Kunstnersammenslutningen Jylland har indtaget de dejlige lokaler i Århus Kunstbygning med en mild og charmerende duft af mindreværdskomplekser, der overdøver lugten af prut fra Århus Å. Eller også er navnet blot falsk beskedenhed, hvilket dog ikke forklarer det unødvendige samarbejde med en række forfattere. De rigtige kunstværker er så sandelig rigelige i sig selv.
Anders Kirkegaard, der ellers kun lavede billeder af sig selv i mange år, viser en meget flot videreudvikling med en række metamalerier, hvor han hæver sig over landskabsmaleriet, beåndet med præcision og poesi og et milligram surrealisme, der klæder værket og giver det noget at hænge sin hat på. Kirkegaard er den onde særling i dansk kunst, der nu er blevet forløst uden at være banal.
Jesper Rasmussen har lavet en trailer med træ, Malevich suprematisme på hjul, en sjov anskueliggørelse af det vægtløse, mobile og humoristiske.
Bjørn Poulsen har stadig intet at byde på, men magen til ihærdighed og flid er sjældent set. Han ville gøre det godt som designer, apolitisk og holdningsløs.
John Olsen har lavet fire gange pigment på kobbertrykspapir. Værkerne er ikke cool, men han er cool, fordi han nægter at lave andet end det, han selv synes er fedt, hans psykotiske insisteren er fantastisk, der er ingen leflen for publikum, det er døde fugle, bræk og bananskræller. Og vi kan leve med, at værkerne ikke holder, fordi John som type er nødvendig fordi han giver os håb om, at hvis vi er spassede nok i vores egen verden, så skal det nok gå, og i virkeligheden er det lige det, kunst handler om. Den banale forestilling om kunst som kunstnerens øjne på verden. Det virker i dette tilfælde. Interessant udstilling - anbefalelsesværdig.
'Jylland' i Århus Kunstbygning til den 4. januar
