Læsetid: 3 min.

Til meget lange, lange vinteraftener

Fortidens synder og bedrageri mod statskassen omsat til papfigurer med monokler og moustache. Materialernes detaljerigdom vil ingen ende tage, research, research, research
13. november 2008

Handlingen i Anne Marie Løns roman 'Sekstetten' er ifølge forlaget "inspireret af virkelige begivenheder". Det er en lidt kryptisk beskrivelse, som strengt taget kan bruges om de fleste skønlitterære værker, men forlaget Gyldendal er heller ikke kendt for at strø om sig med informationsrige pressemeddelelser. Det bliver lidt klarere med forfatterens indledende note, der oplyser, at "Sekstetten bygger på faktiske hændelser, der kulminerede med afsløring og domfældelse af et seksmandskomplot mod Det kgl. Assistenshus i København i 1924."

Således blander Anne Marie Løn to populære genrer, krimien og den historiske roman, og 'Sekstetten' skal vel læses for spændingens (udredning af komplottet samt efterfølgende retssag) og videnbegærets (københavnsk borgerskabsliv lige inden Stauning) skyld. Hen imod slutningen priser en af romanens hovedpersoner en samling værker om Struensee-tiden, fordi de forener det faglige og det skønlitterære, og der er god grund til at tro, at den forening også er et mål for Løn.

Papfigurer med cigar

Det kongelige Priviligerede Assistence Hus var et lånehus, der især skulle hjælpe fattige. Husets historie strækker sig fra 1688 til 1978, og i dag er det Kulturministeriet, der holder til i bygningen på Nybrogade 2. Det kan være, at Anne Marie Løn i et skælmsk øjeblik har kunnet se muligheden for at drage en diskret parallel mellem fortidens skandaler, som Assistenshuset skulle rumme en del af, og så nutidens Kulturministerium, men det kan også være, at jeg er helt på gale veje, fordi jeg leder efter den mindste grund til at læse 552 sider om et par kasseassistenter, en udlånskasserer, en indløsningskasserer, en overassistent og en nyudnævnt forvalter af en statslig pantelånervirksomhed, som på trods af de mange bogsider ikke bliver til andet end papfigurer med monokler og en god cigar. De kan tale og lyder meget joviale, når de f.eks. siger "Er det ikke... min gode hr. Bayer, god aften, god aften!" og bliver enige om at få sig en lille én til næsen, når ikke de omgås hinanden med regibemærkninger. Figurerne bor sammen med en helt anden slags figurer i kjoletøj. De blander sig ikke unødigt i herrernes affærer og bruger udtryk som "Guderne skal vide..." og "Bevar mig vel...".

Mænd er skvat

Det viser sig, at de kvindelige figurer er de stærke, og at de mandlige ikke klarer mosten og modgangen lige så godt som deres hustruer og søstre. På den led ligner de papfigurer, som Anne Marie Løn skaber ud af fortidens virkelige kvinder og mænd, meget Lise Nørgaards. Mænd er lidt nogle skvat og en slags skygger i den øvrige families liv; kvinder er på vej frem i verden. De skal bare lige fri af den patriarkalske dominans.

Det er klart, at det er en bedrift at samle al dette kildemateriale om fortiden og formidle det i romanform. Hver en lille og stor genstand fra datidens København kaldes ved rette navn, små pudsigheder, som at mandag var den helt store lånedag, og at man så hentede de fine sager igen lørdag, når man skulle vise sig selv eller hjemmet frem, er med. Men alt i alt fremstår Sekstetten meget tung og omstændelig. Forfatterens researcharbejde er kommet helt frem i forreste række. Romanens ihærdige avislæsere - flittigt saksende og citerende er de også - får i hvert fald mig til at tænke på en forfatter helt forliebt i mikrofilm af gamle aviser.

Omstændeligheden skyldes også fortælleformen. Den som mine anmelderkolleger kalder socialdemokratisk synsvinkling, og som er lidt synd for Socialdemokraterne, men som betyder, at man skal rundt hos alle personer ved enhver episode i romanens forløb. Det kommer der mange gentagelser ud af, og i Sekstettens tilfælde betyder det, at handlingen går helt i stå. Kollektivet kvæler krimipotentialet.

Jeg kan ikke slippe den tanke, at Sekstetten skulle have været en tv-serie. Så kunne den ligesom Matador være blevet rost for at være historieundervisning i en underholdende form. Som den fremstår her er den blot historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu