligere soldat, Lotte (Trine Dyrholm), der forsøger at redde en afrikansk kvinde, Lily (Lorna Brown), fra et liv som prostitueret, men i virkeligheden selv har brug for at blive reddet.

Den forkætrede socialrealisme er Annette K. Olesens foretrukne fortællegreb, hvilket er meget modigt på et tidspunkt, hvor mange af hendes kolleger benytter sig af det følelsesmanipulerende melodrama eller den umiddelbart mere forførende genrefilm. Det giver hendes film en klædelig hverdagslig jordbundethed, en fornemmelse af levet liv, og understreger kun, at hun vil os, publikum, noget vigtigt. Omvendt er budskaberne indimellem for firkantede, serveringen for didaktisk og scenerne for symboltyngede.

Lille soldat – titlen kommer sig af Lottes kælenavn og en gammel, dansk børnesang, faren synger – har nogle af de samme problemer, men heldigvis har den også Trine Dyrholm og Finn Nielsen som Lottes far, og de løfter filmen med deres fremragende skuespil.

Hun er en af gutterne

Der er nogle fantastiske scener med far og datter, hvis forhold ikke er spor ligetil. Der gemmer sig en masse usagte ting under overfladen – Lottes mor døde, da hun var lille, og Lotte voksede op hos sine bedsteforældre – og kun langsomt finder man ud af, hvad for et menneske fare egentlig er, og hvordan Lotte og han egentlig har det med hinanden.

Han er flov over, at han ikke var der, da hun var barn – han slår alle tilløb til en ærlig samtale hen med en sjov bemærkning og et slag på sin stærke, maskuline datters brede skuldre. Hun er en af gutterne, forstår man, og far og datter kan kun finde ud af at kommunikere fysisk, med et slag på skulderen eller en rask lille slåskamp for sjov. De vil gerne være tæt, men ved ikke, hvordan man gør.

Finn Nielsen, som bruges alt for lidt i film, gør Lottes far til en uhyre sammensat figur – på den ene side et godt menneske, en fin fyr og en omsorgsfuld far; på den anden side en semiskruppelløs smågangster, vognmand og alfons, der kræver, at folk gør, som han siger.

Lotte, derimod, er et forvirret, såret menneske og en skuffet idealist, som slet ikk ved, hvad hun skal gøre og gribe i og ikke formår at åbne sig for andre – ikke før hu møder Lily, der gør sig stærk for at kunne klare livet som luder, og som måske er den eneste, som forstår, hvad Lotte har været igennem.

Vil Lilly reddes?

Trine Dyrholm må være en af de mindst forfængelige og mest frygtløse skuespillerinder, vi har herhjemme. Hun blotter sig både fysisk og psykisk og er i en alder af 36 ikke bange for at se slidt og hærget ud, når rollen kræver det.

Da filmen begynder, har Lotte været hjemsendt i to måneder. Man forstår, at hun har været i Afghanistan eller Irak, og at hun dér har haft oplevelser, som har givet hende ar på krop og sjæl. Hun drikker sig fra sans og samling hver dag og vælger ikke at opsøge sin far, der dog ad omveje får at vide, at hun er kommet hjem. Han besøger hende og tilbyder hende et job, da hun spørger om at låne penge.

Lotte bliver chauffør for farens sorte kæreste, Lily, der arbejder som callgirl for faren for at kunne tjene penge til sin lille datter, som stadig er i Afrika, og som Lily ikke har set i fem år. Faren er tydeligvis glad for Lily og ser det som en slags ulandshjælp, der sikrer hende og hendes ’kolleger’ et bedre liv, end de nogensinde vil kunne få hjemme i Afrika.

Lotte og Lily bliver langsomt gode venner – Lotte redder hende fra et par klamme kunder – og Lotte bliver besat af tanken om at hjælpe Lily. Hun havde ikke held med at redde verden som soldat, men nu kan hun måske redde et enkelt menneske. Spørgsmålet er dog, om Lily vil reddes. Hun synes selv, at hun er heldig og har det godt i Danmark.

Indfølt og hudløst

I begyndelsen af Lille soldat bevæger Lotte sig som en fuld søvngænger gennem sit eget liv, hvilket Camilla Hjelm Knudsens håndholdte kamera understreger med slørede billeder og svimlende bevægelser. Siden bliver Lotte mere målrettet, og der kommer en poesi ind i Hjelm Knudsens billeder, som når kameraet fokuserer på små detaljer, udsnit af f.eks. den hvide Jaguar, som Lotte kører sin far, der har mistet sit kørekort, og Lily rundt i.

Det er i skildringen af parløbet mellem Lotte og Lily, der fysisk er hinandens absolutte modstykker, at Lille soldat af og til mister balancen og bliver for insisterende i sit indhold og sin symbolik. Faren synes f.eks., at Jaguaren har en mislyd, og det taler han og Lotte så meget om, at man med syvtommersøm får slået fast, at det handler om dem og deres liv; det er det, der ikke er, som det skal være. Samtidig bliver Lily et lidt for indlysende billede på det, man kan kalde hele den vestlige verdens behov for at redde de fattige i Den Tredje Verden, ikke mindst Afrika. Vi insisterer stædigt på at gøre det på en måde, der måske ikke er den bedste.

Annette K. Olesen konfronterer os med vores fordomme og forudindtagede meninger, vender dem på hovedet og får os til at tænke over fænomener som menneskehandel, prostitution og det at pådutte andre vores levemåde. En spændende diskussion, som er svær at håndtere i en fiktionsfilm, hvor personerne skal være mennesker, ikke symboler, der tjener et højere formå.

Man oplever ikke konsekvenserne af Lottes hjælpsomhed i Lille soldat – man får lov til selv at forestille sig, hvad der videre sker – men da har man også for længst indset, at det handler mindre om Lily, end det handler om Lotte selv.

Og det er filmens store styrke: Det indfølte og hudløse portræt af et menneske, som er blevet gjort fortræd.

Lille soldat. Instruktion: Annette K. Olesen. Manuskript:
Kim Fupz Aakeson. Dansk (Dagmar, Empire, Falkoner, Grand og Palads i København og en halv snes biografer i resten af landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God anmeldelse, men hvorfor mangler der så mange endelsesbogstaver?