Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Leningrad cowboys

Amerikanske David Benioff fortæller sin bedstefars rystende krigshistorie på effektiv men glat manér
Kultur
20. november 2008

David Benioff bor i Los Angeles og skriver filmmanuskripter om mutanter og superhelte. Sådan præsenterer den 48-årige amerikanske forfatter sig selv i starten af Tyvenes by. Vi kan tilføje, at Benoiff også har skrevet den fine roman 25th Hour (2002), som blev til en endnu bedre film af Spike Lee, men ellers er der ikke meget at komme efter på hans cv.

Det er forfatteren fuldstændig på det rene med, og da han for nogle år siden blev bedt om et skrive et selvbiografisk essay til et filmblad, besluttede han sig for ikke at skrive om sit eget liv - "ikke så meget som femhundrede ord" - men om sin bedstefars oplevelser i Leningrad.

Derved valgte han det mest interessante af de to spor, som den nye generation af hvide mænd de seneste år har lagt over det litterære amerikanske landkort. Det spor, som også Gary Shteyngart, Jonathan Safran Foer, Nathan Englander og Alexander Hemon - for nu blot at nævne fire, vi har fået på dansk - har fulgt ved at skrive kulsorthumoristisk prosa inspireret af deres forfædres Østeuropa i stedet for at følge det andet spor og digte selvbiografier om en splintret ungdom eller skrive udførligt om deres kærlighed til tegneserier.

Nej, Tyvenes by starter som nævnt med, at forfatteren beslutter sig for at skrive om sine bedsteforældre. De er vokset op i Leningrad, hvor de oplevede nazisternes belejring af byen. Hvad der dér skete, beretter bedstefaren om i løbet af en uges tid, hvorefter David Benioff beder ham om at uddybe visse ting. "Du er forfatter. Digt selv," lyder det fra bedstefaren - og det gør Benioff så.

Effektiv og munter

Resultatet er en livlig beretning om den 17-årige Lev og desertøren Kolja, der sammen får til opgave at skaffe byens oberst et dusin æg til datterens bryllupskage. Lykkes det dem ikke på fem dage, bliver de henrettet.

Missionen er således ikke til at misforstå, men det bliver trods alt til flere omveje for de to unge mænd, der langsomt nærmer sig hinanden og former et venskab på deres vej gennem et mareridtsagtigt vinterlandskab fyldt med kannibaler, ludere med afskårne ben, børn på flugt, stivfrosne lig og skakspillende nazister.

Gode historier er der også masser af. Både dem Kolja, der drømmer om at blive forfatter, kan fortælle, og dem David Benioff digter ind i historien om sin bedstefars dannelsesrejse. Allerede i det indledende kapitel får vi at vide, at Lev har dræbt to tyskere, men han og læseren har altså meget andet i vente.

Lidt for meget måske. I hver fald er Tyvenes by skåret som effektiv thriller, og tonen er munter, hvilket tilsammen gør, at historien aldrig bevæger så meget, som den vel burde gøre, når det i Kirsten A. Nielsen gode oversættelse eksempelvis hedder om en familie bestående af mand, kone og to børn, der er frosset ihjel, at deres "baller var blevet hugget af, for det var det blødeste kød og det letteste at lave postejer og pølser af."

Under de mange rædsler og/eller morsomme optrin gemmer der sig en hyldest til kunsten at fortælle historier for at overleve; den kunne måske have været foldet helt ud, hvis Benioff havde sat tempoet ned og i øvrigt haft mod til at lege med formen - som hans kolleger gør det - i stedet for at satse på den sikre pageturner-formel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her