Først er der ét lag, og så kommer der et nyt lag, og når man skraber i det øverste kan man se det nederste ...
På et metaplan er der ikke noget at hente. Zoomer vi ind, er det sjovt med den måde, farverne svinger på, der er sikkerhed i stilen, og selvom den er lummer, er der kærlighed til mediet. Det sidste burde ikke betyde det mindste, men her kan man mærke varmen, hvilket løfter det ud af tandlægeklinikken og ind i en mere sympatisk sammenhæng.
Horisonten er placeret højt, med den store diller nederst og buen, Norskers kedelige forsøg på at være ikonografisk, som moderens skød øverst. Det ligner noget fra en drøm med unaturlige farver som en understregning af det psykedeliske, jævnfør Hannibal Måne.
Det er tydeligt, at Norsker savner sin far på et eller andet plan, men uanset hvor hårdt man prøver, så bliver det bare ikke rigtig perverst. Og det er synd, for perversionen er fætter til mutationen, der er fødselshjælper til 'det nye'. Norsker lægger kort sagt op til et mysterium, der aldrig bliver forløst, værkerne er hverken fugl eller fisk. Det kommer dog næppe til at skade en kommerciel karriere. Hun er som skræddersyet til for eksempel supergalleriet CFA i Berlin, og priserne, der i dag ligger fra 32.000 til 64.000 kroner for 210 cm x 180 cm, skal nok komme op, hvor det er sjovt at være kedelig.
'Mosaik' hos Galleri Christina Wilson til den 29. november
Kunst ved Jeppesen
Seneste artikler
Stressstreger
23. september 2010Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...Billige grin
19. august 2010Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejseUtopien nærmer sig
19. august 2010Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
"...skal nok komme op, hvor det er sjovt at være kedelig."
Gid man kunne sige det samme om Michael Jeppesens kunstkritik, men når man som han, altid vælger at konkludere med et købmandsregnskab, stopper legen.
Der er ingen så triste og kedelige som mennesker, der reducerer alt til økonomisk kalkulation. Så hellere et syret matematikgeni.
Det er under al kritik, at Information ikke stiller større krav til deres kunstanmeldere end dem som Jeppesen kan leve op til. Æv for en sørgelig omgang kulturjournalistik på det billedkunstneriske område..