Læsetid: 3 min.

Et lig, to verdener, tre begravelser

Veteranskuespilleren Tommy Lee Jones slipper helskindet fra sin ambitiøse instruktørdebut, den morbide nutidswestern 'The Three Burials of Melquiades Estrada'
Veteranskuespilleren Tommy Lee Jones slipper helskindet fra sin ambitiøse instruktørdebut, den morbide nutidswestern 'The Three Burials of Melquiades Estrada'
14. november 2008

Det er og bliver en barsk egn, grænselandet mellem Texas og Mexico. Her er fronterne trukket skarpt op: Amerikanere forsøger at forhindre håbefulde fattige mexicanere i at forfølge den amerikanske drøm. Til tider med ret håndfaste metoder. I en tidlig scene i Tommy Lee Jones' The Three Burials of Melquiades Estrada ser vi således den generelt utiltalende grænsebetjent Mike (Barry Pepper) brække en ung kvindes næse.

Filmen er fra 2005, men fik ikke dansk biografpremiere. Den er i slægt med blandt andet John Sayles' Lone Star (1996) og Coen-brødrenes No Country for Old Men (2007), som Jones medvirkede i som skuespiller.

I sin egen film spiller Jones rollen som ranchforstanderen Pete Perkins, der bliver ven med titelpersonen, som kalder sig selv 'en cowboy' og spilles af Julio Cedillo.

Da Melquiades, som er i landet illegalt, bliver dræbt ved en skudulykke, og byens racistiske politichef vender det blinde øje til, kidnapper Pete den mand, han ved, er skyldig i mordet - førnævnte Mike.

På tvungen bodsrejse

Pete tvinger derpå Mike til at grave Melquiades op, for så - stadig med gerningsmanden på slæb - at følge det stadigt mere fluetiltrækkende kadaver tilbage til hjemegnen i Mexico.

En tv-film fra 1995 fraregnet er The Three Burials of Melquiades Estrada Jones' instruktørdebut, og det er et ambitiøst manuskript at lægge ud med. Blandt andet fordi historien synes at udspille sig i to tidsaldre; heste og helikoptere færdes side om side i det både barske og majestætiske bjerglandskab, som Jones, der da også stammer fra og er bosat på egnen, har et skarpt blik for.

Filmen kan nok bedst beskrives som et moraldrama, men den er seriøs uden at være selvhøjtidelig. Det skyldes især en række overrumplende humoristiske indslag: På et tidspunkt ser vi en mand ligge på ryggen på en klippe og betragte en ørn. Denne filosofiske stund afbrydes dog, da hans elsker over mobiltelefonen beder ham købe noget så jordnært som hygiejnebind med hjem. Desuden har tv-programmer en spøjs tendens til at formulere - eller fremstønne - det, filmens personer tilbageholder.

Udbredt besynderlighed

The Three Burials of Melquiades Estrada henvender sig til folk, der holder af løse tråde og svar, som blæser i vinden. Ved første øjekast fremstår titelpersonen næsten helgenagtig, men efterhånden sås tvivl om hans pålidelighed.

Også de øvrige figurer opfører sig ofte besynderligt, Pete ikke undtaget. Flere gange sætter folk spørgsmålstegn ved, om han er ved sine sansers fulde brug, og Jones gambler da også med vores sympati for ham: Man gyser, når Pete sætter ild på sin afdøde ven og siden fylder ham med frostvæske, selvom man samtidig indser, at han gør det for at forsinke forrådnelsen og dermed i god mening.

Filmens figurer har en tendens til at vende hinanden ryggen ret pludseligt, og at menneskelige relationer således synes særdeles skrøbelige, får Pete og Melquiades' venskab til at fremstå så meget mere dyrebart - og dermed Petes mission til at virke knap så sindssyg endda.

Filmens smukkeste smertefulde øjeblik tilhører dog ikke Pete, men en gammel blind eneboer, der ønsker at dø. Dog betragter han selvmord som en ugudelig gerning, hvilket han drister sig til at tilstå overfor Pete, men ikke kan få sig selv til at formulere overfor de betjente, der er i hælene på vores hovedperson.

Æresoprejsning

Som western-eksperten Jim Kitses skrev i et essay om filmen i Sight & Sound, vender Jones den sejlivede racistiske forestilling om Mexico som et voldeligt og primitivt sted på hovedet. Her er det amerikanerne, der har noget at lære af naboerne mod syd.

Jones' film kan altså afgjort læses som en kritik af et fremmedfjendsk USA, og faktisk er den også inspireret af en amerikansk soldats mord på en kun 18-årig gedehyrde Esequiel Hernández Jr. tilbage i 1997.

Instruktør Jones' status som grønskolling gør ganske vist, at kameraplaceringen i enkelte scener lader noget tilbage at ønske, men alt i alt må det konstateres, at halvgammel, koparret hund faktisk kan lære nye kunster.

The Three Burials of Melquiades Estrada. Instruktion: Tommy Lee Jones. Manuskript: Guillermo Arriaga. Region 2. Scanbox

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu