Kultur
21. november 2008

*****

Skarpheden er uomtvistelig, når man træder ud af trappehullet og ind på Overgadens førstesal. Som en anden Judd og Tuttle træder man ind i en verden, hvor banaliteter sættes sammen i så minimalt et udtryk som muligt og kaster uhyrligt poetiske billeder af sig.

De platte hurtige tolkninger - skulpturerne ligner senge, sarkofager og kister - fortager sig øjeblikkeligt, når man ser de forskellige højder, skulpturerne har, og den vamle sentimentale story-telling er pist væk til fordel for en stor bred åndelig motorvej i favnen på Robert Morris. Styrken ligger i det formelle.

De seks skulpturer består af rammer beklædt med næsten gennemsigtig silke i forskellige grå nuancer. Som skeletter med hud, som forurenede isbjerge, som Obama, som racisme, farver, toner, billeder på alt fra store indre blokeringer til små sorte huller i universet. Udstillingen er enestående, og ud over en vis irritation over den manglende bænk, så man kunne sætte sig ned, lukke øjnene og nyde beruselsen, fyldes man også med en uhørt sjælden følelse af at glæde sig til næste udstilling, for hvad finder hun mon så på?

Tove Storch (der er født i noget så nuttet som 80'erne) formår at få værkerne til at virke rigtige uden at være smarte, og autentiske uden at være udspekulerede. Selv lyden af en blæser fra en videoprojektor passer ind. Motivet, der projiceres ned på stengulvet, er dog så stor en skuffelse, at det koster det, der ligner årets udstilling, en stjerne. Motivet er et billede af gulvet, muligvis et spejlvendt billede, men alligevel - Storch røvpuler ellers ikke referencerne, men det her er alligevel for tungt og kontraherer på ingen måde kasserne. Projektionen er ikke et enzym, men en parasit. Vi spår dog alligevel, at Danmarks næste kunststar er født.MIJ

Tove Storch på Overgaden til den 18. januar

Kunst ved Jeppesen

Seneste artikler

  • Stressstreger

    23. september 2010
    Det bedste ved udstillingen er heldigvis Daniel Milans streg. En helt tynd sort krimskrams tilsat brede tykke sorte strøg. Det ser enerverende ud, fordi han kun tegner bevægelsen og skyggerne, og når man koncentrerer sig, får man øje på, at det er døde mennesker eller bizarre motiver med døde dyr og opstemte mennesker, han har tegnet...
  • Billige grin

    19. august 2010
    Moderne kunst for arabere er ligesom mavedans for danskere. Det er muligt, at vi alle har maver, men ve de egyptere, der skal tage imod den første danske mavedanserdelegation på kulturel udvekslingsrejse
  • Utopien nærmer sig

    19. august 2010
    Som en del af et projekt, der skal bringe utopien tilbage på kunstscenen, har kunstneren Goodiepal længe ført krig mod Det Jyske Musikkonservatorium, der fyrede ham i 2008. Krigen har ført ham verden rundt med en forelæsning om computerkunst, men dog ikke tættere på forsonende ord fra konservatoriet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her